tirsdag den 5. juli 2016

En have i Amsterdam...

En enkelt have i Amsterdam, har jeg lyst til at uddybe lidt nærmere. Den er ikke helt så lille og lukket som mange af de andre skønne haver vi så og så var den bare charmerende. Om jeg kan genskabe stemningen på fotos er ikke sikkert, men jeg kan prøve.



Lige kommet ind i haven, står "værtindebuketten" og byder velkommen,
og man får det første kig ned igennem haven. Jeg er klar...!



Det var umuligt at tage fotos uden havegæster på... beklager!




Vand i haven var der selvfølgelig,
og gæt om jeg blev forelsket i denne skønne frøfætter... ;O)








Roser i de stedsegrønne og bistade i haven.
Men hvad er den lysegule starut for en?
Bladene ligner iris. 




Her sad vi blot og nød et glas kølig.... vin.
Og så ville jeg blot vise hvordan det så ud,
når man kiggede op fra havens herligheder.
En gæst i haven fortalte at i Holland er der tradition for at den som bor i stueetagen,
har råderet over haven. De andre lejere (ejere) må kun kigge.
Om det er rigtigt ved jeg af gode grunde ikke.



Den smukkeste korea kornel
og se hvad et sjovt spejl i haven kan gøre af underværker.



Det her makkerpar var uovertruffent. Så smukke var de sammen.
Har du et bud på rosens navn
og hvad er den lyserøde klokkestarut for en?


Tak fordi du kiggede med... :O)





19 kommentarer:

  1. Ja det er bestemt en smuk have, tak for billeder.

    SvarSlet
  2. Gul Starut er en Sisyrinchium Græslilje - frø haves senere på sommeren, omdetskullevære.
    Meget smukke farver du har fanget med dit kamera - haverne ser utroligt dejlige og friske ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Detkunnebestemtvære.... ;) Kommer du snart til Jydeland? (Den i sidste uge gælder ikke).

      Slet
    2. æhhh, det er ikke lige på programmet... men er der ikke noget med at du kører lige forbi min hoveddør sådan hver til hveranden dag... børn i Copenhagen eller sådan noget

      Slet
  3. En rigtig spændende have. Du har bestemt sat Amsterdam på have-landkortet.

    SvarSlet
  4. Wauw, for en lækker have med lyserøde prinsessepletter og grønne oaser med vand - det ser bare dejligt ud. Kender ikke umiddelbart rosen (Minnihaha, måske? ) - men smækkerlækker er den altså :)

    SvarSlet
  5. SMUKT, tak for kigget:-)og vældig interessant hvis stueetagerne har råderum over haven!

    SvarSlet
  6. Tak for endnu et dejligt indlæg fra jeres tur til Amsterdam.
    Jeg har sået den gule starut i år. Den hedder også Stribet blåøje på dansk, et navn det ikke kunne være mere misvisende ;-)

    SvarSlet
  7. Hej fru Friis

    Dejligt organisk midt i den firkantede by:)

    Tak for turen

    SvarSlet
  8. Sikke en smuk have :D
    De kan altså også det med haver i Holland. Var selv der nede forrige år og det var en stor oplevelse. Tak for alle de fine billeder du viser fra din tur :)
    Knus Vibeke

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Tak for dine fine billeder ag den fine have. Der er en vis harmoni har de haver, og de forstår at skabe den harmoni, selv på den mindste plet er der noget.
    Ja frøen, den kunne jeg også forelske mig i
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
  11. Det er jo det "irriterende" ved åbne haver, hvis der er mange folk...man kan ikke få billeder uden folk på :)
    Mange tak for kigget - jeg må virkelig se om ikke jeg kan få kæresten overtalt til en Hollandstur på et tidspunkt. Vil også rigtig gerne til Keukenhof....nu må vi se.
    Eneste udenlandske have i år, bliver i Tyskland...det skriver jeg et indlæg eller flere om, når jeg har været der... senere på sommeren.

    SvarSlet
  12. Hej Fru Friis.Så er jeg hjemme igen fra London.
    Men tak for mange dejlige billeder fra din havetur til Amsterdam.En skøn have med dejlige blomster.
    Flot rose og den mærkelige starut.
    Det er nu ikke det værste at komme ud og opleve andre haver.Er ved at sortere i mine 3079 billeder fra Hampton og London.God aften knus Jette

    SvarSlet
  13. Dejlige billeder! Jeg har selv denne lyserøde starut, men kan i skrivende stund ikke komme på navnet. Hvis du kommer til blogtræf hos Vivi kan jeg tage en med til dig, da min har været så sød at formere sig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Planten er en kapfakkel eller koralrør, som den også kaldes:)

      Slet
  14. Jeg har lige siddet og læst alle dine indlæg fra Amsterdam og set alle de dejlige billeder. Nogle af haverne var et glædeligt gensyn, da jeg selv var der i år. Det var rigtig sjovt at se haverne fra andre vinkler og med andet fokus. Det gav en hel ekstra rejse - hjemme i sofaen :-).
    Jeg kan se, at du også var begejstret. Det var simpelt hen en fantastisk oplevelse. Vi overvejer en ny tur, men jeg kan se på dine billeder, at der er en del gengangere. Måske jeg skal vente et par år.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Hvor hyggeligt du kiggede forbi i dette indlæg. Ja, den tur var noget helt særligt og jeg gentager den gerne, men du har nok ret i at det er en god ide at springe et år over. Men det kommer nu helt af sig selv... ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...