torsdag den 20. oktober 2016

Kan man det...??

Jeg har gang i et lille eksperiment. Nu bliver jeg blot i tvivl om, hvad der vil ske når vinterens rusk og blæst sætter ind. Her kommer forklaringen.

For 3-4 år siden købte jeg en lille undselig lærkeplante. Tænkte at den skulle klippes helt smalt og bare vokse op i hækhøjde. Altså højden på den ligusterhæk, som står bag ved. Det har den så nået nu og lidt til. 





Nu har jeg sat en snor i toppen og ned til en sten i bassinet. Tanken er så at planten skal tvinges til at vokse vandret. Altså først lige op i hækhøjde og så - vupti - en bøjning vandret ind over bassinet og bedet. Bare fordi det kunne være sjovt. 





Nu er min betænkning blot... Kan den lidt spinkle gren mon holde til dette træk henover vinteren?
Burde jeg lave bøjningen med noget ståltråd istedet? Eller bruge begge dele? Og hvor lang tid tager det mon, inden grenen kan holde sig selv i den position?







Jeg vil elske nogle smarte løsninger og erfaringer, 
fra jer kloge havemennesker derude. 





18 kommentarer:

  1. ... jeg læser blot med - jeg er ikke en af de kloge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er skam også glad for medlæsere... ;o)

      Slet
  2. Jeg er også en af de mindre kloge. Jeg har set sådan nogle lærkeplanter, men aner ikke, hvordan man har båret sig ad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber der kommer et svar, så bare hæng på... ;o)

      Slet
  3. Jeg vil frigive træet for vinter og vil sætte sten på igen til forår. Det er risiko at lærketræ vil knække i stormen eller når det falder store mængder af sne. Det vil tage nogle år indtil træet vane sig til at være bøjet, men held og lykke med projektet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svar Villy, det lyder som fornuftig snak. Lige netop den der vinter jeg selv er bekymret for. Og jeg skylder dig stadig en kop kaffe, kan vi nå det snart??

      Slet
  4. Godt råd fra Villy, det lyder fornuftigt, men han er jo også en fornuftig ung mand :)

    SvarSlet
  5. Hej Fru Friis
    Sjovt eksperiment. det jeg tror vil ske er at en af de skud der nu sidder i toppen vil overtage rollen som det skud der får al kraften og så vil det være det der vokser lodret...

    Men jeg ved det ikke.

    Villy har iøvrigt nok ret. træet vokser jo heller ikke om vinteren.

    God fornøjelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Men så er det jo jeg kommer med saksen og snupper den top! hmmm... men du har selvfølgelig nok ret.

      Slet
  6. måske skulle du når foråret kommer give træet en mere stabil 'skabelon' at gro efter - jeg tænker jern eller bambus med den rette bue...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde tænkt på at sno noget kraftigt ståltråd omkring den, lidt som man ser de gør på bonsaitræer. Så kan min lærk jo lege forvokset bonsai... ;o)

      Slet
  7. Spændende eksperiment, det må da lykkedes,og sikke en stemning det vil give.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne da se lidt sjovt ud... :)

      Slet
  8. Vi har besøgt "De japanske haver" et par gange, hvor rigtig mange træer er og har været under denne 'behandling', og de binder en bambuspind på grenen, som skal vokse vandret, og den er så bundet fast til jorden med en anden bambuspind. Med hensyn til sne til vinter, må du jo bare holde øje og fjerne evt. sne, tror jeg:) Held og lykke med eksperimentet:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig. God ide med bambusgrene, det vil jeg lige overveje. :)

      Slet
  9. Hej Jette. Jeg tror absolut ikke der vil ske træet noget, men sørg for at holde tung sne fra træet i vinter. Jeg har selv lavet godt nok minitræer af lærk i potter, hvor jeg har tvunget hovedgrenen til at vokse ned af, men der har jeg brugt stiv tråd som støtte. Jeg kan jo ikke vise billede her, men hvis du er interesseret kan jeg sende dig et som PB på facebook. Jeg har også en lærk på omkring 2 meter som jeg gennem de sidste måske 5 år har klippet ind et par gange om året og som nu fremstår meget tæt. Den er samtidig klippet i toppen.

    SvarSlet
  10. Hej Elmer. Tusind tak for svar og jeg vil gerne se dine lærktræer, lyder som om det er lykkedes rigtig godt for dig. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...