onsdag den 7. december 2016

Når hække bliver anderledes...

Når jeg cykler til og fra arbejde, er mit fokus meget ofte på planter, jeg møder på ruten. Det kan være en bestemt rosen busk som blomstrer særlig smukt, en forhave med smukke græsser eller blot en lille staudelatyrus som har selvsået sig et pudsigt sted.

Jeg møder også nogle hække, hvor jeg ofte har tænkt: "Bare jeg da havde kameraet med". Og nu er det langt om længe lykkedes mig, at få det lille pocketkamera med i lommen og få foreviget disse hække. For hvor er det egentlig befriende, når en hæk ikke bare strækker sig fra A til B på den pågældende matrikel. At der bliver leget med formerne, så det vækker sanserne hos en morgensøvnig cyklist (som kunne være mig!).


Se nu bare disse mastodont store stedsegrønne thuja (tror jeg det er...)
plantet lige midt i en hel skarpt klippet hæk af cotoneaster.
Det er der da format over... 




Eller hvad siger du til disse skarpt klippede bøgehække.
Plantet forskudt, med mellemrum og til sidst
afsluttet med bunddække af vinterglans.
Smuk både i sin sommer- og som her i sin vinterdragt.
Genialt tænkt i mine øjne! 


En hel almindelig ligusterhæk,
bliver lige pludselig svulmende og sjov at se på.


Og har man ikke plads eller fantasi til de store hæk projekter,
så pynter det altså også med en stor og velklippet buksbomkugle.


Dejligt når der bliver "tænkt ud af busken"!!










15 kommentarer:

  1. God morgen Fru Friis
    Det var dog nogle imponerende hække, den første er især flot, sikken en fantasi, jeg kan godt forstå, at du nyder cykelturen forbi de hække. Dejligt at du huskede kameraet og os :)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Fru Friis

    Jamen hække skal da være anderledes:) Men ofte er der regler der sætter nogle konforme retninglinier.

    Flotte friske tiltag du viser!

    Super når folk tør tænke ud af boxen:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Skønne hække! Jeg har aldrig været så glad for klippede hække (har dog selv haft flere), men hække som disse skaber jo masser af liv :-)

    SvarSlet
  4. Flotte hække, imponerende arbejde.

    SvarSlet
  5. Tak for et interessant og "udover det sædvanlige" indslag i dag

    SvarSlet
  6. Godt nok nogle flotte eksemplarer du har fundet! Det er fantastisk effektfuldt hvad en hæk kan gøre og man må virkelig beundre de gæve folk, der har været visionære nok til at plante disse hække og pleje dem gennem mange år for at nå disse resultater. Flot!

    SvarSlet
  7. Sikke nogle smukke hække - helt specielle og fantastiske - man får jo lyst til at gå på opdagelse bagved, for det må simpelthen være noget helt særligt!

    SvarSlet
  8. Godaften Fru Friis.Det må da være skønt at cykle forbi alle disse flotte og fantastiske hække.
    På min hjørnegrund er der kun den sædvanlige og lidt kedelige ligusterhæk.
    Men en stor og flot og velklippet buskbomkugle har jeg da.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  9. Hej Fru Friis.
    Du har helt ret. Der er ingen grund til at hække er så kedelige at se på. Og det er bestemt nogle smukke eksemplar du cykler forbi på din tur.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  10. Flotte eksempler på lidt anderledes hække :-)

    SvarSlet
  11. Hej Fru Friis, altså de hække, det er skønne billeder, og viser igen igen de mange kreative havemennesker. Jeg elsker hække, især de klippede, en det er jo nok ingen overraskelse. Medbring du endeligt dit kamera lidt oftere.

    Venligst
    HEnrik

    SvarSlet
  12. Fantastiske hække, det er godt du er vågen og har øje for de flotte detaljer :o))
    Tak for gode billeder.
    Knus Linda

    SvarSlet
  13. Ja det ser virkelig godt ud, respekt for sådan et stort arbejde med at holde sådanne hække. Det er da en dejlig morgenkunder du har mulighed for at tage dig. Rigtig god weekend.

    SvarSlet
  14. Hvor er det hyggeligt at læse jeres søde kommentarer. Tak for dem. :o)

    SvarSlet
  15. Que lugar belíssimo, amei essas árvores.
    Feliz 2017.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...