torsdag den 23. februar 2017

Hu-lu-bu-lu.... Blogger, hvor er du henne...

Jeg er jo lige her!




Hold nu op, det har været en lang vinter! December til og med februar, bliver aldrig min yndlings årstid, sådan er det bare! Selvfølgelig er der hyggelige og smukke dage, men al det mørke gør absolut ikke noget godt for mig, - og så er jeg endda blevet bedre til det. 😉

Udfordringer på min arbejdsplads, har samtidig suget en del energi ud af mig, denne vinter. Sofaen har nærmest taget kvælertag på mig. Heldigvis er den udfordrende del ved at være på plads igen, så nu begynder jeg så småt at vikle mig ud af uldtågerne på sofaen. Lyset vender tilbage og jeg mærker summen i de slappe havearme. De trænger til at blive brugt, trænger til at løfte nogle vandkander og få vendt noget muld. Lad os nu bare komme igang med det forår!



Nå ja... okay! Så kom der lige en portion sne imod os. Satser dog på, det er hurtigt overstået.

Og hvad skal det nye haveår så bruges til? Åh, der er så mange tilbud og muligheder. Og så er der projekter, der venter på at blive udført. Ikke noget stort og vildt, men jeg glæder mig til at komme igang. 



Først forårsprojekterne:
Øverste foto er foran drivhuset. Her skal plankeværket forlænges ca. 2 meter, så væk med noget liguster. Derefter skal der laves en lille terrasse, med gamle fortovsfliser, foran drivhuset. Hidtil har der været gangfliser med perlegrus imellem og til venstre et smalt bed. Det hele så altid lidt rodet ud, så nu håber jeg at en ny lille terasse, som kan pyntes med bænk og krukker, giver nyt liv og nye muligheder. 

Nederst til venstre, står der - om sommeren - en lille havebænk. Bag ved bænken roder bedet også altid lidt. Det er svært at finde planter, som forenes med at hækken skal klippes. Nu kommer der nye brostenslignende fliser på (et tilbud vi lige rendte over). Så håber jeg at det også her giver mere ro. Nederst til højre, er vores lille sommergarage til plæneklipperen. Fliserne skal udvides med 3 stk. ind mod hækken. Heller ikke her er det rigtig godt, med planter for tæt på hækken. Krukker må der til! 




Så trænger haven ellers bare til at blive ordnet, efter vinteren. Forårsbebuderne er godt på vej og der trænger bare til en kærlig hånd over alt. 

Men der skal også være tid til havebesøg. I år havde vi talt om at besøge Gavnø Slot og se deres tulipaner og løgvækster. Efter sigende et meget smukt sted, håber vi kan få puttet et besøg ind. 

Vi har også planlagt en lille forårstur til Berlin med gode venner. Her er en dag afsat til at besøge haveudstillingen IGA Berlin 2017. Vi har før besøgt de tyske haveudstillinger og har haft rigtig gode oplevelser med det. Dertil kommer så de private havebesøg, som jeg også håber på og glæder mig til 

Det er dog ikke det hele. Vores ældste datter og svigersøn, har købt hus i Kolding. Et parcelhus med en have anlagt til den travle børnefamilie. Haven er jeg specielt spændt på og mon ikke også jeg får lov at hjælpe lidt til, eller rettere... det gør jeg! For deres haveinteresse er stadig meget begrænset, men jeg har skumle planer om at påvirke mit barnebarn, til at holde af havetjansen... lad os nu se om det lykkedes! Nu hvor familien er flyttet tættere på os, passer vi Verapigen med jævne mellemrum. Det tager også noget af havetiden, men hun er tilgivet! Og så skal hun tilmed være storesøster til august, - vi kommer vist ikke til at kede os. 




Sidst men absolut ikke mindst, prøver jeg i år at holde en slags åben have. Helle fra Blomsterhatten, har spurgt om Christiansfeld Havekreds, må komme og besøge haven i august. Uha da ja... det må de meget gerne. Så kan jeg endelig få afprøvet at holde åben have for vildt fremmede mennesker. Grænseoverskridende, ja vel er det så, men jeg glæder mig. Måske det lige frem kan føre til at jeg tør holde officielt åben have i 2018! Nå, lad os nu bare tage et skridt af gangen... 😎




Til slut lidt sommerstemning fra 2016 og en vinterfrø fra idag. For at sige at jeg er tilbage på bloggen. At jeg ikke er blevet opslugt af Instagram eller Facebook. At jeg agter at fortsætte med fortællinger fra mit haveliv, kun afbrudt af alt det andet som livet nu engang vælter ind over os. At jeg glæder mig til at få læst op på jeres blogge og se hvad der er sket, mens jeg har sovet vintersøvn. Jow-Jow... der er liv i haven!




🐸  Haveknus fra Frøboet 🐸












28 kommentarer:

  1. Dejlig med et indlæg fra dig igen :-)
    Tror vi er mange der går og tripper for at komme rigtigt i gang med årets havesæson :-) Her er der også planer om kommende projekter. Gulv i drivhuset, samt en overdækket bod står først for, og så er der flere mindre projekter.
    Det bliver spændende for dig med åben have, det skal nok blive godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså dejligt med projekter, at der sker noget nyt derude. Og du mangler vist ikke punkter på din liste... ;o)

      Slet
  2. Kære fru Friis. Dejligt at din datter flytter så tæt på. Det at have familien tæt på betyder næsten alt. Modigt at du tør åbne haven for besøgende, det kan varmt anbefales.
    Venligst Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyyha... jeg er glad for at du tilføjer at det kan anbefales... nåede lige at få en svedetur!! ;o)

      Slet
  3. Nej hvor dejligt at fru Friis er ved at vågne op til dåd igen. Godt med projekter der kan vække dig til live igen, det kan jeg lide at høre. Du er ualmindelig heldig at få Vera tæt på, og at have endnu et barnebarn i vente, tillykke med det. At holde åben have klarer du sagtens, ingen problemer i det.
    Haveknus fra et snedækket Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Her kom sneen også pludseligt! Ja, det er skønt med de unger, skal bare ha' dem lært at holde af at være i haven!! ;o)

      Slet
  4. åh, gudskelov du er tilbage igen, jeg var bange for at du var kravlet ind under en sten lige som dine grønne venner.
    p.s. jeg bor ikke så langt fra Gavnø..... nåhr ja en 35 km måske

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon du tager imod havebesøg??

      Slet
    2. he he... kravlet ind under en sten!! Tjjoooee... det var vist hvad der skete!! ;o)

      Slet
    3. selvfølgelig gør jeg det... hvis jeg ikke er ude og føjte, men jeg føjter meget sjældent - så det vil jeg glæde mig til

      Slet
  5. Det var da herligt at du har fået rullet dig ud af uld plaiden og er med herinde på bloggen igen :o) helt sovet vintersøvn lyder det nu ikke du har. Der er da mange projekter under opsejling og det lyder alt sammen spændende..husk et af de vigtige, kagebagning til Blogtræffet :o) det må endelig ikke glemmes.
    Og hvor er det skønt at den lille familie flytter så tæt på og med en skøn udvidelse.
    Skulle der være tid til en lille kop kaffe når i kører til Gavnø, så giv lige et frø kvæg fra dig. Så vil det være så hyggeligt hvis i kom og besøgte Casa Rosen og mig.
    De bedste havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket dejligt tilbud, jeg nåede lige at spørge Sussi om det samme. Vi vil meget gerne ha' en havebesøg puttet ind, såååeee deeet.... ;o)

      Slet
    2. - og kagebagningen bliver ikke glemt! ;o)

      Slet
  6. Velkommen tilbage. Dejligt at læse indlæg fra frøboet igen :)

    Det er rart med en masse projekter at komme i gang med. man skulle jo så nødig kede sig. (Tror faktisk ikke havefolk kan kede sig, der er jo altid noget at lave.)

    Jeg holder også Åben have i år for første gang og er godt nok spændt på, om der overhovedet kommer nogen, men om ikke andet kommer bestyrelsen fra Roskilde-Køge afdelingen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. he he... ja, man gør sig mange tanker når haven skal åbnes for første gang. Men andre havefolk har heldigvis haft de samme bekymringer, og de lever vist endnu!! Spændt på at læse om din debut også. :o)

      Slet
  7. Dejlig inspirerende læsning fra en anden " Bjørn" der har sovet vintersøvn🙏🏻.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må se at komme ud af vores hulestemning, Bente... ;o)

      Slet
  8. Det er mange skønne projekter der er i vente, et nyt barnebarn og så haveprojekterne, det bliver spændene at følge. jeg kan godt lide din tanke med at lukke barnebarnet ind i den rige verden det er, at at have en plet jord man kan dyrke og passe på.Håber snart at den kolde Frø må få en smule solskin. Hygge herfra med ønsket om en god havesæson.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Leila, og et lille frø kan man vel godt få sået i et åbent barnesind. :o)

      Slet
  9. Velkommen til overfladen - jubiii du er tilbage og det er dejligt. Lidt småprojekter ha man jo altid og jeg glæder mig til at følge dine her på bloggen og på Instagram - jeg er ikke så god til at følge med på FB....
    Knus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det holdt hårdt at komme til overfladen og jeg følger med hos dig ligeså. :o)

      Slet
  10. Du har da haft godt af en vintersøvn og sove bliver der ikke meget tid til i havesæsonen med alle de ideer:-). Det er så skønt at få energi igen og jeg glæder mig til at følge med i dine skriverier.

    SvarSlet
  11. Nå, der var du :) Dejligt at høre om alle dine planer og det overskud du trods alt har oparbejdet i vinterens løb, så langt er jeg end ikke endnu.
    En lille terrasse foran drivhuset må da blive så fint og lidt mere pynteligt, god ide.
    Åben have skal sikkert nok blive en succes, din have emmer af stemning og vidunderlige ting, så de bliver helt vilde med den.
    Tillykke med endnu et barnebarn, hvor ER det godt at Kolding nu er centrum for alle begivenhederne.
    Lige om lidt er det forår og så trænger vi til at komme ud og rydde lidt op i haven og få begyndt med såningen osv.
    Et skønt haveår kan begynde :)
    Haveknus

    SvarSlet
  12. godt indlæg Friis :) :) - det er skønt at læse at du tager barnebarnet under dine kyndige vinger og giver hende klog og sundt lærdom/opdragelse inden havekunsten ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu må vi så se om det lykkedes, Tim... ;o)

      Slet
  13. Et herlig innelgg, Jette!
    Og så fint å høre fra deg...av og til blir jobben nok i hverdagen og andre gjøremål må gå først.
    Nå er vi vel snart klare for vår, gleder meg til å sette igang ute:)
    Ha en fin uke:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...