Nu har jeg et par gange omtalt min kære mand som tålmodig - og det er han bestemt når det kommer til at følge med rundt til diverse havearrangementer og når fruen får nye ideér til haveprojekter der skal udføres.
MEN... der er dog et punkt hvor vore tærskler ikke helt harmonerer og det handler om hækklipning. Egentlig burde det ikke være så svært, arbejdsfordelingen er lagt: Manden klipper og jeg rydder op - ingen problemer der! Nej, problemet handler om hvordan man bevæger sig hen over de planter som "en-eller-anden" har plantet temmelig tæt på hækken.
To gange om året hører jeg mig selv sige: "Træd nu forsigtigt og se dig godt for..." (som om han ikke allerede har fattet det?). Han mener at han lister afsted på kattepoter, ja nærmest svæver og jeg mener han tramper hensynsløst derudaf.... pyyha.. den er altså ikke sjov.
Igår stod jeg så og kiggede på nogle afskårne træstykker som alligevel ikke skulle bruges til det planlagte formål, - hvad gør man så... Smider dem langs hækken tænkte jeg (af bare dovenskab!).
Inden jeg fik set mig om var jeg pludselig igang med "Projekt skovsti" som udviklede sig til at en gammel Øjenbæ forsvandt og næste gang der skal klippes hæk, kan det (forhåbenligt) foregå uden tænders gnidsel og salte tårer!
Først skal I dog lige se Øjenbæen som den så ud sidste år:
 |
| Sidste efterår, plæneklipperen boede under et plastikdækken og hvor pladen ligger var der oprindelig en kompost. Kønt er det ikke...! |
 |
| Efteråret 2011 fik vi ryddet hjørnet og plantet lidt forskelligt... |
 |
| Men se så hvad der skete efter nyt var plantet og andet flyttet, trædefliser lagt ud og flis kørt på... |
 |
| Nu har vi nærmest et skovhjørne, - hvem skulle ha' troet det... |
 |
| Og langs med hækken er der den fineste lille skovsti, eller rettere hækklipningssti!! |
 |
| Den kan vist godt tåle en gentagelse... ;o) Egentlig bryder jeg mig ikke om flis i bedene, men her giver det pludselig mening og samtidig får den sidste skvalderkål i hækken svære betingelser. |
Se det var en virkelig historie om hvordan kompromisser og træflis kan gøre et ægteskab harmonisk, og det er garanteret billigere end parterapi!
 |
| Og solen gik ned over det lille hjem og alle var glade... |
 |
| (PS. Måske det var en smule overdrevet med skilsmissen, men jeg fangede da din opmærksomhed... ;o) (PPS. Til den opmærksomme læser som undrer sig over hvor komposten og plæneklipperen blev af følger der en fortsættelse på et eller andet tidspunkt... :o) |
Det er da blevet rigtig flot, og smart måde at løse "problemet" på.
SvarSletJa kompromisser kan være godt... :o)
SletGodt du fik afværget skilsmissen, som måske ikke var blevet til det alligevel. Det er godt nok blevet flot, og så har du fået et lille skovbed, sikken en forskel fra øjenbæen sidste år :)
SvarSletHos os er det mig, der vader blomster ned, og Bent der svæver, men det kan garanteret ikke undre dig, når du har set den lille forsigtige mand, jeg har. Her er det mig, der har de store fødder :)
Haveknus
Lisbeth
Tak for ros Lisbeth, og jeg har nu aldrig tænkt på dig som hende med de store fødder... ;o)
SletSuper ide og tilmed ganske kønt ;0)
SvarSletSuper ide som virkelig pyntede på haven. Sjovt nok har vi det samme problem, som nu er løst ved, at jeg klipper hækken, hvor jeg synes, at John er som en elefant i en procelænsbutik. Så det kan man også gøre. Men det er altså en kompromis, for John synes ikke jeg klipper pænt nok. Så han klipper ud mod vejen, den pæne indgang, og jeg tager det, der ikke kan ses udefra! Iøvrigt har jeg da lystigt drysset flis flere steder i haven. I stedet for evig og altid at kæmpe mod skvalderkål. Så hellere det end den skvaldrende kål!
SvarSletMen vore opmærksomhed DET fik du!
Flis har helt bestemt sin berettigelse, ingen tvivl om det... :o)
SletHehe fru Fniis, hvor ER det blevet pænt. Jeg tøvs nu heller ikke de dersens store "træ-plader" er så ringe endda. Ikke din mands fødder altså - men dem som ligger på den nye hækklipningssti. Tillykke med resultatet. Det kan I godt være stolte af.
SvarSletJeg får hjælp til at klippe hæk, og står hele tiden og råber efter den stakkels mand "pas nu på dit" og "pas nu på dat". "Ja-ja, jeg passer på", svarer han altid, men kigger ALDRIG på det "dit" og "dat" jeg advarer om, men sjokker rundt med sin VROOOM VROOOOM værktøj. Jeg tror næsten, man kan høre mig helt i Sverige. Ak-ja. Men hækken bliver flot klippet :0)
Jeg kan se (og høre) det for mig!! :oD
SletKan ikke lade være med at tænke på den blondine der hørte at hendes mand havde vundet 100 m hæk "Jamen vi har jo ingen have....." O.k. lidt plat. Nå, men det ser flot ud efter I har vundet 100 m hæk!!! Dejligt med kompromis. Vores kompromis er, at vi ikke har hæk og at manden får sin lyst styret på job. Han er vicevært og klipper til Sct.Hans og igen i disse dage.;O)
SvarSlethe-he... jeg er vild med hende blondinen, lige min stil :oD
SletJeg får også altid dårlige nerver når manden skal til at klippe hæk her. I år gik det godt. Han klipper og jeg rydder op. Men det er da en super ide at lave en sti langs hækken, og det ser godt ud. Det må kunne lade sig gøre her også.
SvarSletGod overskrift, hi hi....
Pyyyyhhh det var godt at den blev afværget den der skilsmisse... Kunne lige se at du ville være nødt til at skulle klare den hækklipning helt selv... det havde altså ikke været morsomt...
SvarSletDet er nemlig rigtig smart med gang langs hækken, og tilmed når den bliver så flot som din... Når jeg tænker på hvordan du var bekymret for hvordan du kunne få din have til at se flot ud for nogle år siden, så er der godt nok rendt meget vand i åen siden da og du er godt nok blevet rigtig god til det med at få nye ideer og få dem til at virke :D
Det eneste sted i vores have hvor vi ikke kan gå helt tæt på hækken når den skal klippes, er i vores indgang, hvem tror du har været så flink at plante ikke mindre end 8 roser op ad den hæk...? incl. 5 klatreroser, det er helt sikkert ikke noget med mig at gøre.... ;D
Godt I fik løst konflikten inden solnedgang så der kom fred og fordragelighed ind i det lille hjem endnu en gang...
Glæder mig til at få at vide hvad du gjorde ved din stakkels græsslåmaskine? Hvilken katastrofe har den afværget...! ;)
Uhhh... du er sandelig modig kære Annette, med klatreroser op hækken... ;o)
SletDet har været sådan i 5 år ;)
SletSå vi har vænnet os til det...!
Fe-eeeeedt indlæg, Fru Fnis.
SvarSletElsker din krogede opstammede ... hvad? Kirsebærlaurbær?
I vores have har vi en "bræmme af græs" op mod hækken. Men den er faktisk for bred, synes jeg. Der kunne sagtens være meget mere bed... (du ved, "hvor filen skal jeg gøre af alle staude-såningerne", der faktisk viste sig over såjorden. Den bliver heller ikke helt nem at få møllet igennem her på matriklen.
("SKal du nu have flere huller i haven"?) ;)
Det er det nemlig! Kirsebærlaurbær altså!! :o)
Sletak..ja... ægteskab og haven, en yderst farlig cocktail.... det problem har jeg dog ikke, for konen holder sig langt borte når det drejer sig om havearbejde.... ;)
SvarSlet- og din sti langs hækken kan jeg sku' godt lide, mon ikke at jeg stjæler den idé fra dig ;)
Du stjæler bare Tim, - og nogle fordele er det jo når den bedre halvdel ikke blander sig... ;o)
SletFin sti, du har kreeret. Her på matriklen handler hækklipningsdiskussionerne om, hvor tæt der skal klippes.
SvarSletåhhh..ja!!! ;o)
SletDet er altid dejligt med en happy end :-)
SvarSletJeg er ikke så heldig at have en mand, der kan klippe min hæk, men jeg har til gengæld en lille hund, der synes, den skal rende langs hækken og gø af postbudet, når han kommer cyklende - og slutresultatet er nok i sidste ende nogenlunde det samme, når man betragter de nedtrampede stauder (og ser bort fra, at hækken fortsat ikke er klippet ;-)). Han er ellers på andre områder ret lydhør, men lige med postbudet, er det som om, han slet ikke hører mine "UUUUUDDD AF MIT BED!!!", der gjalder gennem haven :-/
Jeg har derfor også overvejet en sti-løsning langs hækken. Ikke at jeg har opgivet at opdrage på ham, men som en sikkerhedsforanstaltning, indtil han helt sikkert lærer det på et tidspunkt ;-) Og så kan det jo også være, det bliver lettere for mig at få taget mig sammen til at få klippet hækken, når jeg kan komme til den :-/
Da jeg var hos Berit, kunne jeg se, hun havde lavet en græssti (i græsslåmaskinebredde), men jeg synes, det ville blive lige bredt nok i min lille have. Til gengæld virker din løsning som om den kunne passe helt fint ind, så nu er der vist føjet endnu et projekt til min lange liste :-)
Tak for inspirationen - og jeg håber, I må leve lykkeligt til jeres dages ende.
Knus Signe
Det lyder som om problemet er ret generelt uanset om det handler om hunde eller ægtefæller... :oD
SletHej Fru Friis!God historie med en lykkelig ende.Ja! den med hækklipning er jo en evig klassikker.Men jeg synes at det en genial løsning i har fundet.Og så ser da da ret godt ud med de træfliser som manden kan "svæve" hen over.Vil vise manden min dit indlæg.God dag Jette
SvarSletElsker en happy ending, sidder og får vand i øjnene. - her har vi en aftale om at jeg ikke planter tættere end en halv meter fra hækken. Jeg har bark i mange bede hvor der er er afstand mellem planterne, men det må ikke komme ud til hækken - for når overgartneren selv samler hækafklip op (og det har han måttet gøre temmelig tit, historisk set) - så kan han ikke rive hækafklippet sammen når der er bark - så bark er ikke løsningen på alt, men det ser knagme godt ud i din have sammen med trædestenene.
SvarSletUha Sussi, den har skam også været vendt. Her endte det med pressening som lægges ud og flyttes dernedaf... hækklipning er åbenbart bare en udfordring!! ;o)
SletHej Fru Friis. Sikke en god og smart løsning og sikke en forvandling stedet i din have har fået. Det var sjovt at se. Kanon god idé med trædestien. Det gør alting meget nemmere. Tak for inspirationen.
SvarSletHej fru Friis..
SvarSletSikke da en god løsning så I ikke sku i retten ;)) Det ser kanongodt ud og planen med en presenning under har jeg også før brugt. Det gør det SÅ meget nemmere, at man ikke skal bruge tid på at rive sammen bagefter.
KH Lena
Tænk - jeg synes, at dine kampe m.h.p. hækkeklipning er meget sjovere at læse om end mine. Men hvor blev det dog et godt projekt. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at lave efter.
SvarSlet