Det er en tysker...

- sagde Grisehandler Oluf Larsen til sin Kvik, - og ikke om syv vilde heste kunne få kræet til at røre sin godbid!!

Hvad i alverden har det med haver at gøre, - tænker du nu. Jo! Det har det med haver at gøre, at jeg nogle gange tænker, at hvis en haveudstilling er tysk, - så gider danske havefolk ikke ulejlige sig med at se den! Det er jo bare en tysker... Har jeg ret... eller har jeg fremprovokeret en protest hos dig? Det håber jeg!

Hvert andet år afholder Tyskland en national haveudstilling BUGA (Bundesgartenschau) og hvert 10. år hedder udstillingen IGS (International Gartenshau). Udstillingerne er planlagt mange år forud og når de lukker porten for den sidste gæst, står landsdelen tilbage med en nyudviklet park eller rekreativt område til glæde for borgerne.

Sommeren 2013 hed udstillingen IGS (International Gartenshau) og løb fra april til oktober. Kun en spytklat fra den dansk-tyske grænse,  på et område i Elben ved Hamburg. Danskerne burde valfarte derned. Jeg ved at Haveselskabets lokalforeninger arrangerede ture derned, men jeg har reelt kun oplevet en dansk havemand som fortalte om udstillingen. Der har heller ikke ligefrem været artikler i "Haven", som vi plejer at se fra Hampton Court eller Chelsea Flower Show i London. Hvorfor mon...??

Jeg kunne sidde og "øffe" lidt omkring havesnobberi, men det er måske for meget af det gode. Syntes bare det er så ærgeligt at ikke langt flere danskere under sig selv en tur til det tyske haveland. Selv om de ikke kan leve op til standarden på Chelsea, så er der masser af oplevelser og inspiration at hente... syntes jeg! ;o)

Lidt fra den indendørs udstilling.
Her bliver planter præmieret med guld og sølvmedaljer,
som man også ser på de engelske haveudstillinger.

Vi har nu oplevet 3 af disse store udstillinger. Første gang i Schwerin i 2009 som var en fantastisk oplevelse. Her havde vi kun købt billet til en dag, hvilket vi fortrød. Af samme grund købte vi to-dagesbillet da vi tog til Koblenz i 2011 og det var en rigtig god idé.

Da sommeren 2013 oprandt og haveudstillingen skulle foregå så tæt på som i Hamburg, blev vi enige om at denne gang ville vi besøge udstillingen både i forsommeren og i sensommeren. Nu skulle vi ha' den helt store oplevelse med haveudstilling på forskellige årstider - store forventninger havde vi! Samtidig var min plan, at når vi kom hjem fra vores maj tur, ville jeg skrive lige netop dette indlæg og slå på stortromme for danskernes fremmarch til de tyske blomsterherligheder.

Roser fra den indendørs udstilling.

Måske du allerede har gættet at sådan kom det ikke helt til at gå! Afsted kom vi og med hotelophold nærmest inde på udstillingsområdet. Alt var klappet og klar. 

Jeg kan lige så godt afsløre det med det samme.... vi blev så skuffede!! Og hvad var nu det for noget!?

Udstillingen lå i en bydel af Hamborg som trængte til en ansigtsløftning og det har den helt klart fået med alt det der var bygget i og omkring haveudstillingen. Alt sammen meget flot og meget imponerende, men selve havedelen - som vi jo var kommet for - skuffede bare. Måske, vi sidst i maj var landet i en tidslomme, hvor forårsvæksterne var på retur og gartnerne havde fuld gang i at plante sommerblomster og stauder ud. Foråret havde været langt og koldt, så roser og stauder var slet ikke kommet godt igang endnu.

Mere fra den indendørs udstilling.
Vandudstillingen var ikke helt klar endnu, men tegnede godt.
Fru Friis taget på fersk gerning...

Denne ophængning af flasker er jeg ret vild med,
det må kunne bruges på en eller anden måde herhjemme.

Når enden er god...
Gartnerne havde m e g e t travlt...

Rundt i haven kunne man køre med monorail,
det gav lige det store overblik.

Forårsplanterne, både dem på retur og dem som stod flot endnu.
Lysekroner kan skam også hænge i træerne...

Nu var det jo ikke helt skidt det hele, - bestemt ikke. Der var masser at kigge på og de to dage vi havde til rådighed blev brugt fuldt ud. Bl.a var rhododendronhaven meget smuk, der kom vi virkelig mens de var på deres højeste. 

Hvor om alting er, så besluttede vi ved hjemkomsten at vi ikke ville besøge udstillingen i sensommeren, som først planlagt. Derfor blev mit indlæg heller aldrig skrevet som planlagt, for jeg ville ikke være bekendt at skræmme nogen væk, som havde lyst til at tage derned.

Bagefter har jeg alligevel fortrudt at vi ikke tog afsted, for alting har helt givet set meget anderledes ud længere henne på sæsonen, men sådan er man nogle gange så vægelsindet...

Masser af rhododendron og azaleaer.

Forslag til insekthoteller.

Sådan kan man også bygge i højden,
eller måske til dem der kun har en altan til rådighed...

De fineste espaliertræer, - dem vil jeg gerne kunne lave.
Nederst t.h. et glimt til rosenhaven, som desværre ikke blomstrede.

Bedafgrænsning...

Lidt af hvert...

I sommeren 2015 er BUGA at finde i Brandenburg an der Havel, ikke så langt fra Berlin. Jeg tør næsten love at vi tager afsted igen, og til den tid vil I igen skulle med på tur hos vore tyske naboer

Fru Friis & Gemalen

takker fordi du tog med på turen... :o)

Det rene pip...

Som mange af jer andre fodrer jeg også fugle hele året, men denne vinter har der ikke været kæmpestor søgning til de forskellige spisesteder i haven. Det skal jeg da lige love for der kom sammen med snevejret. For så ved de små fjerede dunbolde godt, hvor de skal søge hen og det kan jeg kun være taknemmelig for.

Januar 2012 fik jeg et spejlreflekskamera, som nu er blevet udvidet med et bedre objektiv. Samtidig fandt jeg min gamle fars, brugte fotostativ på loftet og vupti... havde jeg pludselig kamera som fast inventar i stuen.

Jeg knipser løs, så snart jeg ser en fjer derude, og der bliver taget ufattelige mængder af dårlige billeder. Det er nemlig ikke nogen speciel nem disciplin at fotograferer vore vingede venner, - de har en tendens til at flytte sig...! Familien ryster lidt på hovedet, men jeg hygger mig og ind imellem kommer der også et tåleligt billede ud af det.

Derfor får I lige en fuglekavalkade af blandet kvalitet, men jeg ved at I også hygger jer med fuglene, så mon ikke det går...?

Det kan være svært at komme til foderet,
når man ikke er musvit...

Kvækerfinke på besøg...

- og det blev snevejr!

Synkron-fjer-pudsning i hækken...

Vi kan da godt dele...

Mon der dumper noget ned...?

Mens vandet endnu var tilgængeligt i januar...

Og så skal I ikke 

høre et PIP mere fra mig idag... ;o)

Kender du Træspinat...

Sommeren 2012 var vi på havetur i Holland, og her stødte jeg på den fineste, og for mig totalt ukendte plante. Smukt grønt løv med en flot pink midte. Jovist, var der et navneskilt på planten, men kombinationen af latin og hollandsk sagde mig ikke så meget, så jeg handlede som så ofte før, med hjertet!

(Foto venligst lånt hos Albinus Frø)

Vel hjemme på matriklen igen, kom planten i jorden og den blev googlet hvorved navnet Træspinat dukkede op. Sommeren gik og planten voksede pænt til i staudebedet og jeg blev ret glad for dens smukke farver. Blomster kom der ikke noget af, men frøstande må der ha' været, jeg husker det faktisk ikke...

Frosten kom og planten dejsede om, nu var der bare at vente til næste forår for at se om den dukkede op som en staude eller om det var en en-gangs fornøjelse jeg havde investeret i. Det viste sig at være hverken eller! Træspinaten er ikke en staude men til gengæld smider den masser af små frø, som dukker op som let genkendelige frølinger når foråret viser sig. De fineste små grønne spirer med den karakteristiske pink midte.

(Foto venligst lånt hos Albinus Frø)

Sommeren 2013 blev et rigtig godt Træspinat år hos mig. Jeg lærte planten godt at kende og kærligheden blomstrede. Op af den sorte muld myldrede spirerne, nogle blev luget væk og andre blev flyttet til en passende plet. Hvis de blev for voldsomme henover sommeren røg de på komposten, det har jeg siden fundet ud af var lidt dumt, - jeg skulle ha' spist dem istedet.

I sensommeren begyndte planterne at sætte de smukkeste frøstande. Jeg brugte dem lystigt i buketter og jo mere der plukkes af Træspinaten, jo flere skud sætter den af. Ganske vist anbefales det at man fjerner frøstandene, så den ikke smider alt for mange frø, men jeg kunne kun nænne at fjerne dem som jeg brugte i buketterne. Jeg syntes de er SÅ smukke og virker rigtig godt i en skøn sommerbuket.

Hvorfor Træspinat hedder som den gør, kan jeg ikke læse mig til. Bladene kan spises som spinat, rå eller tilberedte, så det giver god mening. Når man kigger nærmere på stænglerne, udvikler de sig til at være lige så flotte som frøstandene. Ligner de måske ikke en eksotisk stamme på et træ? Når man knækker dem virker de også "træede".  For de kreative havesjæle, må disse flotte stængler kunne bruges til et eller andet.

Træspinaten minder i sin adfærd rigtig meget om den røde havemælde, mon ikke de er i familie...!? De takkede blade, den samme måde at frøformerer sig på og de let genkendelige, tidlige spirer, samt den kraftige tilvækst henover sommeren. Og de kan begge spises. 

I får lige et par foto af min havemælde fra i sommer, den er nemlig også blevet en fast partner i haven, når blot jeg styrer de flotte mørke frølinger.

Har du lyst til at læse mere om Træspinat (Chenopodium giganteum), har Albinus Frø en rigtig fin beskrivelse, som du kan læse lige her.

Og nu vil jeg bare glæde mig til foråret, hvor jeg forventer en fantastisk samling af små træspinat-frøplanter. Jeg har nemlig med løs hånd drysset de bittesmå frø, så jeg kan potte op og dele ud af denne skønne plante. Desuden vil jeg gå all-in og også begynde at spise af min træspinat, det må være på tide at jeg smager på sagerne... ;o)

Har du mon erfaring med Træspinaten?

Frøkavalkaden del 2...

En sidste hilsen fra Frøboet i 2013, med tak for jeres søde kommentarer til den første del. Det er så hyggeligt at sidde og læse på en halvmørk vinterdag.

Jeg vil også lige sige tak for haveåret 2013 i jeres selskab. Den 19. december rundede jeg min 3 års blogfødselsdag, og det har været 3 meget begivenhedsrige og skønne år. Dejligt med så mange bloggere der er stødt til og alle de mange skønne indlæg, jeg dermed kan svælge i. 

Nogle gange er tiden eller betingelserne bare ikke til en masse indlæg eller kommentarer, men vi er heldigvis ikke forpligtede og det er altid muligt at hoppe ind og ud som vores liv nu tillader det.

Jeg glæder mig usigeligt til den nye havesæson. Til hver en blomst der vælger at vise sit smukke ansigt i min have. Til hvert et havebesøg jeg kan få presset ind og til forhåbentlig at støde ind i flere af jer skønne havemennesker ude i de virkelige haver.

Tak fordi I er derude... :o)

- og så kommer del 2 af Frøkavalkaden:

August var tør og mange af planterne led under det.
Jeg fik til gengæld lært hvor det er vigtigst
at jeg sætter ind med vandkanden.
Og skøn og frodig blev august trods alt,
med sommerferie og havebesøg på Bornholm
og alt det smukke i min egen have.

Sommeren er på sit allerhøjeste og dermed også den sidste del.
Det gælder blot om at nyde frugterne af årets "høst",
både billedligt og i praksis.
Projekt Pergola blev færdiggjort,
og vi kan næsten ikke vente med at se blåregnen begynde at vokse.

Oktober byder på alt det smukke i forfald.
De sidste blomster i fuld flor
og andre som skifter til de smukkeste farver
og forbereder sig på at takke af for i år.
Og så var der lige oktober stormen som ødelagde et bambushegn,
- så der venter et nyt spændende projekt til næste sæson...

Den milde men også meget våde november.
Forbereldelser til en måske hård vinter,
- som (heldigvis) lader vente på sig...

Og det blev december med alt hvad dertil hører...
Haven er mest brun og grøn...
og temmelig våd,
men det er faktisk muligt at lave lidt havearbejde.
Næste projekt som måske kan udføres i januar,
hedder pigsten på ny havegang,
- men den historie hører til i det nye år.

Have- og nytårsknus fra fru Friis ;o)

Frøboets årskavalkade del 1...

Nisserne begynder at se lidt matte ud i øjnene og dekorationerne hænger en anelse i kanten. Enkelte af os havefolk har måske spist en smule mere end nødvendigt og sofaen har en uheldig tendens til at klæbe til ryggen (i hvert tilfælde hos mig...!).

I fjernsynet vises der årskavalkader om alt mellem himmel og jord netop i disse dage, og om få dage sidder vi bænket og lytter til vore statsoverhoveder om året der gik.

Så hvorfor holde sig tilbage, lad havefolkets årskavalkade sætte igang!

Her får I første del fra Fru Friis' Frøbo.

Januar med sne, blå himmel,
 frost, islygter og fødselsdagsanemoner.

Februar er kold og fuglene skal have vitamintilskud.
Primula og Påskeklokke kæmper sig vej op i lyset.

Der er stadig sne i marts, men solen får mere magt.
Projekt Pergola sættes igang og vi får en sjælden gæst i haven.

Starten af april er kold, men så går det lystigt fremad.
Foråret er kommet...!

Kom maj du søde milde...
Projekt Brændevæg udføres.

Juni var travl med havebesøg og blogvenner.
Claus Dalbys have, Tante Touren og ikke mindst Blogtræf i Kolding.

I min egen have blev Projekt Havegang færdiggjort
og alting var frodigt og skønt.

Resten af årskavalkaden 

følger en af de nærmeste dage.

Håber I hygger jer med lidt armchair gardening 

og en smule frisk luft i haven.

c",)