mandag den 23. maj 2011

Jørn & Ingers have Silkeborg

En herlig week-end som bl.a. er blevet brugt på besøg i åbne haver.

Den første meget fine oplevelse har jeg glædet mig til at besøge længe, nemlig Jørn & Ingers have i Silkeborg. Jørn har også havebloggen Havetid, hvor han allerede har vist utrolig flotte billeder fra sin have, men jeg bliver altså nødt til at gentage eller supplerer, for sådan et skønt sted kan ikke vises for meget.



Allerede i forhaven begynder de fine detaljer,
her en græs eller siv med fødderne i vand...




Her er en herlig frodighed med alle slags grønne farver og farvepletter indimellem. Masser af fantastisk, flotte klippede buksbom i alle størrelser. Store træer og små træer, stier der snor sig og forskellige siddepladser i små aflukker så haven kan iagttages fra alle hjørner og vinkler.






En fantastisk frodighed.


Men det jeg faldt helt og aldeles for, er hvordan Jørn og Inger bruger sten, kunst og finurligheder rundt omkring og allevegne. Jeg gik konstant med næsen i jorden og øjnene flakkende rundt for at få alle detaljer med og suge indtrykkene til mig, for tænk nu hvis jeg overså noget...!

Men kik selv med på dette lille udpluk fra haven.
Sten med naturlige huller var der et utal af
og alle faldt de så naturligt ind i helheden.
Det må vist blive mit nye samlerobjekt... ;o)

Enkelt og udtryksfuldt...


Smukke granittrug var det også mange af...

Løvet og krukken er bare perfekt sammensat...


Dette kan vist ikke kaldes hovedløs gerning... ;o)








Denne have er bare helt sin egen og et produkt af mange års glæder og helt sikkert også hårdt arbejde fra Jørn og Inger. Skal den sammenlignes med noget, kunne det være Anne Just' have i Hune som også mixer planter, kunst og finurligheder samt holder de stramme linier og det frodige look.

Jeg må helt sikkert tilbage til haven i Silkeborg, for til august ser den garanteret helt anderledes ud og måske der alligevel er et eller andet jeg har overset. Har du mulighed skulle du unde dig selv den oplevelse og så er det jo heller ikke så ringe at slå en lille havesnak af med værtsparret over en kop kaffe.



Til sidst skal I da også lige se denne pragtfulde tudse. Jeg tror næsten min mand har forstået at sådan en får jeg nok svært ved at leve uden ... ;o)

9 kommentarer:

  1. Sikke dog en skøn have du her viser Jette. Jeg kan godt forstå at du har glædet dig helt vildt til at komme på besøg for den er da helt speciel og utrolig flot.

    Skønt med alle de detaljer som øjnene kan fange og forundres over.

    Det hængende hjertetræ er også virkelig flot. Vi har haft nogle stykker med på Livsstilsmessen Ledreborg Slot, ja eller det vil sige det er dem vi havde stand med der havde dem med.

    Jeg blev helt misundelig over at du har haft tid til at nyde åbne haver her i weekenden... nå det må jeg gøre en anden weekend og tage revanche :)

    Igen tak for det smukke kig og en dejlig have tur :)

    SvarSlet
  2. Tak for turen. Sikke en skøn have :-)

    SvarSlet
  3. Tak for turen, bare det var mig der var på besøg der :o)
    Annette

    SvarSlet
  4. Det er en fantastisk have de har de to og selv om jeg også læser med på deres blog viser du glimt derfra som jeg ikke havde set. Det er utroligt så mange oplevelser der er, tak for turen:) Jeg tror jeg har set den skønne tudse i en butik ved Rådhuspladsen i København og det er virkelig en Must-have, det har jeg også forklaret min familie.

    SvarSlet
  5. Sjovt du nævner det Lisbeth, jeg har nemlig også kigget på de tudser på Rådhuspladsen og jeg syntes nemlig også den ligner... Vi skal snart derind igen, så må jeg pege lidt mere ;o)))

    SvarSlet
  6. Waou sikke en have, med mange detaljer. Tak for turen:) Anne Gine

    SvarSlet
  7. Kære Fru Friis

    Tak for den flotte beskrivelse i tekst og billeder af vores have. Den blev vi da meget glad for. I skal være velkommen i august, når vi igen har åben have.

    Jeg kan se, at i her i kommentarerne drøfter tudsen i vores have og det er rigtigt, at den forhandles på Rådhuspladsen i København. Den udføres af en kvindlig Århus-kunstner, jeg kan desværre ikke huske hendes navn.

    Kh Jørn

    SvarSlet
  8. Der er mange skønne billeder på bloggene, men de billeder du viser her, rammer mig lige i hjertekulen, fantastisk inspirerende. Tak!
    p.s. jeg håber ikke at i leder efter tudser Artium, der lå i Industriens Hus - for den er der ikke mere, der er kun skelettet tilbage.

    SvarSlet
  9. Skøn havetur og få lidt mere inspiration til sin egen have..
    Og kan da godt forstå at du må eje den tudse - den er da skøn elsker også tudser/frøer :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...