tirsdag den 3. maj 2011

Ud i det blå...

- kun med klip-klap'er på...


Dette indlæg kunne også hedde "At gå over åen efter vand",
men det andet lyder da hyggeligere, ikke sandt...?


Hos en medblogger har jeg set et link til Unikke Hegn, så vi tog en rask beslutning og drog mod Faxe for at kigge på birkerishegn. Hegnet er tiltænkt vores morgenterrasse, hvor der er blevet meget bart efter hvidtjørnen er forsvundet.


Råmateriale til birkerishegn.



Unikke Hegn har til huse i den smukkeste landidyl og vi blev mødt af venlige ord og varm kaffe, og det varede ikke længe inden vi havde bestilt hegn. Hegnet bliver specialfremstillet så det passer nøjagtigt til terrassen, og det bliver rigtig spændende at få det sat op om nogle uger.



- og sådan kommer det færdige hegn til at se ud.
Naturligt og lidt råt!


Turen sluttede ikke her, men da jeg har diskuteret lidt med fotos på Blogger idag, får I fortsættelsen af "klip-klap-turen" en anden dag.

10 kommentarer:

  1. Det er nogle skønne hegn du har fundet. Jeg mangler også et nyt hegn til min terrasse. Måske der skulle køres en tur til Fakse.

    Det ser da ud til at du fik løst problemet med dine billeder - eller ser jeg forkert?

    SvarSlet
  2. Blogger og jeg er endnu ikke helt enige, Lene! Ligesom jeg tror alt er godt, - er det IKKE godt. Derfor også forskellige størrelser på viste fotos.... men jeg finder vel ud af det engang ;o)

    SvarSlet
  3. Du må da glæde dig helt vildt til det nye flotte hegn, så I kan nyde kaffe og måltider i læ af noget smukt. Sælger ser også ud til at befinde sig i bonde-romantiske omgivelser.

    SvarSlet
  4. Tillykke med jeres nye hegn..Jeg synes det er flot i naturmaterialer..Bliver spændende at se det sat op :)

    SvarSlet
  5. Flot hegn, I har fundet. Blogger driller også mig med billeder, men jeg er heller ikke så teknisk - tilhører ellers den yngre generation, og forventes vist nok at kunne sådan noget....

    SvarSlet
  6. jow jow - dejligt med en tur ud i det blå, men kun med KLIP KLAPPER på, arrrrh fru Friis, det er nok lige frimodigt nok med de temperaturer vi har.

    SvarSlet
  7. Flotte hegn fru Fris. De er næsten lige som mine pileflet hegn. Dem bliver du glad for ;-)

    Ha' fortsat en go' aften

    SvarSlet
  8. De er fantastisk flotte de hegn og også meget holdbare i forhold til pilehegn. Jeg har set disse birkerishegn på Garden Living Faire i Hillerød og blev faktisk også enig medhusbonden om at vi skulle have disse omkring vores pavillion, men det har jeg af anden årsag besluttet om. Sikke en tur I har haft, blå himmel og over broen - skønt;))

    SvarSlet
  9. Det er jeg da super glad for at se at du kunne bruge mit link til noget godt Jette :) rigtig glad for at kunne hjælpe.

    Glæder mig virkelig til at se dit nye hegn når det bliver sat op.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...