onsdag den 5. oktober 2011

Hjortetrøst og Hjortetrøst...

- er altså ikke helt det samme!!

Lad mig starte med at sige at jeg elsker min røde hjortetrøst. Den er først kommet ind i mit liv efter vi byggede træterrassen og manglede noget blomstrende vi kunne glædes over både fra græsplænen og når vi sad oppe på terrassen. Her er hjortetrøsten perfekt. Den kigger op med sine grønne bladrosetter og langt hen på sommeren kan vi glædes over forskellige stadier af blomsterne og alle de sommerfugle den tiltrækker.

Blomsterne i udspring i juli.
Nederst til højre de fine grønne markerede blade i maj-juni.


August - september. Blomsterne får et lidt mere "fluffy" udseende,
og sommerfuglene elsker dem. Stor underholdningsværdi :o)




Fordi jeg nu blev så glad for denne pragtfulde, stolte staude var jublen stor da jeg opdagede at man også kunne få en hvid og en chokoladefarvet hjortetrøst. Begge planter blev indkøbt og jeg lænede mig tilbage og ventede spændt på to nye varianter af yndlingen.

Men - men... noget er anderledes! Den hvide kører nu på 2. sæson og bestod mest af blade helt frem til september i år hvor den endelig besluttede sig for at blomstre. Lidt skuffet er jeg altså, - bladene er ikke helt så markante og det samme kan vel siges om blomsterne.


Det blev aldrig en hvid kopi af den røde, men derfor kan den jo godt være fin.
Dog tror jeg den får en ny placering næste år.

Så var der den chokoladefarvede, som jeg endnu ikke har oplevet at se blomster på. Knopperne er der dog, men jeg tror det er løvet som er det mest interessante ved denne variant af hjortetrøsten. Fine mørke stængler og flotte blade, stadig ikke helt så store som på den røde men det er helt ok.


Placeringen op af ligusterhækken er ikke rigtig god, 
"hjorten" forsvinder lidt  men det kan der jo gøres noget ved til foråret.
Men hvor bliver blomsterne af...??

Farven på stængler der også går igen i bladene er rigtig smuk,
vi skal nok blive rigtig gode venner. Jeg vil bare så gerne ha' finalen med 

og se nogle blomster og når nu knopperne er der... 
kom nu - kom nu!!!

Og så lige min røde yngling, denne gang i afblomstringsfasen
midt/sidst i september.Havde jeg været lidt kvikkere til at "deadheade",
havde den sat flere sideskud ud, men det husker jeg selvfølgelig næste år.

Har du hjortetrøst i flere varianter 
og hvad er dine erfaringer?

19 kommentarer:

  1. Ingen hjortetrøst her........deværre kan jeg se ;0)Planter der tiltrækker eller "trøster" sommerfugle er altid værd at kigge nærmere på ;0)

    knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Jeg har kun en rosa i stil med din i baghaven - den kommer vandrende gennem vores naboskel som er af blandede buske - de gratis glæder...kom bare nærmere.
    Jeg har en hvid på ønskelisten - så hvis det er muligt vil jeg da gerne se flere billeder af den fra forskellige vinkler og afstande.

    SvarSlet
  3. Kære Berit. Jeg skal gerne prøve at tage nogle flere og bedre billeder, de hvide blomster er bare lidt svære at "fange" ordentligt, - men jeg skal nok prøve :o)

    SvarSlet
  4. Jeg har ingen hjortetrøst, men nyder at se den rundt omkring, og din den røde er da pragtfuld.

    Ulla

    SvarSlet
  5. Nej jeg har ingen Hjortetrøst, skam mig! Men der står rød hjortetrøst på ønskelisten, her skal den give farve og ryg bag min pavillion og være til glæde når jeg kikker ud over haven fra 1. Sal. Jeg forstår din fustration overr chokoladen, men bladene er flotte:)

    SvarSlet
  6. Jeg har heller ikke hjortetrøst - endnu. Det havde jeg dog tænkt mig at lave om på. Jeg havde planer om at anskaffe den røde, men efter at have set din hvide, bliver jeg da helt i tvivl. Skulle det måske være den i stedet? Uha, alle de valg man stilles overfor som haveejer :-)

    SvarSlet
  7. Jeg har hjortetrøst, men den er nu ikke blevet til særlig meget endnu, ikke som de billeder Vivik og Landbohaven har vist. Til gengæld får jeg en stor en forærende til efteråret, når de er afblomstret.
    Jeg har den chokoladefarvede, desværre står den klemt mellem alle min asters, så der er en flytning til den i efteråret. Blomsterne er små og ydmyge og så vidt jeg kan se på billedet, er der små knopper i den, kan det passe? De er slet ikke prangende som i den røde.

    SvarSlet
  8. Hvor er din Røde Hjortetrøst smuk.

    Jeg vidste slet ikke, at den også findes i andre hvid og chokoladefarvet. Dem vil jeg se omjeg ikke kan få fat på, for vi har kun den røde. Den gror godt, men det er måske fordi vi har sandjord.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  9. hej Fru Friis
    jeg har alle tre slags... men flere forskellige af den røde... der er alle super skønne:) det er dog ikke altid at Chocolate når at blomstre... da den er så sen:) Anne Gine

    SvarSlet
  10. Kan godt forstå, at du er begejstret for den første. Den har jeg altid været lidt pjattet med, men har beklageligvis ikke plads.

    SvarSlet
  11. Hej fru Friis, hjortetrøst flyttede ind hos mig sidste år efter et besøg hos Kjeld Slot. Hos ham stod de helt fantastisk flot: http://minhavedagbog.blogspot.com/2010/08/ellipsehaverne-i-johannes-have.html. Jeg har i år købt nogle planter af den helt høje type der bliver 2 meter (navnene ses på min planteliste på bloggen) og den glæder jeg mig også vildt til at se i fuld udfoldelse næste år :-))
    Super tip om at deadheade - det havde jeg slet ikke tænkt på!

    SvarSlet
  12. Jeg har samme (3) hjortetrøst som dig. Samme erfaring. Min 'Chokolade farvede' har aldrig blomstret! Den er dog en af mine ynglinge. Den er placeret i et staudebed hvor der er lime og hvide blomster. Flot kombination :O)

    SvarSlet
  13. Jeg er også vild med den (lyse)røde, har den i 2 højder, men de er ikke så store endnu. Jeg har købt Chocolate i år, men havde fået at vide den skal nydes for bladene, farverne. Min er endnu bitte-lille. Anne Stine Stauder har flere spændende - har du besøgt deres prærie? Skønt sted.

    Ja, nu må i se med kommentarerne, men det hjalp i hvert fald for Lone - og Tante Grøn på Lones blog. Nu er du advaret :))

    SvarSlet
  14. Hei FruFriis...
    Jeg har ingen erfaring med den hvite eller chokoladefargede...men det er sært merkelig at blomsten skal utebli...kanskje den bare trenger flere år på å komme i blomst...???
    Takk for at du "gjentar" deg selv på min blogg...kjempehyggelig:))

    SvarSlet
  15. Kære fru Friis,

    blot endnu en lille test for at se, om jeg NU kan kommentere hos dig.

    Knus

    SvarSlet
  16. Jeg elsker også min røde hjortetrøst :-) Jeg har også haft chokolade-udgaven i to år. Men i år åd sneglene den. De blev simpelthen ved med at gnave de nye skud af, og til sidst gav den op. Jeg har heller aldrig haft blomster i min, og jeg mener at man har den mest for løvet. Heldigvis har min søde veninde lovet mig et skud fra hendes. Så må vi se om sneglene vil lade den være :-)

    SvarSlet
  17. Halllooo du gode Friis.
    Fedt at du lavede pop-up så jeg også kan kommentere igen :-)

    Min eneste hjortetrøst er en af dem jeg har snuppet i vejkanten. Den er lys rosa og meget floffy i blomsten...Din den røde er meget smuk.
    Ha' en skøn weekend.
    Knus Lone

    SvarSlet
  18. Chokolade-hjortetrøsten blomstrer meget sent - nogle år, hvor sensommeren og efteråret er koldt, springer den helt over. Personligt håber jeg hver år på at den springer over, da blomsten ikke er noget særligt, og da det går ud over farven på løvet - den bliver mere grøn og kedelig.

    SvarSlet
  19. Ja, hjortetrøst er næsten ikke til at undvære, og det er en (gammel) staude, der bliver mere og mere trendy sammen med de andre høje stauder.

    Jeg har den fyldte version og har netop købt en hvid også.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...