søndag den 26. februar 2012

April og projekter...

Februar er uendelig lang og sej, til trods for at den egentlig er den korteste måned, - jeg fatter ikke den kan blive ved og ved. De sidste reserver i mit indre batteri er ved at være brugt, men heldigvis ved jeg at en genopladning er på vej.

Februar er også forventningens måned. Alting ligger klar lige under overfladen og venter på det store festfyrværkeri der hedder FORÅR og ikke mindst SOMMER! Åhh.. hvor bliver det godt. Planer og forventninger er skyhøje. Frø skal såes, drivhus og have skal køres i stilling og nye projekter skal udføres, der bliver nok at se til.




Derudover kommer alle de skønne havebesøg der skal passes ind. Spændende planer i blogregi er allerede lagt, hvor jeg skal møde mange af jer derude i landet, - jeg glæder mig meget...!

Derudover er jeg ved at lave en lille liste over haver som husbonden og jeg forhåbentlig skal hygge os med henover sommeren:

Mon ikke der dukker et par idéer mere op undervejs, så må vi se hvor meget af det der bliver til virkelighed... 






Igår var jeg i haven for første gang i år. Et par timer blev det til med nedklipning af stauder, det er tydeligt hvor langt jeg er nået. Jeg håber at vinden imorgen søndag har lagt sig noget, så der kan klippes lidt mere. En ren vitaminindsprøjtning at komme ud i luften og få pillet lidt i jorden.







Da jeg begyndte på dette lille indlæg, var det egentlig fordi jeg ikke kunne holde ud og se på min egen startside på bloggen, som toner frem med frostbilleder hver gang jeg klikker mig ind. Grebet af forårsstemningen hos jer andre, måtte jeg lige ind og kigge i mine egne forårsbilleder. 

Marts mappen indeholdt kun få billeder med megen sort jord, men da jeg gik videre til APRIL mappen, begyndte det at ligne noget, og fotoene i dette indlæg er fra sidst i april. Selvom der er et stykke vej inden vi når dertil, så er showet klar til premiere, det er blot at gå derud og følge de sidste forberedelser inden tæppet går op!










Hurra for det store haveshow 
og alle de skønne timer der venter derude :o)


31 kommentarer:

  1. Hej Jette. Tak for dit opmuntrende indlæg. Havde helt glemt det kan se så fantastisk ud.

    SvarSlet
  2. Åh, Jette. Af hjertet tak! Nu kan jeg lidt igen. Man skulle tro at havemennesker havde de tålmodigste sjæle, men i ugerne 8-12 synes jegvirkelig det kniber! Kan jo ikke så mere, tænk på alt det, der skal prikles. Har klippet og beskåret..... Og jorden endnu for kold og våd tilat kunne komme i....

    What 2 do? Keep on dreaming and longing.

    Kan du huske mit maj-blomstringsindlæg med ideer til bryllupsbeplantning? Mon ikke hjerteblomst (Løjtnantshjerte) kunne blomstre, hvis den kommer til at stå i halvskygge? Den er jo helt bedårende og romantisk. På den oprigtige måde, du ved...

    SvarSlet
  3. Tak Jette så tøede det halvfrosne hjerte lidt op... SKØNNE billeder... Det var lige det jeg trængte til.. Sikke nogle gode havebesøgsforslag du kom med der.. Skal da lige ind og klikke på de links. Måske de også skal på min liste ;))
    God søndag.
    VH
    Lena fra Håstrup

    SvarSlet
  4. Godmorgen Jette :-)
    Sikke nogle dejlig forårs billeder. Jeg forstår dig ganske godt!!
    Jeg syntes din sammensætning af forglemmigej, hvide tulipaner og pinseliljer er rigtig skøn!!! :-D thumbs up
    Knus Gro

    SvarSlet
  5. Ja tænk at den korteste måned kan føles så lang. Tak for skønne forårs-drømmebilleder.

    SvarSlet
  6. skønne billeder:) her stod den også på havearbejde i går, mon lige det kan mærkes i dag på "mullerne" og jeg er sikker på at der er mange skønne steder at besøge i den kommende havesæson.... og kommer du forbi Nordsjælland så kender du jo adressen:):) Anne Gine

    SvarSlet
  7. Heldigvis går marts helt anderledes hurtigt og forventningsfuldt med at så og ordne, så selv om vi skal vente til april inden vi kan klappe af haven, så er det helt andre tider nu :-). Håber, at vejret er lige så magisk og forårsagtigt i Jylland som her i Kbh. Det er en rigtig forårssol der er på besøg.

    God søndag
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Ja, man kan slet ikke vente med at komme igang. Nu har man hele vinteren planlagt og og læst diverse havebøger, set film etc. Nu MÅ der bare snart ske noget!! Igår blæste det en halv pelikan, men idag er det skønt solskinsvejr. Jeg vil også klippe stauder ned, så jeg bedre kan se hvad der er på vej op. Åhh, det bliver spændende at se hvad haveåret bringer. Kun 3 dage til marts...

    SvarSlet
  9. Du har helt ret, nu glæder vi os altså til at kunne skrive marts og komme officielt ind i foråret. Det er dejlige billeder du har gravet frem fra april, det bliver et flot haveshow og mange dejlige ture, du har på programmet - meget inspirerende.

    Ha' en dejlig solskins søndag.

    Knus Ulla

    SvarSlet
  10. Jaaaaaa, det er lige om lidt at forvandlingen begynder. Jeg kan dog kun give dig ret mht. denne måned. Min have ligner noget der er lyv. Drømmehave? Hvis ja, er det vist et mareridt.

    Sikken masse vilde planer I har! Det var dog vidunderligt. Håber inspirationen bliver god. I har ALT for meget græs ;-))

    SvarSlet
  11. smiler syadig af din version af Egon Olsen fuglebadet

    Fine forårsbilleder du viser...

    Det kribler heldigvis med forår i havebunden.. og i dag skinner solen... Ah !

    God søndag fra Loppe

    SvarSlet
  12. Skønne april billeder, det kan vi lide. Du har helt ret i, at februar synes lang, selvom den er kort. Hver dag tænker jeg, nu er det snart den sidste i måneden, der er stadig tre dage tilbage!!!!!
    Skønne steder I har valgt at tage hen i løbet af foråret.

    SvarSlet
  13. Skønne planer for 2012 og lækre frodige billeder Jette......det ser unægteligt lidt mere trist ud derude lige nu......men det er godt på vej....og solen gør sit.

    Syntes faktisk februar i år har været helt fantastisk dejlig med masser af solskin, blå himmel og LYS. Nu venter en mindst lige så fantastisk marts på os....og lur mig om ikke april kommer før vi aner ;0)


    Knus Dorthe

    SvarSlet
  14. Er blevet inspireret af din besøgsliste.
    Har du været til Floriaden i Holland før? Vi overvejer at tage på ferie i Holland - og så ku' det jo være man skulle kigge forbi :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej bestemt ikke. Da den kun afholdes hvert 10. år, var mit havegen slet ikke så veludviklet endnu ;o) Men netop fordi det kun er en sjælden begivenhed, må det da være værd at se, tænker jeg... :o)

      Slet
  15. Skønt haveprogram, du har lagt for i år - det må da korte en del af februar? Bare rolig, den er snart slut, og nu bliver det FORÅR - det er liiiige før, de ekstra tilskudsvitaminpiller kan lægges væk, og istedet indtages som solstråler på snuden og jord under neglene!

    SvarSlet
  16. I læ i solsiden, har det nu ikke været værst i dag, ikke at jeg kan prale af at have udøvet havearbejde, men glædet mig over solen DET har jeg.

    SvarSlet
  17. Ah ja, det varmede med de skønne billeder. Og sikken en dejlig liste I har fået lavet jer der. Det glæder vi os til at se billeder fra :-)

    SvarSlet
  18. Ååå så fine bilder fra en tid vi alle ser frem til:)
    Og din besøksliste noterer jeg...vi har tenkt en tur i noen Danske blomsterparker/haver...så jeg er åpen for gode forslag:))
    Ønsker deg en fin søndagkveld:)

    SvarSlet
  19. Skønt med lister over gode ting , man gerne vil opleve :-)

    Ja inden længe er vi i fuld gang med at nyde endnu en havesæson. Dejligt vi kan begynde at rumstere rundt i vores haver :-)

    SvarSlet
  20. Hej. Skønt med gode planer! Aij hvor ser din foråshave dejligt ud. Jeg glæder mig til april, der er jo kun halvanden måned eller mindre. Der kommer til at ske meget fra nu af i haven!

    SvarSlet
  21. Søde fri Fruus,

    jeg har det nøjagtig ligesom dig. NU må jeg altså snart genoplades med sol, varme, havearbejde uden polarudstyrsudrustning, forårsblomster etc. Energimæssigt kører jeg også på reservetanken, efter det lange efterår og den lange vinter. Vi trænger til at komme ud og rode i jorden og sniffe jordbakterier, gør vi:o) Tænk, at man glæde sig sådan til at kalenderbladet vendes og man kan sige 1. marts.....kalendermæssigt den første forårsmåned.

    Man kan ligefrem mærke, hvordan synet af dine dejlige farvestrålende billeder giver energi og lidt champagnebobler i maven. Uh, hvor vi trænger til at få lagt vinterfrakken væk:o)

    Forårsknus

    SvarSlet
  22. Øj øj øj... det sidste billede er super lækkert :o)
    Det går stærkt ude i haverne nu, og lige pludselig blomstrer hele haven... og nøj hvor vil vi nyde det :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  23. Skønt haveprogram du har lagt for 2012, bare jeg kunne overtale min ægtefælle til det samme, men han er desværre slet ikke haveinteresseret.
    Annette

    SvarSlet
  24. uha nogle dejlige billeder. I morgen er det F-O-R-Å-R!!!!!!!! Men har lige hørt noget om sne og minusgrader :(

    SvarSlet
  25. Kære fru Friis.
    Dejlige blomsterbilleder. Man bliver helt salig over alle dine liflige og sprøde forårs bebudere, og kan kun komme i vildt godt humør af dem. Tak for dét.
    God dag. Kh. Iris.

    SvarSlet
  26. Søde Jette - Allerførst og fremmest tusind tak for det fine brev du sendte mig, jeg er super glad:) Og dernæst tak for alle dine dejlige sommerbilleder og ja man kan lige så godt bruge februar på at glæde sig til alt det gode der kommer.
    Det er dog nogle dejlige planer du har lagt og et til par af sommerens arrangementer støder vi jo sammen - det bliver bare så HYGGELIGT!!
    Og - jubiii idag er det marts:o)

    SvarSlet
  27. Kære fru Friis - Tak, for et rigtig dejligt indlæg! Jeg vil også se på dine links, Gavnø slot har jeg længe tænkt på at besøge, da jeg kender gartneren, han er dog netop gået på pension. Men tror jeg tager en runde til sommer :-)

    SvarSlet
  28. Kære fru Friis

    Det ser ud til at du får set nogle fiiine haver i år.
    Jeg håber jeg også kan komme op til Inger og Jørns have.
    Den er virkeligt smuk, og jeg vil så gerne inspireres mere til noget mere grønt, og kan rigtig godt lide ALT man kan formklippe.

    Du deltog i min giveaway på Evigglade, hvor du har vundet studenternellikefrø. Har du mulighed for at sende din adresse til mig på evigglade@hotmail.com

    Så skal jeg fluks sende dine præmiefrø ;)

    Rigtig god weekend.

    knus
    Eva

    SvarSlet
  29. Hej fru Fniis

    Har du set omtalen af "vores" vidunderblomst i Haveselskabets elektroniske udgave af Haven fra denne weekend? Mine ligge nu stadigt i form at spændende frø i køleskabet, men det må snart være tid at så dem :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo den har jeg skam set. Desværre er mine vidunderfrø ikke begyndt at spire endnu, og de blev sået 6. februar. Jeg kan godt huske fra sidste år, at de var lidt længe om at komme op i fart, - men HVOR længe var det nu lige det var... Til gengæld så skyder den ene af mine overvintrede knolde med fuld fart, kan nærmest se den gro. Derimod er den anden fuldstændig død i sværen...Heldigt at jeg er sådan et tålmodigt og velafbalanceret menneske, som ikke lader sig gå på af den slags!! ;o))))

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...