torsdag den 2. februar 2012

Undskyld Brædstrup...

Den her reklame har nu altid irriteret mig en smule, og det bliver absolut ikke bedre fremmover!


Duu tænke på banke - BLÅ

Kan I forestille jer 25 forventningsfulde mennesker som stiller op til haveforedrag for at se farverige blomsterfotos?

Starten gik meget godt, billederne toner frem ved hjælp af projektoren, men pludselig lukker "skidtet" ned, fordi jeg ikke har sat et strømkabel til, nå ja - ja, lidt amatør er man vel!

Snart er vi oppe at køre igen, alle er glade.... og hvad sker det så...!!!??


Billedet som sådan ud på computerskærmen...


- kom til at se sådan ud når det blev vist med projektoren!!

Og hvad siger I til denne smukke dahlia....


- som blev til en helt ny art!!!

Der var vist god grund til at sige Øhhhh... UPS!!!

Back-up pr. telefon blev arrangeret, stik blev tjekket og det hele genstartet alt imens de dygtige mennesker i bestyrelsen hurtig serverede kaffe og smørrebrød, så alle havde noget at tage sig til.

Lige lidt hjalp det, resten af "forestillingen" måtte gennemføres med fotos der manglede den røde farve, - jeg kunne ha' tudet, hvis ikke det havde virket en smule akavet...!!!

Men endnu engang blev jeg bekræftet i at havemennesker er rare mennesker. Der blev hverken kastet med tomater eller buuhet af Søstrene Friis, derimod fik vi trøstende ord med på vejen, men værst var det altså for dem som ikke fik hvad de kom for!

Så skulle nogle af de 25 fremmødte, dejlige havemennesker fra Brædstrup Haveforening, forvilde sig ind på denne side, så er der mulighed for at se lidt billeder med normal farve, ved at klikke sig ind på på disse link: Great Dixter, Sissinghurst, og Hever Castle, og jeg vil endnu engang bare sige:

Undskyld Brædstrup! 

(alt imens jeg forsøger at rette mine tånegle ud igen...)

27 kommentarer:

  1. Øv, øv. Jeg kunne godt have ønsket dig, at det var gået glat, men mon ikke der var noget i vejen med projektoren. Teknik kan være et mareridt. Alligevel tror jeg nu, at Brædstrup fik noget med hjem. I har helt sikkert givet en god og sjov fortælling fuld af humor :-)

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Ja, det er godt nok ærgerligt. Især, at man er så afhængig af den dumme teknik. Men jeg er sikker på, at Brædstrupperne lod sig rive med af jeres haveentusiame, så billedkvaliteten blev et mindre problem for dem end for jer.

    SvarSlet
  3. Øv osse.... det var da godt nok en streg i regningen.
    Håber dine tilhører alligevel havde en skøn oplevelse... det er jeg sikker på.
    Mange hilsner
    Susan

    SvarSlet
  4. Jeg kan levende forstå jeres frustration. Jeg kan kun trøste jer med, at havefolk bærer gerne over med sådanne tekniske finesser, som de heller ikke kan hjælpe med sådan en aften.
    Havenørder er ikke edb-nørder, så det talte ord virker bedre end perfekte farver.
    På mandag skal jeg holde et lignende foredrag om sjældne planter, og jeg bruger ikke teknik, men munden, da jeg ikke kan finde ud af edb.
    Hvor mange kom der til jeres aften??
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om du har en sikker og god plan Anne Marie :o) Jeg tror der var ca. 25 mennesker hos os, - ingen udvandrede... ;o)
      God fornøjelse med dit foredrag, regner med du er lidt mere erfaren end søstrene Friis :o)

      Slet
  5. Surt show, men havefolk kan vel altid finde på noget at hygge sig med selv om teknikken driller.

    SvarSlet
  6. Ja det er øv, men jeg LOVER dig, at du ikke er den eneste, der har prøvet det. De sidste foredrag jeg har været til er der sket nøjagtig det samme. Og med det sprulende humør du fremviser her på bloggen, er jeg helt sikker på, at de fik en rigtig herlig aften alligevel.

    Men du har ret havefolk er søde folk, så de har helt sikkert nydt det alligevel og de er jo blandt ligestillet.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  7. Hvor er det synd - du havde glædet dig sådan og så sker sådan noget bovl. Hvor ærgerligt!

    Man tager skade af at kigge på ham den blå!

    SvarSlet
  8. øv... det burde jeg have oplevet ha..ha... , ok... måske lidt ondt sagt !! men som jeg nu kender dig har du nok klaret det med glans alligevel :)

    SvarSlet
  9. Av for den ... shit happens ... Ej, jeg er sikker på hvis din søster er lige så munter som dig, så har I garanteret lavet det om til en god gang stand up og alle har fået en herlig aften ud af det :-) og du har fået 25 nye læsere på din blog, der skal tjekke farver/billeder ud.
    Knus Lone

    SvarSlet
  10. Jeg siger også - ØV - for jeg forstår din frustration. Men når det er sagt, så ved jeg, at havefolk er meget gode til at se bort fra den slags petitesser, og straks tale om noget andet. Med det humør du ligger inde med, er jeg sikker på du har fyret nogle have-vits af.
    Sluttelig vil jeg spørge, hvor jeg kan få fat i den blå Dahlia?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg finder ud af hvor den forhandles skal jeg nok sige til... ;o)

      Slet
  11. Oh nej hvor synd for jer når i sådan var sat op på at holde foredrag. Men som de andre skriver så skal tilhøreren nok bære over med jer, håber da ikke i har tabt modet på en gentagelse en anden gang, svært og finde foredragsholder der oveni købet har humor.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  12. Synd, men der er kun en ting at sige, det har helt sikkert været værst for jer selv, men det har det til gengæld også været, det er vi ikke i tvivl om. De andre har hygget sig og trøstet, for sådan er havefolk heldigvis.
    Bedre held næste gang, hvis det forekommer :o)

    SvarSlet
  13. Ret du bare dine tæer ud igen. I er jo ikke teknik-nørder, men have-nørder! Og teknikkens veje er uransagelige..

    SvarSlet
  14. Ja - det er bare lige dét, man frygter! Men jeg forstår slet ikke... Det var vel computeren, der løb tør for strøm? Eller har du en opladelig projektor? Computeren burde jo ikke kunne ændre noget på projektoren - men hvis projektoren er gået ned med varm lampe, så har jeg da hørt om, at det kan skade pæren!
    Uha - Uha... har du prøvet igen med en anden computer tilkoblet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja computeren løb tør for strøm, - og så husker jeg ikke hvad der skete med projektoren. Måske du er inde på noget med den varme lampe, for den skulle genstartes med pause, netop for ikke at skade noget. Udstyret var rigtig fint altsammen og hørte til i huset hvor vi var, så jeg håber sandelig alt bliver godt igen... Og computerbilledet så jo helt fint ud, så det var ikke der fejlen var...

      Slet
  15. Ja, ud med de tånegle igen...

    Men stakkels dig og søster - det er aldrig rart når teknikken ikke virker og man står der og skal have tjek på det hele. De rare havemennesker glemmer sikkert aldrig foredraget, men ikke fordi det var kedeligt og heller ikke fordi teknikken ikke virkede, men fordi der bag forestillingen stod to dejlige kvinder med enorm haveviden og entusiame :)

    SvarSlet
  16. Selvom du har humoren med i dette indlæg og jeg ikke kan lade være med at grine lidt, så synes jeg at det var drønærgeligt for jer, I havde virkelig fortjent bedre med apparaterne og teknikke ved jeres første optræden.
    Jeg er dog også sikker på at I fik reddet successen i hus ved jeres fortællinger og der må have været en munter stemning ved fremvisningen af det store flotte BLÅ eksemplar af en Dahlia:O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lisbeth, du er altså tilgivet selv om du sidder og RÅ-griner!! Jeg kan trods alt godt se det komiske i situationen.... altså nu efter nogle timer!!! ;o)

      Slet
  17. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer, det hjælper gevaldigt på humøret :o) Som Lone siger: "Shit happens" - og nu må vi videre... ;o)
    Ha' en dejlig aften allesammen.

    SvarSlet
  18. Det er bare en foredragsholders værste mareridt - føler med dig.
    Jeg har lavet næsten én magen til. Jeg havde glemt min strømforsyning og det til en hel dags undervisning. Da der var gået tre kvarter, så slukkede hele showet. Mon jeg blev rød i hovedet af ærgrelse, jeps. Heldigvis fik jeg en anden strømforsyning efter små tre kvarter, men tænk hvis det ikke havde kunnet lade sig gøre. Nu tjekker jeg ti gange inden jeg tager afsted, at jeg har det hele med.
    Det er sådan noget som sker, men heldigvis kan langt de fleste tage det med et smil - og det kan vi også kære Fru Friis, ik?

    SvarSlet
  19. Åh nej, du/I stakler, hvor er det surt. Jeg kan godt forstå at du var flov. Men som de andre siger, så var det jo ikke jeres fejl, og jeg er også sikker på at I fik reddet den i land alligevel med jeres gode humør :-)

    SvarSlet
  20. Kære Fru Friis,

    håber du er blevet kureret for både dine abnorme tå-stillinger og for din "blues", for ved du hvad Fru Friis...teknik er noget Fanden har skabt og det var rigtig rigitg tarveligt af ham, at lade teknikken drille, når det var første gang I var ude og træde op
    .
    Men jeg er sikker på, at Brædstrupfolket fik en uforglemmelig oplevelse alligevel. Sådan et par seje og dejlige havesild som jer, er da langt skønnere at opleve, end korrekte farvegengivelser. Vi er kun mennesker...og det er slet ikke så ringe endda. Du tænker BLÅÅÅ BANKER...DU TÆNKER IKKE BLÅÅÅÅ BLOMSTER MERE.

    Knus fra en teknik-amøbe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmmm... tante Grøn... selvfølgelig skulle jeg da ha' spillet lidt blues ;o) Eller er der ikke noget med et Elvis nummer der hedder "Blue Hawai" - det kunne den nye dahlia måske hedde... Nå nej, jeg tænker ikke længere på blååå blomster... Fnis fra Friis

      Slet
  21. stakkels jer, jeg har i nogen år været med til at undervise kolleger fra hele landet - og tekniske problemer hænger altid som en truende sky - og hvor ærgerligt for de gode havemennesker, for rødt kan man altså ikke undvære.

    SvarSlet
  22. I stakkels Friss'er. Men havefolk plejer at være udstyret med en god portion forestillingsevne, tålmodighed og godt humør - i hvert fald når enmet er haver, så de har da sikkert haft en fin og uforglemmelig oplevelse.
    Og I er jo så blevet lyn-hærdede som oplægsholdere - fra nu af, vil det jo nærmest være det rene barnemad, så I er da næsten nødt til at gøre det igen :-)
    Knus Signe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...