Lyserød hilsen...

Bedre sent end aldrig...

Jeg kommer lige halsende en smule efter jer andre 

med mit lyserøde bidrag til jer derude 

i blogland, som kæmper mod cancer...

Der er ikke meget vi kan sige eller gøre, 

blot lægge øre til 

og prøve at forstå hvad I må gennemgå.

Hver eneste historie rører dybt 

og desværre er der ikke mange familier 

som ikke bliver ramt af denne sygdom 

på den ene eller den anden måde.

Den gule farve skal lige med, 

fordi Karsten (Grønne nedslag) 

gjorde opmærksom på at den 

repræsenterer kampen mod alle typer cancer.

De varmeste tanker 

og haveknus med ønsket om alt det bedste...

Besøg hos Frk. Iberis...

Endnu et besøg blev det til i august, denne gang hos Frk. Iberis i Middelfart. Det er ganske vist ikke et havebesøg, men der er stadig planter indblandet...

Jeg ved mange af jer følger med på Ibens blog, hvor hun viser sine kreative, smukke og yderst feminine kreationer. Så denne lille billedkavalkade skal blot give jer en fornemmelse af stemningen i den hyggelige butik, for dem der endnu ikke har besøgt den.

Tusind tak til Iben fordi vi måtte kigge indenfor i butikken og på værkstedet.

PS. Jeg savnede blot at hilse på Emma,

men det må blive en anden dag... ;o)

Birgit Helbos have...

Nu trænger jeg simpelthen til at se lidt sommerstemning på min egen blog. Derfor vil jeg gerne inviterer jer med på et lille smugkik i Birgit Helbos have, som vi besøgte i sommer.

Haven ligger i Kværndrup på Fyn, er omkring 4000 m2 stor og indrettet med masser af skønne haverum og hyggekroge og den engelske inspiration fornægter sig ikke.

Håber du nyder turen i det grønne...

Kender du navnet på denne skønne lilje,
må du meget gerne give et praj.

Det blev en skøn eftermiddag i skønne omgivelser og der er masser af smukke hjørner fra haven jeg slet ikke har med her. Denne have kan jeg sagtens besøge flere gange. 

Har du lyst til at se mere til Birgit Helbos have, er der åben have hen over sommeren. Du kan også læse om haven hos Staudefeen.

Grønne-sommer-havehilsner fra mig...

FRØ-stande og cupcakes...

Som mange af jer andre, har jeg også været ude med kameraet i snevejret, - det er svært at lade være. Billederne er taget henover den uge der er gået, hvor sneen har ligget så smukt og dagene har vekslet mellem sol og gråvejr og heldigvis vindstille.

I første omgang blev jeg fascineret af  frøstandene der stadig står så smukt derude, nu også med ekstra dekoration.

Og der kom mere sne, så nu så det nærmest ud som om

at haven var dekoreret med cupcakes!

Og fuglene har igen fået suppleret med hjemmelavet guf...

Nyd nu vinteren og hinanden derude... ;o)

Sponsoreret indlæg DEL 2...

For en måned siden lavede jeg indlæg omkring Fiskars sneskovl. Tror måske det lyste en smule igennem, at jeg var lidt skuffet over at jeg ikke havde modtaget den ønskede sneslæde.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg for en uge siden kom hjem og fandt en sneslæde sammen med et meget venligt brev fra Fiskars... jow-jow... de følger skam med på sidelinien!! ;o)

Timingen var perfekt for dagen efter kom sneen og derefter mere sne. Så nu er slæden afprøvet hele tre gange, ganske vist kun i den fine frostsne, men fornemmelsen med at arbejde med "tingesten" er gjort.

Så er vi igang...

- og fremad det går!

Et lille vip...

- og af med lasten.

Så hvad er "HOT" og hvad er "NOT" ved sneslæden?

HOT

• Skovlen er så stor og bred, at den virkelig kan tage fra når du kører derudaf. Et fortov er to ture bredt!
  
• Dine skuldre sidder hvor det fra starten har været planen at skuldre skal sidde! Du spares for en masse løft af tung sne.
  
• Skovlen er let og selv om den er fyldt med sne, går det nemt at vippe til siden.
  
• Det er på ingen måde den samme belastning at skovle sne, som med en sneskovl.
  
• Når sneen skulle op over en snedynge, udviklede jeg et hurtigt løft-og-skub med foden, hvorefter sneen landende hvor den skulle.

NOT

• Ved hovedindgang, rundt om krukker og på trapper er den for stor, her må man ty til den gode gamle skovl.
  
• Når man vipper til siden for at tømme skovlen, lander noget af sneen tilbage på fortovet. Dette kunne dog hurtigt klares ved at rykke lidt tilbage, inden jeg satte igang igen.
  
• Den er endnu ikke afprøvet i supertung tøsne...
  
• Den fylder pænt i haveskuret, men fordelene opvejer helt klart denne ulempe.
   

Nu har både manden og jeg har afprøvet slæden og vi er begge begejstrede. Faktisk var jeg så begejstret, så jeg også ryddede naboens fortov, derefter genboens... nå ja, og så snuppede jeg lige en genbo mere. Altså fire styk fortov og det endda på samme tid som jeg plejer at bruge på mit eget, og jeg var ikke engang nær så forpustet... 

Så alt i alt er dette en succeshistorie, 

- og det er ganske vist... ;o)

Efterskrift: 
Jeg vil lige slå fast, at jeg gerne lægger blog til reklameindslag (læs: sponsorerede gaver), hvis jeg føler at det er relevant for bloggens indhold samt for mig selv.  Samtidig vil jeg altid skrive nøjagtig hvad jeg mener om produktet uden hensyntagen til firmaets forventninger. På denne måde mener jeg at vi alle får mest glæde af disse reklameindslag.

Mød Mikkel...

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at præsenterer jer for Mikkel...

På dette første foto er Mikkel 8½ år gammel og han er med til indvielsen af mit drivhus i maj 2009. Madammerne i vandret stilling går også under navnet Søstrene Friis og er igang med at afprøve holdbarheden af drivebænken, - men se det er en helt anden historie!!

Da Mikkel i december 2011 fyldte 12 år, ønskede han sig et drivhus og sørme om ikke også ønsket blev opfyldt. Derfor er Mikkel ikke bare den stolte indehaver af et 5 m2 glashus men har også gennemført sin første drivhussæson.

Det kan Mosteren (undertegnede) slet ikke stå for, så derfor har jeg spurgt ham om han vil være med i et eller flere blogindlæg henover sommeren, og det vil han heldigvis gerne. I week-enden var vi på besøg, hvor jeg tog lidt billeder og nu kan jeg slet ikke vente med at starte første indlæg. Ganske vist er der ikke meget grønt at fremvise, men vi kan starte med en præsentation af hovedpersonen.

Og hvem er så Mikkel?

Mikkel er et "produkt" af en far som elsker dyr og en mor som elsker planter, - det kan der kun komme noget godt ud af. Derfor starter et besøg på farmen hos Mikkels familie også altid med en opdatering af besætningen og en rundtur med snak om have eller dyr, afhængig af hvem man følges med.

"Jeg en gård mig bygge vil, der skal være have til.
Store marker, grønne enge..."

"Og med lam et lille vænge..."

"Der er hestestald og lo, på mit tag skal storken bo.
Gæs og ænder, høns og duer, vil jeg ha' og mange stuer..."

Mikkel er altid klar på en snak og en fremvisning af kaniner, får, duer, fjerkræ eller stuefuglene i voliere. Og nu kan vi så også sammenligne og udveksle erfaringer omkring drivhus. Der er skam krummer i den dreng... ;o)

Det sidste Mikkel ville vise mig i lørdags,
var hans hvidløgsspirer, som ser sunde og fine ud.

Nu håber jeg på en frodig sæson i Mikkels drivhus, så vi kan vende tilbage og følge hans færden udi drivhuslivets glæder men også trængsler. Håber I har lyst til at følge med...?

Er der noget at sige til 

at Mikkel er min yndlingsnevø??

Planteskiltningsudredning...

Min vinterdvale er absolut ikke forbi, men i et kort øjebliks 2013 klarsyn, begyndte min hjerne at rumsterer i hængepartier.... Måske ikke videre opløftende for et stillestående energiniveau, men da synet af min planteskiltekasse pludselig dukkede op, dukkede lysten til at dykke ned i den også frem.

Den forkromede plan går ud på skrive plantelister indenfor Roser, Clematis, Buske, Stauder og Græsser med henvisninger ud på nettet så jeg (måske) kan finde rundt i hvad jeg har, hvad de hedder og hvordan de ser de ud. Som nogle af jer allerede ved, hører navnehuskning nemlig ikke til mine spidskompetencer.

Der er bestemt et lille stykke arbejde foran mig, og nu må vi se om jeg overhovedet kommer længere end til at putte dem i kuverter under grupperne, - men det er vel også noget...

Hvad angår forårsløg og dahlia har jeg lavet mig et dejligt simpelt system, nemlig blot at fotograferer planteskiltene. Hverken løgplanter eller Dahlia er sikre gengangere, men med disse plantefotos kan jeg hurtigt genkende og finde hvad jeg har, hvis jeg får brug for det.

Hvor organiseret er du 

i disciplinen planteskiltningsudredning?