Den forkromede plan går ud på skrive plantelister indenfor Roser, Clematis, Buske, Stauder og Græsser med henvisninger ud på nettet så jeg (måske) kan finde rundt i hvad jeg har, hvad de hedder og hvordan de ser de ud. Som nogle af jer allerede ved, hører navnehuskning nemlig ikke til mine spidskompetencer.
Der er bestemt et lille stykke arbejde foran mig, og nu må vi se om jeg overhovedet kommer længere end til at putte dem i kuverter under grupperne, - men det er vel også noget...
Hvad angår forårsløg og dahlia har jeg lavet mig et dejligt simpelt system, nemlig blot at fotograferer planteskiltene. Hverken løgplanter eller Dahlia er sikre gengangere, men med disse plantefotos kan jeg hurtigt genkende og finde hvad jeg har, hvis jeg får brug for det.
Hvor organiseret er du
i disciplinen planteskiltningsudredning?
Dejligt med et godt klarsyn her i 2013 om end det kun er for en kort bemærkning....!!! ;)
SvarSletNej helt seriøst er det en super god idé du har fået Jette og det vil da være dejligt for dig at have dem så du kan finde tilbage - og vi andre kan snage og gå på inspiration i dine lister når de kommer online ;D
Det med billeder af dine plantekort er en super idé for så har du altid et sted at finde ud af hvilke planter du har købt, har i haven....
Jeg har tænkt på det sammen... men lad os nu se hvad det ender med her :)
God dag til dig
Haveknus og januarhilsen
Annette
Jeg er overordentligt udisciplineret. Mine skilte dukker op de mærkeligste steder:-)
SvarSletMen jeg tænker nu heller ikke at skulle bruge dem til noget, selvom de da kunne være en god hjælp til de små grå...
Hehe fru Fniis
SvarSletSandt at sige ramte du et ømt punkt. Hvis du kan holde på en hemmelighed, kan jeg berette, at jeg med mellemrum får nogle huller i min hukommelse, hvor jeg næsten får åndenød, fordi jeg pludseligt ikke kan huske navnet på en plante. Men hys. Ikke nævne det for nogen af de dygtige botanikkere.
Også jeg gemmer derfor samtlige planteskilte, som indtil for en måneds tid siden, lå hulter til bulter. Nu sidder du nok dér og tænker "hvor mange planteskilte kan kvindemennesket lige have med så lille en have". Dertil kan jeg kun sige: "MANGE MANGE MANGE". Helt ufatteligt mange. (Hvilket igen får mig til at tænke på, hvad der mon blev af min plan om "mange af få i stedet for få af mange"? Suk.
I starten af december traskede jeg ned til Bog & Idé og købte nogle Relief A4 chateks i hård plastik med elastikker i hjørnerne til at holde sammen på det hele. Og se, det blev også nødvendigt.
Jeg har inddelt alle mine navneskilte, således at alle de løgplanter, som er fordelt over div. bede ligger eller i krukker ligger i en farve chatek, andre krukkestauder og planter sat ned i "huller" i græsplænen her og der i en anden farve chatek, samtlige roser, klematis og dahlia i et tredje og ellers bede hver for sig. Ved ikke lige om det giver mening, men jeg fandt det svært at lave "kategorier" eller opdele efter "bede". En eller anden form for orden er der dog, så jeg kan finde skiltet igen.
Hvis du vil have et fif, kan jeg fortælle, at Lene fra Bag Havelågen, på et tidspunkt har lavet et eddersmart excelskema med billede af planten, hvornår den blomstrer, etc. etc. som jeg var ved at falde i svime over. Jeg HAR fortalte hende, at hun kunne sælge systemet til stakkels idioter som mig (og dig?), men hun ævler blot om, at det er så simpelt, at alle kan lave det. Jeg er tilsyneladende ikke "alle"! Se bare her: http://baghavelaagen.blogspot.dk/2011/12/sadan-kan-man-nrde-med-sa-meget.html
Hvis Lene læser dette, og hun en dag får lyst til at sende mig hendes simple men tilsyneladende effektive skema, har hun allerede min e-mail.
Se det blev vist en lidt lang kommentar. Men du spurgte selv! :0)
Jeg kunne aldrig finde på at bruge din hullede hukommelse imod dig, Nette... (gnæk-gnæk)...
SletTak for linket til Lene, kan egentlig godt huske hun lavede sådan noget, den skal lige udforskes. Nu har jeg en god grund til at lave en overspringshandling... ;o)
Jeg sætter pris på din diskretion.
SletKan fortælle at du inspirerede mig, så jeg nu har lavet mit eget Excel skema med lidt flere informationer, end dem jeg fandt på Lenes. Måske jeg skulle sætte lidt info ind på min blog. Lader til der er gang i skilte-oprydningen.
Jeg har foreløbig simpelthen sorteret mine etiketter alfabetisk og lagt dem i plastiklommer i et ringbind. Jeg skal bare sørge for at holde åbningerne opad, når jeg håndterer det; for de har en tendens til at rutsje ud ved den mindste hældning i den forkerte retning.
SvarSletMed mine rhododendron er jeg meget disciplineret, også roser og clematis klarer jeg nogenlunde, men stauder og løg tja der går det ikke helt så godt, for ikke at sige det går skidt. Jeg sætter gerne skilte i jorden, men sådan nogen har det med at blive væk.
SvarSletDin idé lyder udmærket, håber du får den ført ud i livet.
Jeg gemmer skam mine planteskilte (de fleste) - der er for 10 - 15 år og halvdelen af planterne er gået ud for længst........ kan vi sige at planteskilts-disciplin ikke liiiige er mig :)
SvarSletMen bloggen er en god hjælp, en hel del af de planter der er anskaffet "i nyere tid" har fået et blogopslag he he.
Nu sidder jeg lige og føler mig totalt rodet ... Jeg gemmer ikke skiltene! Kan være jeg skal arbejde på at få lidt mere styr på den slags. - Og her kan bloggen jo være en hjælp. Jeg har set at flere af jer har samlet forskellige planter under et faneblad. Jeg synes dine ideer lyder supertjekkede!
SvarSletDet var da pudsigt, jeg har gang i præcis det samme :o)
SvarSletEller regner med at jeg skal i hvert fald. Indtil videre har jeg dog kun fået vasket alle skiltene og købt fine små æsker til dem når de er sorteret :o)
Planen er så bagefter, at jeg vil ha lavet et eller andet systematisk i computeren... og hurra for Nette, fordi hun linkede til Lene fra Bag Havelågen :o)
Det er præcis sådan et system jeg har søgt efter, så jeg har gemt linket, og så er det jo bare at komme igang... ja bare og bare, det koster nok nogle aftener ved computeren :o)
Så tak for dit indlæg idag, og for at svare på dit spørgsmål... lige nu er jeg ret uorganiseret, men planen er at rette op på det :o)
Ha en go dag...
Halløjsa - ja dine intensioner fik lige mig til at spærre øjnene op, det lyder som en god ide og omfattende det med linksne. Men hvis du får det i system så bliver du glad.
SvarSletJeg har et chartek med bunkevis af skilte lige som du, men jeg har også en iPhone og en app dertil der hedder Evernote (findes også til andre smartphones - http://evernote.com/intl/da/download/) Evernote har jeg også på min computer og uanset om jeg står ude i felten (planteskolen eller haven) og skriver mit plantenavn fra skiltet i bunken eller jeg sidder hjemme med skiltet fra chartekket synkroniseres telefon og computer.
Her kan fotograferes og noteres og her kan linkes. Fagre nye verden - skide smart:o)
der skulle stå: fra skiltet på planten eller.....
SletDen app skal jeg da ha' fundet, det lyder genialt, - og så har vi lige fået ipad i huset denne jul, så nu skal der leges...!!! ;o)
SletJa, det er så det vi andre ikke-Apple idioter kalder OneNote :-), som er en del af Office 2010. Dvs. det synkroniserer AUTOMATISK til Skyen, så jeg har adgang til det, fra hvilken som helst computer eller telefon, hvorend jeg befinder mig. Selv i Det Mørke Jylland fungerer det :0) Tag den!
SletSuper smart Lisbeth - tak for det, mangler sådan et sted og samle alle mine noter til planter...
SletEr det søgbart -så man også kan lede i det ?
tak søde Nette;)) Ovenover har jeg også skrevet at Evernote fungerer til Windows og Android :o)
SletAnette, ja du kan søge og gemme søgninger - Jeg bruger egentlig kun en brøkdel af hvad det program kan.
Hej Jette,
SvarSletAlle min planteskilte ligger og roder rundt i henholdsvis en frostpose og i en lille plastic fletkurv :-) Ville også gerne have mere system på dem. Dit system lyder helt fint, jeg håber du får det ført ud i livet...
Hej Fru Friis
SvarSletJeg bruger egentlig slet ikke disse planteskilte, jeg synes kvaliteten (den faglige) er alt alt for svingende,
Men jeg registrerer alle planter i mine haver.
Her bruger jeg min haveplan (Et tegne program: CorelDraw), som jeg simpelthen skriver på, det hele ligger på min laptop, så hvis det ikke regner, har jeg det hele lige ved hånden. Det virker fint og er også lidt lækkert at arbejde med.
Hej Fru Friis
SvarSletJeg må erkende, at efter jeg begyndte at blogge, så har jeg smidt planteskilte mv. ud, når først teksten er skrevet ind på bloggen, eller der er taget et billede med de interessante oplysninger.
VH Nina
Hold da helt fest i havehilsner, et emne du lancerer. Er slet ikke færdig med at reflektere over det. Glæder mig til at vende tilbage, når det er mac'en og ikke ipadden, jeg skriver på.
SvarSletTak for dig!
Fest i havehuset..... For filen da. Det går altid galt, når jeg overgiver mig til ipaddens ordbog.
SvarSletJa sådan en arkiveringsopgave kan jo godt blive omfattende. Lisbeths evernote løsning lyder jo smart. Da jeg startede med at organisere mine mange etiketter, delte jeg dem først op i bunker efter kategorien: buske, slyngplanter, roser som en kategori. I en anden bunke kom alle stauder og stenbedsplanter. Den tredie blev så løg. Derefter blev de sorteret efter det latinsk navn (jo flere gange man ser det, jo bedre sidder det fast). Senere er de blevet skrevet ind i et excel-ark. Efterhånden som jeg har fået foto af de fleste, er der blevet lagt et hyperlink ind ved navnet. I arket har jeg så noteret lidt om blomstringstidspunkt, solelskende, tørketålende, fugtighedskrævende, vinterdækning, krav til jordbund, osv. Håber at du finder en løsning, der fungerer nemt for dig.
SvarSletDet var jo lige netop denne løsning jeg havde forestillet mig, men nu viser der sig pludselig flere muligheder. Jeg har sat det hele i bero et øjeblik mens ideer og muligheder lager sig i min hjernekapacitet... ;)
SletJeg er særdeles udisciplineret, når det handler om planteskilte. Når jeg køber nye planter havner skiltene i en kurv, og der bliver de liggende.
SvarSletHar jeg så glemt et navn på en eller anden plante, jeg har anskaffet mig, må jeg hele kurvens indhold igennem for at finde frem til det jeg søger. Tror desværre ikke at jeg nogensinde opnår, at få lavet pæne lister eller opslagsværker om mine planter. Jeg har drømmen om det, men motivationen til at sidde og systematisere det hele, har aldrig været helt i top. Det ville ellers være oplagt at lave det løbende over min nye have, før jeg får proppet alt for meget i jorden, men jeg har flere stauder, som jeg ikke har arts- og sortsnavne på, så helt komplet vil det alligevel aldrig blive.
Nå pyt, det ender sikkert i en kurv, som det gjorde i vores gamle have ;-)
Hej Fru Friis.Jeg bliver helt rundforvirret når jeg læser om alle de muligheder der er på nettet.Jeg er ikke så rutineret endnu på pc,så jeg har alle mine skilte i chartek for hver kategori.Og så har jeg en tegnet plan over alle mine bede,og dem er jer rigtig glad for.Men jeg er spændt på hvad du vælger at bruge.God aften Jette
SvarSletHej Fru Friis. Ja, jeg kender godt til, at tingene kan blive uoverskuelige. Jeg synes dit system med dahlierne er rigtig godt og er sikker på, at du nok skal få orden på det hele. Jeg har et ringbind og min blog til at holde styr på mine planter!
SvarSletDet lyder som en udmærket dvale-aktivitet at katalogisere lidt på sine planteskilte. Jeg hælder nu nok mest til Lenes Excel-ark og vil sikkert forsøge mig der. Jeg ER organiseret, men slet ikke på elektronisk niveau, endnu. Fra starten af denne have for 13 år siden blev alle indkøb noteret ind i en fin notesbog, og det er jeg sådan set bare fortsat med. Enkelte større bede er tegnet op så jeg er sikker på hvad det er for en rose, der er sat hvor.
SvarSletDin ide med at fotografere planteskiltet fra løgposerne er genial - den adopterer jeg i hvert fald - så kan billedet supplere kommende Excel-ark med hvor skønheden egentlig er lagt ude i haven.
God arbejdslyst og tak for et relevant vinter-emne:)
Et ambitiøst projekt, som nok kan holde dig i form her i vinter ;-)
SvarSletjeg har mine planteskilte i plastiklommer i en kasse. Jeg har en virtuel have i haveforeningen Havelyst, hvor jeg har forsøgt, at registrere mine planter i. Systemet er super velegnet til det, og man kan putte så mange detaljer på, som man har lyst. Men, men, men jeg gik ret hurtigt død i projektet. Jeg tror, at registreringen blev til ca. 20-30 planter.
Den med at fotografere skiltene, synes jeg er rigtig god, især fordi den virker overkommelig ;-)
Hej Fru Friis.
SvarSletTak for din søde kommentar på min blog, jeg skyndte mig at gå på din også. Her sker jo ting og sager af den hyggelige slags.
Ang Planteskilte, så ved jeg fra tidligere erfaringer jeg ikke er sælig struktureret på en pc. Jeg er nok lidt til det gammeldags, der skal gå nemt og tjept og helst kunnes gøres med jord under neglene.
Så en dag da ånden kom over mig fandt jeg i mine gemmer, et ringbind og noget så gammeldags som fotolommer ( jeg er lidt moderne med det med billeder :-) ).
Det fungerer super godt, det kan tåle at komme med ud i alle slags vejr, det er nemt at stoppe skiltet i og overskueligt.
På en postit, skriver jeg hvornår planten er plantet og hvis der er noget andet der skal huskes.
Og sidst men ikke midst, så kan det tåle mine til tider nussede fingre.
Mange Hilsner fra Linda
Hej Linda . Og et eller andet sted er det jo lige sådan det skal være... Jord under neglene og på skiltene! :)
SletHej skønne Fru Friis. Hi hi altså - elsker de foto. Lige nøjagtig sådan ser mit system også nu......eller hvad vi nu skal kalde det. Hvis du viste hvor mange gange jeg er begyndt og skrive alle roser, stauder, buske m.m. i Excel ark. Af en eller anden grund kokser det altid for mig :) Måske skal jeg gøre som dig og gøre 2013 til året, hvor jeg (måske) får mere styr på det.
SvarSletKh
Lise Lotte
Hel Liselotte . Nej der er vist ingen grund at vi stiller for høje forventninger op for os selv... ;)
SletJa altså de planteskilte jeg har sidder i jorden ved planten, for hvis jeg piller dem væk glemmer i foråret hvad jeg har plantet hvor. Og somme tider er det planter der visner helt ned i vinteren og så er det for mig godt at vide hvor de var... :o)
SvarSletPlantenavne har det med at forsvinde ud af mit sind, så planterne må finde sigi at blive kaldet alt end det de i virkeligheden hedder ;o)
Vibeke
Hej Fru Friis - jooe. Jeg gemmer alle planteskilte i en mappe hvor alt købt samme år bliver smidt i én plastiklomme. Ikke super organiseret, men jeg kan da lige hælde indholdet ud og lede efter et navn, hvis jeg har brug for det :-) ... og så har jeg jo en planteliste på min blog, med de planter jeg er mest lykkelig for!
SvarSletDet kunne da være skønt hvis du delte din planteliste her på din blog. Så kan man jo altid lige høre dig om råd på de planter du har :-)
Var det mon noget?
kh. Lone
Hmmm... Lone, den skal jeg vist lige tænke lidt over. Efter dette indlæg er jeg faktisk blevet lidt rundforvirret, så nu må vi om jeg når videre end kuvertsystemet! ;)
SletSkønt med skønt på :0) Jeg er lige netop så struktureret at jeg har det hele eller næsten det hele i min mappe med A4 lommer, i noget der for andre ligner en stor redelighed - men for mig er en guldgruppe af information ;0) Ellers er det efterhånden bloggen der har overtaget det forkrommede overblik over hvad og hvor og ikke mindst hvornår :0)
SvarSletKnus og et knaldhamrende godt nyt have år til dig og dine.
Du er da langt foran mig, kan jeg se. Jeg er desværre som oftest nødt til at forny alt i haven, så kun få planteskilte er gengangere. Og nej det er ikke bare lykken. Ofte ville jeg gerne nyde planterne flere år.
SvarSletMen du kan da også overveje at laminere små billeder, hvor du så skriver tekst på bagsiden. Disse kan klare mange regnskyller.
Hold da op hvor det kunne være et billede fra min øverste skuffe i kommoden på terrassen! :-D
SvarSletJa, jeg har bestemt flere gange tænkt at jeg burde sortere og lave lister, en konstruktiv måde at bruge vinteren på!
Rigtig god arbejdslyst og Godt Nytår til dig :)
Fortsat god weekend også!
Hold-ta-fast en opgave, du har givet dig i kast med. Jeg havde engang en plan om sirligt nedskrive alt i min have, inddelt i de forskellige bede, men må indrømme at det blev skrinlagt. Jeg husker nogle navne, andre går i glemmebogen, men de er heller ikke vigtige for mig. Så når jeg går rundt i min have, hilser jeg med navn på dem, jeg kan, og med et lille fingerkys til de andre !
SvarSletJeg bliver helt træt... jeg har siddet flere vintre og prøvet på at lave et brugbart system, men når jeg skal bruge noget kan jeg ikke finde liiige den oplysning jeg mangler... måske skal jeg gøre et nyt forsøg? ZZZzzzz
SvarSlet