onsdag den 7. august 2013

Kære Julemand...




Jeg syntes lige du skulle have et sommerpostkort fra solskinsøen Bornholm, hvorfra jeg lige er kommet hjem. Vi havde den dejligste ferie på denne smukke ø, og nu er der kun få dage tilbage herhjemme inden hverdagen igen kalder. Du kender selvfølgelig stedet ud og ind, jeg har blot spekuleret på fra hvilket verdenshjørne du laver din indflyvning, - kommer du direkte fra Danmark eller tager du over de svenske skorstene først?





Jeg formoder du stadig slapper af, inden du skal have gang i værkstedet og seletøjet skal  pudses så Rudolp kan blive standsmæssig påklædt. Der bliver sandelig nok at se til inden længe.





Her i min lille have, har det været en omskiftelig sommer. Maj og juni var frodige, grønne og smukke. Juli startede også smukt, men snart gjorde varmen og tørken det hårdt at være plante hos mig. Inden ferien fik jeg klippet forårsstauderne tilbage i den tro at jeg vendte tilbage til nyvækst, men ak... det ser godt nok noget "kummerligt" ud!





Egentlig syntes jeg, at jeg har opført mig rigtig pænt i det forløbne haveår, men jeg må nok indrømme at jeg har været lidt for nærig med vandværksvandet i den forgangne måned. Det bliver jeg straffet for nu og det kan selv en Julemand ikke gøre noget ved.






Så var det bare at jeg kom til at tænke på det med ønskesedlen! Ganske vist er det noget tidligere end jeg plejer at afsende, men jeg håber du bærer over med mig.






Derfor kære Julemand! Jeg ønsker mig rigtig meget at få besøg at sådan en moden, erfaren havekone/mand. Du ved en af dem, der har gået i deres have i 20-30 år og bare fået det hele til at se forrygende dejligt ud på den helt naturlige måde.





Sådan en erfaren havekone/mand med sprunke hænder og smilerynker i det brune ansigt. Èn der kan fortælle mig hvad der er skidt og hvad der er kanel i min have. Èn som kan booste min selvtillid, når nu jeg syntes det hele ser noget broget ud. Èn som kan fortælle mig, at jeg er på rette vej, men hvis jeg flytter det-og-det-og-det, så ville det hele gå op i en højere enhed.






Mon ikke du har sådan en på lager, eller måske du har mødt ham/hende da du alligevel strøg igennem skorstenen. Du har helt sikkert lagt mærke til  havetræskoene ved bagindgangen og havehandskerne som ligger forrest på hattehylden!






Nyd nu resten af din ferie, kære Julemand, så vil jeg gå ud i haven igen og forsøge at finde hoved og hale i alt det der skal ryddes op i.






Masser af jule-ferie-haveknus 
fra fru Friis



16 kommentarer:

  1. Tror du julemanden han har tid til det nu hvor han ligger på Bahamas og drikke cocktails og omgiver sig med brune sild... jamen jeg tænker bare han kunne jo risikere at blive sur i stedet.... ikke at jeg ønsker det slet, slet ikke men altså... hvordan bliver du hvis du bliver forstyrret med arbejde i DIN ferie....??? Ja jeg ved godt hvor træls det er... men på den anden side kunne det jo være han trænger til en afbræk..?!?!

    Jeg fletter lige et julehjerte tilhjælp så mon ikke han kommer med en venlig sjæl der kan kigge på din ellers så dejlige have ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh... Annette, du må ikke være så skrap! Nu får jégo dårlig samvittighed! Håber julehjertet blødgører ham. ;)

      Slet
  2. Håber julemanden vil se med milde øjne på dig og sende dig en garvet sjæl til at se, om det er godt eller skidt det du laver. Jeg er ikke garvet og bor for langt væk, ellers ville jeg da gerne kigge med for at se, om det er godt eller skidt, hvis jeg altså kan se det. Tak for smilet jeg fik frem ;)
    Held og lykke med det
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Lisbeth, du hører helt klart til de garvede... :)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan jo betale sig fra alt, men sådan en gang amatørhavesnak kan sandelig også rykke grænser... ;)

      Slet
  4. Dejligt indlæg og gode billeder.
    Tak for et godt smil. Det øger energien.
    Ha´ en god havedag.

    SvarSlet
  5. Skide-skønne Fru Friis! Det ønske er jeg sikker på, at du får opfyldt! Ha ha. Du må i øvrigt endelig få din husbond til at fotografere jer, når I tuller rundt, dig og den rynkede havenisse. Sådan een har jeg heldigvis, men tror det er svært at få hende fragtet til Kolding.

    Vi må sætte vores lid til Santa Clavs. Ud i solen med dig igen. :-D

    SvarSlet
  6. Jeg håber du får dit ønske opfyldt! Og ellers går det nok alligevel når først du tager fat i haven. God arbejdslyst ;-)

    SvarSlet
  7. Kære Fru Friis.

    Som Julemor er jeg sikker på, at Julemanden har hørt dig ;) Eller måske en af hans mange hjælpere... Faktisk gæstede en del af hans hjælpere selvsamme ø som dig for et par uger siden. Først var de på Bakken til deres årlige kongres og derefter tog de til Nexø, hvor de indviede Julemandens Ambassade i den gamle politistation.

    Desværre nåede jeg ikke ind at hilse på dem. Vi var ellers alle på øen inviterede til risengrød og godter. Men en julemor har også nogle gange meget travlt med forberedelser. Der skulle både bages leverpostej og koges risengrød til risalamande til sommergæsterne, som kom dagen efter.

    Velkommen igen herovre em amden god gang :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
  8. Ho ho ho, det var en af de bedre ;o), Jeg håber dit ønske går i opfyldelse.

    SvarSlet
  9. Skønne Fru Fniis,
    Der er garanteret intet i vejen med din have plan. Det så i hvert fald flot ud da jeg var forbi sidste år - på vej til julemandens have kongres!.
    Jeg er overbevidst om, at det bare er fordi du mangler, at vande.
    Der er også nogle planter som jeg ikke har klippet ned. Så lige nu ser de noget kedelige ud. Vi tager vel alle ved lære ;-)
    Mange knus
    Fra din lille nisse

    SvarSlet
  10. Kære Fru Friis
    Gud hvor jeg kender den fornemmelse og jeg håber at julemanden er lidt lydhør over for dit beskedne ønske;) Som Gro er jeg også sikker på at du er på rette vej og at du skal igang med at vande når du har ryddet noget af det visne væk.
    Jeg husker at du har masser af purpursolhatte og de må trods alt lyse noget op hos dig?
    Nu har jeg kun set din have i juni og begyndelsen af juli, men generelt synes jeg at de fleste haver topper på det tidspunkt, hvorimod august godt kan være lidt afbrændt eller "ujævn" fordi man er nødt til at klippe ind, ned og væk alt efter om det er blomster, buske eller træer.
    Forsat god havelyst
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hej Fru Friis.Jeg er sikker på at julemanden hører dig.....og sender lidt hjælp.Ellers må du selv igang med saksen og vandet.Glæder mig til at høre lidt mere fra jeres ferie på Bornholm.......var der jo selv sidste år.Knus Jette

    SvarSlet
  12. HO HO HO....han er på vej.

    Kærligste hilsner og et stort knus fra Julemandens hemmelige agent.

    PS: Han bad mig iøvrigt sige, at han nok ikke når til Kolding-egnen før den 24.12. Men inden da, har du jo for længst fået rettet op på dit post-dejlig-ferie-sensommerhavekompleks, søde Fru Friis:o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...