søndag den 16. marts 2014

Fruen og trompeten...

Da jeg i august fik lavet min (før omtalte) pergola, havde "min" skønne smed også en trompet med til mig. Nu er det vist på tide den bliver præsenteret...




Vores træterrasse er temmelig stor og vi havde længe talt om, at bryde fladen måske ved at lade noget vokse op af terrassen. Mange tanker blev gjort, ville det nu virke rigtigt?

Ind i haven kom en galvaniseret plantesøjle med form som en trompet. Imens manden holder fast, fotograferer jeg fra alle vinkler. Hvor er det lige nøjagtig den skal den stå...




Da beslutningen er taget, kommer det hårde arbejde. Af med terrassebrædderne og væk med underliggende bunddække og marksten.




Grunden skråner en del under terrassen, så der skulle være noget til at holde på så stor en plantesøjle. 




Til formålet blev indkøbt et cementrør, og så skulle det nørkles ned på plads og fastgøres.





Så langt - så godt! Nu skulle Trompeten bare på plads og stabiliseres med beton.






Vupti! Det lykkedes...!




I oktober måned blev det plantetid. Først måtte vi save endnu et hul i terrassen, - rigeligt stort, så der var god plads til en (forhåbentlig) kraftig slyngrose. Valget faldt på Awakening samt clematis Princess Kate. Jeg håber virkelig at de to vil blive et fantastisk makkerpar.




Tålmodigheden må dog tøjles lidt endnu, for vinteren stod for døren og Trompeten blev brugt som fuglefoder stativ, hvilket gjorde lykke.











Lys skal der selvfølgelig også til, så en kæde med små ledlys blev monteret og lyste i vintermørket i december og januar. Jeg har faktisk besluttet at kæden bliver hængende, for mon ikke også det kan se fantastisk ud en sommeraften når lysene glimter mellem rose og clematis. 




Og nu er det forår og der er knopper i Awakening og Princess Kate. Forventningens glæde er på sit højeste, lad det blive sommer!







Vil du vide mere om min yndlingsmed og hans produkter, så klik ind på AltanSmeden.dk




Ønsker dig en dejlig forårsdag derude...
- trods blæsten!  :o)


20 kommentarer:

  1. Ja, det var da en større opgave at få den installeret. Men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver rigtig fint med rose og klematis og ikke mindst lyskæde. Åhh lune lyse rosenduftende sommeraftner - jeg kan næsten heller ikke vente :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Wow fru Fniis. Sikke et arbejde I har haft, men hold da op hvor er det blevet godt at skue! En sådan installation kan jeg se, at I har glæde af året rundt. Awakening er efter min ringe mening et super godt valg. Den vokser hurtigt, og der er mængder af andre fortræffeligheder, jeg kunne sige om denne rose. Jeres klematis kender jeg slet ikke, så den må jeg vist lige Google. Selv har jeg valgt Hagley Hybrid sammen med Awakening, men det var mere fordi, jeg havde et eksemplar, som jeg ikke helt vidste, hvor jeg skulle gøre af :-)

    SvarSlet
  3. Det ser flot ud, det skal helt sikkert nok blive godt, flot arbejde din yndlingssmed laver og god idé at bryde den store terrasse. Glæder mig til at se blomsterne, når vi når så langt.

    SvarSlet
  4. Det er godt nok smart, grundigt forarbejde, det kan kun blive godt.

    SvarSlet
  5. Hej Fru Friis.Det er da bare et superflot stativ den smed har lavet til dig........og glæder mig da til at se når dit par vil kravle op og forene sig med lyskæden..........det bliver bare et fantastisk syn.
    Hvad er det for en flot kugle der stå på terrassen på billede nr 6?
    Også en rigtig god søndag til dig knus Jette.............som bliver indendøre og prøver at finde noget til sit nye indlæg.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det fint og spændende ud. Ja, det er et virkelig flot stativ, du har fået :-)

    SvarSlet
  7. Det er en god idé at tage billeder af stativet inden den endelige plads besluttes.
    Det ser bare så godt ud. Både med lys og fuglekugler og senere oversået med smukke blomster.
    Fin billedserie. Tak for den.

    SvarSlet
  8. Ej, hvor bliver det fint glæder mig til fotsættelsen. Skal Google Awakening..for jeg skal bruge en hurtigrose ti min julegave, et rosenstativ. Havde tænkt mig at det slulle være NewDawn som sædvanlig...men noget nyt skal måske prøvrs

    SvarSlet
    Svar
    1. New Dawn og Awakening er i familie, så det giver god mening.

      Slet
  9. Det bliver supergodt med lidt højde på terrassen :) Jeg kan godt li´, når der er noget der bløder ldit op på de store flader.
    Håber både clematis og rose arter sig efter hensigten, for så bliver det virkelig flot :-) Det er også altid en fornøjelse at se, når arbejdet bliver lavet godt og solidt !!

    SvarSlet
  10. Stort arbejde, men det bliver da fantastisk når de 2 planter tager fat. Og meget fint med lys rundt om.

    SvarSlet
  11. Det ser rigtig godt ud. Skal nok blive fin med lys også på en sommeraften.

    SvarSlet
  12. Det ser virkelig godt ud og passer perfekt til jeres smukke terrasse:o)
    Jeg nyder dine reportager med før, under og efter - det er godt at se hvordan I gør. Jeg har 2 dejlige Awakening og den kan du godt glæde dig til;)

    SvarSlet
  13. Hej Fru Friis. Hvor er det en flot trompet og hvor er det en smart måde I har sat den fast på. Jeg kan godt forstå, at lysene bliver der, jeg tror også det vil være rigtig smukt en sensommeraften med dem tændte. Jeg kan slet ikke forstå, at I kan plante en rose dér, men I har nok udtænkt et smart system.

    SvarSlet
  14. Det er en fin trompet. Det bliver da helt eventyrligt, når de 2 planter vokser og og breder sig ud over trompetens kanter.

    SvarSlet
  15. Det eneste jeg lige nu kan tænke på er Mek Pek og hans trompeteri...:) Spændende at se det, når rose og clematis vokser til, det bliver helt sikkert rigtigt flot. Princess Kate er virkelig yndig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåå... den fangede du lige... 😄😄

      Slet
  16. Kære Friis.

    Tillykke med din nye trompet. Det ser godt ud, at du har fået noget højde på:o) Det er virkelig en smart løsning, du der har udtænkt. Skønt med en morfar som handyman og medhjælpene husbond:o)
    Jeg glæder mig til at se de skønne slyngler sno sig om trompeten.

    Knus og kærlige tanker

    PS: Jeg kan rigtig godt li` Mek Peks "Pigen og trompeten" og kan nu heller ikke få den ud af hovedet:o)

    SvarSlet
  17. Hvor er det bare en god ide med noget højde på teresse, selv om den jo allerede er oppe i højden. Din ide med lyskæden tror jeg bliver rigtig sød og hyggelig om aftenen. Når I sidder og nyder et glas kold rosevin ;-)
    Knus gro

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...