fredag den 2. maj 2014

Løjtnantens hjerte...

I min erindring, lå jeg hele sommeren i min barndoms have, og studerede Løjtnanthjertes smukke og poetiske udformning. Den kan noget helt særligt...

Jeg kan godt se idag, at der må være en smule erindringsforskydning, for den blomstrer bestemt ikke hele sommeren og lå jeg virkelig på græsplænen i april-maj måned... tjaaee... meget ændrer sig med årene!

En ting der ikke ændrer sig, er at Løjtnantshjerte også findes i min egen have idag, og har gjort det i det meste af den tid jeg har haft have. I barndomshaven var Løjtnantshjerte altid lyserød, sådan er det ikke længere. I øjeblikket har jeg tre varianter men så snart jeg støder på flere, kommer de helt sikkert også ind i haven.

Først den helt traditionelle lyserøde variant, den jeg husker fra mor var dreng...









Den er blevet flyttet temmelig mange gange, men nu tror jeg, den har fundet sin blivende plads og kan dermed få ro til at vokse sig kæmpestor igen.

Den hvide variant, vokser ikke helt så heftigt som dens lyserøde kollega. Den virker mere sart og bliver lettere forskrækket over flytninger. Nu har jeg også lovet den ro i nogle år.





Hjerte med hjerte...

Til sidst den mørkerøde variant. En rigtig dannebrogsfarvet ballerina. Den bor nu i det rød-gul-orange bed og her hygger den sig og danner fortrop for alle de andre flammefarvede stauder og sommerblomster, som skal pryde dette bed.








Ingen have uden Løjtnantshjerte... :o)

Har du lyst til at læse en skøn artikel 
om Løjtnantshjerte og alle dens kælenavne, 
så klik ind HER.



27 kommentarer:

  1. Nej du har ret, ingen have uden løjtnantshjerte. Jeg har den hvide og den gamle almindelige. Hos mig er den hvide blevet størst, jeg kom til at lægge jord ovenpå den anden :) men den skal nu nok klare det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen fru Høneballe da... man kommer da ikke til, at lægge jord over hjerterne... men du har sikkert ret. Den skal nok klare skærene. ;o)

      Slet
  2. Fine er de, og sidste år købte jeg en hvid til vores have, men den er ikke sprunget ud endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan da ikke vare længe så... God fornøjelse med den. :o)

      Slet
  3. Løjtnanshjerte er en af mine absolutte yndlingsblomster. De små hjerter er altså noget særligt. Desværre ejer jeg endnu ikke den røde variant, men kan godt leve med `kun´ at eje de to andre - særligt den hvide synes jeg er helt vildt skøn. Sådan ser de også ud i din have :-)
    Tak for mange fine indlæg. Jeg er alt for dårlig til at få lagt en kommentar...
    Undskyld! Og kærlig hilsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen grund til undskyldninger... hyggeligt du kigger forbi. :o)

      Slet
  4. jo - min have har ingen løjtnanter - kun småhjerter - kald det beskedenhed :-)
    Er iøvrigt sikker på at løjtnanter ingen hjerter har - blomsten ligener mere en skolepige med rottehaler.... måske Pippi

    SvarSlet
    Svar
    1. Beskedenhed eller ej, småhjerter er altså også noget så sød... :)

      Slet
  5. Løjtnantshjerter er fantastiske. Og det er virkelig en plante, som børnene lægger mærke til. Den røde har jeg ikke, men den er også smuk.
    Ha' en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, den drager alle mod sig. Store som små... :)

      Slet
  6. Ha, jeg er altså ikke den enste, der flytter rundt på planter, som helst vil blive stående.

    SvarSlet
  7. Helt bestemt skal løjtnanten da have plads i enhver have... Jeg har den lyserøde og den hvide og de er fantastiske at se på og nyde og SÅ fotogene :)

    Ha' en skøn havedag.

    SvarSlet
  8. Kære fru Fniis, Jeg havde aldrig gættet på, at du er en rigtig plantesamler. Jeg har dog stor forståelse for facinasionen af løjtnanshjerter i alskens modeller. Du kan få lov at beholde den røde for dig selv (flammebed = GYS), men de hvide og lyserøde er yyyndige. Jeg har selv et par lyserøde, som står og gør sig til sammen med ligesindede forskellige tulipaner. Der er ikke et øje tørt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Nette. Den dag du bliver moden (som i Fniismoden) og rummelig, og du laver dit første tiltag til et flammebed, så kan du regne med mig som hepper på sidelinien. 😄😄😄

      Slet
  9. Kære Fru Friis.

    Ja, barndommens blomster brænder sig fast i hjerte og på nethinde. Når jeg tænker tilbage på barndommens løjtnantshjerter, ser jeg dem også lyslevende for mig. Især i min bedstemors dejlige majbuketter, som altid bestod af løjtnantshjerter, storkonval, liljeblomstrende tulipaner, bøgegrene og pinseliljer. Uha, jeg elskede min bedstemor for disse buketter.

    Jeg er vild med din solsorterede:o) Din cykelhjelm er den perfekte rede:o) Godt tænkt, Fru Solsort.

    Majknus og solskinstanker

    SvarSlet
  10. PS: Tænk at man kan huske sådan en buket, når man ikke engang kan huske sit eget tlfnummer! Der er Fniismoden, og så er der saneringsmoden:o)

    Flere knus

    SvarSlet
  11. Kære Fru Friis
    Jeg har ingen erindring om Løjtnantshjerte fra min barndom. Det på trods af, at min mor også dyrkede sin have. Men jeg har også fået øjnene op for den og forleden dag købte jeg den hvide. Den havde jeg ønsket mig et stykket tid ;-)
    Jeg har aldrig set den røde før. Smuk er den og jeg kan se, at den passer godt ind i dit flammebed.
    Knus Gro

    SvarSlet
  12. Løytnantshjerte er en skjønn staude. Vakre bilder og hyggelig tekst som følge. Den røde flyttet rett inn på ønskelisten. Jeg har den hvite og den er akkurat nå kommet ut.

    Ha en deilig dag!

    SvarSlet
  13. Hej Fru Friis.Er helt enig..........ingen have uden en løjtnantshjerte.
    De er bare Så fine med deres små hjerter.
    Har en flot rosa..........som jeg jo lige har vist.
    Og den hvide er ikke så stor.
    Den røde har jeg aldrig set før............men passer godt ind i dit flammebed..
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
  14. Hvor er dine løjtnantshjerter fine. I min erindring fra den tidlige barndom blomstrede den japanske kirsebær hele sommeren, og jeg stod i min barnevogn under den og sov, og så lagde jeg lige så stille med store øjne og kiggede på de lyserøde blomster når jeg vågnede. Den historie fortalte min mormor mig så mange gange da jeg var barn. Jeg blev nemlig passet hos hende som helt lille, mens min mor var på arbejde. Da jeg blev lidt større passede min far mig om vinteren, og om sommeren havde vi ung pige i huset :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har virkelig fået planteglæden ind med modermælken... :)

      Slet
  15. Kan godt forstå dig, Løjtnanshjerte er også sammen med bonderose og rosen New Dawn, en af de planter jeg husker bedst fra barndomshaven.

    SvarSlet
  16. Hej.Jeg kan også godt forstå, din glæde over løjtnantshjerte. Det er utroligt at naturen kan forme så smuk en blomst. Jeg har den også fordi jeg synes, den er meget romantisk både af navn og syn. Jeg har den lyserøde og den hvide og er SÅ glad for dem!

    SvarSlet
  17. Løytnantshjerte er en skjønn staude. Vakre bilder og hyggelig tekst som følge. Den røde flyttet rett inn på ønskelisten. Jeg har den hvite og den er akkurat nå kommet ut.

    SvarSlet
  18. Løytnantshjerte er en skjønn staude. Vakre bilder og hyggelig tekst som følge. Den røde flyttet rett inn på ønskelisten. Jeg har den hvite og den er akkurat nå kommet ut.

    SvarSlet
  19. Ja, løjtnantshjerte er en skøn, smuk og fascinerende plante, som jeg helt sikkert skal have flere af - har kun den lyserøde, som min mor plantede for mange år siden. Smukke billeder - kan specielt godt lide det orange!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...