tirsdag den 6. januar 2015

Jeg kommer li' fra Svendborg av...

Er det mon en naturlov at havefolk er flinke folk??

Indtil videre er det i hvert tilfælde min erfaring. Tænk at man kan vandre ind af havelågen hos vildt fremmede mennesker, for fem minutter efter at falde i snak om alverdens haverelaterede emner + det løse! Kaffe på kanden er der altid og en tur i haven bliver også lagt ind, også selv om det slet ikke var derfor man kom. Det er da forunderligt!

Dette indlæg og det næste jeg vil skrive, handler om nye havevenner. Og mon ikke du også kan genkende noget af det jeg fortæller!? Nye venskaber fletter sig sammen på kryds og tværs af landet...





Omkring juletid stødte jeg på William i en havegruppe (DHH) på facebook, hvor han viste nogle fantastiske stykker efeufletværk. Jeg kom til at nævne at dem kunne jeg sandelig godt bruge en enkelt eller to af og kort tid efter fik jeg en besked om, at jeg bare kunne kigge forbi Svendborg. 

Sådan en opfordring lader jeg ikke gå forbi, så igår den 5. januar havde vi lavet en aftale og afsted det gik i den lille bil sammen med manden min. Vel ankommet på adressen, blev der taget godt imod med kaffe på kanden af William og hans kone. Snakken gik om dit og dat, og ud af øjenkrogen havde jeg forlængst luret at der var en dejlig have at se. Selv om det er vinter, kan man sagtens fornemme om en have har sjæl og charme, og der var masser af have X-faktor på denne adresse. 

Desværre var jeg kørt hjemmefra uden mit kamera (hvordan kan det dog ske...), men jeg har fået lov at vise nogle af Williams egne fotos fra hans hjemmeside lige HER.








Men som sagt kom jeg egentlig for at kigge på efeu fletværk. Og det var smukke sager! Hvis ikke William havde haft øje for skønhederne, var de endt i brændeovnen... oh ve, oh skræk!
Men nu ligger 5 stk. i min have og i eftermiddags var jeg ude og finde varige opholdssteder til dem.


Det er da smukt... men hvad skal de bruges til?



Den første og lidt luftige sag, skal bygges oven på mit i forvejen,
sammenstrikkede clematisstativ.
Jeg ser tydeligt for mig, hvordan clematis kan komme
rundt og op igennem huller og sprækker,
for til sidst at lægge sig yndefuldt henover den knudrede stamme.



Denne meget tætte model, kommer til at ligge
henover en anden næsten formuldet stamme.
Som nabo er der aroniahækken og hostaer og jeg håber at pindgrisen
vil finde den egnet som bolig.
Jeg vil selvfølgelig sørge for at blade og andet godt redemateriale
bliver bragt til hoveddøren
.



Denne fine filigran udgave, skal være støtte for endnu en clematis.
Der er nemlig et slip fra jorden og op til bambushegnet,
men nu kan den let klatrer opad og gribe fat i næste etage.
Det bliver smukt!



Denne model skal være fuglebo...
Rionettet er klatrestativ for diverse sommerslyngplanter, men nu vil jeg
fæstne efeu ranken som en totem midt på rionettet.
Bag ved de naturlige huller vil jeg fastgøre lidt hønsenet, beklædt med mos,
og så håber jeg en fugl eller to ville finde ind og bygge rede.
Slyngplanterne er der stadig plads til.

Den sidste fletranke har jeg lagt ved drivhuset op mod en hæk. Der skal "Mølleren og hans kone" kravle henover og nedenunder er der mulighed for endnu et pindsvinebo. Jeg glemte åbenbart at tage foto af det.... sorry, den får I til sommer.

Jeg er voldsomt tilfreds med mit nye havepynt som også skal være til glæde for dyr, fugle og insekter. Hvad kan man ønske sig mere... !?


Tak til William for gæstfrihed 
og fordi jeg måtte "rane" af dine haveskønheder. 
Håber ikke jeg for grisk... ;o)


19 kommentarer:

  1. Det var da en rigtig god ide, som jeg må huske på når vi klipper vores gamle efeu igen. Er sikker på at det bliver meget smukt i din have til sommer Jette og nogle meget fine bo for både fugle og pindgrise :)
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  2. Det ser spændende ud, sikken da en dejlig invitation du fik der. Vi kunne have mødt hinanden der på motorvejen, jeg var også på Fyn i går. Det kan du læse om i dagens indlæg.
    Haveknus

    SvarSlet
  3. Det er dejligt at kunne give noget, som skaber glæde for folk og andet levende. Jeg er glad for at du ikke lod dig nøje med et par stykker :-). Håber du og Carsten nød resten af opholdet i Svendborg.
    Bedste hilsner
    William

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det var en hyggelig dag i en dejlig by... og sørme om ikke også det blev til æggekage!! ;o)

      Slet
  4. Hvor det var dejligt at du sådan kunne få en invitation, og så de skønne flet ting med hjem. Håber meget at du får løftet dyrebestanden, de kan da ikke takke nej til sådanne fine boliger.

    SvarSlet
  5. Sikke et flot udtryk de efeu fletværk har - og sikke meget du finder på at bruge dem til i haven - meget inspirerende!

    SvarSlet
  6. Den havepynt er da lige i øjet. Til glæde for både mennesker og dyr. Hvad mere kan man forlange :-). Og, så er der også et element af genbrug i det. Det er da så tæt på perfekt som det kan komme.

    /Birgitte

    SvarSlet
  7. Stor ros for din evne til at se alle de fantastiske muligheder i fletværket...og så både til gavn og glæde for fugle og pindsvin. Gætter på at der også kommer fine billeder ud af det til sommer

    SvarSlet
  8. Wau hvor er det flot, og gode ideer, det er jo de rene havesmykker :-)
    Dejligt med nye havevenner. Jeg har gang på gang undret mig over, hvor nemt snakken går, når man møder nye havevenner. Det er altid utroligt givende og inspirende.
    Tak for linket til William, der kigger jeg straks over.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  9. Hvor fint! Og sikke gavmilde William og hans kone er, det er da fantastisk at se :D Glæder mig til at se, hvordan det vil se ud til sommer, når klematisserne blomstrer. :)

    SvarSlet
  10. Hej Fru Friis

    Ja, det har du da ret i - man møder rigtig meget venlighed blandt ægte havefolk.
    Super med genbrug - gode gemmesteder til fuglene og mon ikke en masse nyttige insekter skal finde bo der?

    Ha en dejlig solskinsdag!

    SvarSlet
  11. De er da bare UTROLIG FINE disse efeufletværk- og hvor har du fundet god og perfekt anvendelse for dem - både Clematis, fugle og pindsvin har overordentlig gode betingelser hos dig - men det er jo ikke noget nyt, jeg husker stadig dit fine indlæg om alle dine lejeboliger ;0)
    Jeg har ofte tænkt fuldstændig det samme som du beskriver - havefolk er da bare virkelig flinke folk og altid imødekommende folk - gad vide om der er tale om et bestemt DNA ???
    God dag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  12. Hvor er de fine :) Er sikker på pindsvine og fugle bliver begejstrede.

    SvarSlet
  13. For dælen da, Jette, hvor er de skønne. Jeg kunne næsten finde på at "pelse" min efeu, der dækker et helt hegn. Desværre er hegnet megagrimt, og sikkert også halvråddent nu. Tror jeg kigger efter - liiiige så forsigtigt :)

    SvarSlet
  14. Hej Fru Friis.Du har da en herlig fantasi.................flotte efeufletværk du har fået.
    Og spændende ting du vil bruge dem til.
    Skønt med sådanne gavmilde havefolk..............og dem møder man jo overalt.............og Svendborg er bare en skøn by.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  15. Det er rigtigt godt spottet fru Fniis! Jeg er begejstret for dine fund og giver dig helt ret i, at de er supersmukke! Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de bliver endnu smukkere af at blive benyttet til både dit og dat i din dejlige have.

    Ja, det er bemærkelsesværdigt hvor skønt det er at møde så mange søde mennesker med samme interesse som én selv. Ret livsbekræftende faktisk. Og jeg samler på positive oplevelser. Nu er du jo heller ikke en vanskelig dame at have med at gøre ;-)

    SvarSlet
  16. Hvor er du dog kreativ - sådan at kunne se hvad det flotte efeufletværk kan bruges til. Williams have ser hyggelig ud!

    SvarSlet
  17. Hvor er det skønt at høre at I også kan se det smukke i fletværket.... ja-ja, det vidste jeg måske godt I kunne, men alligevel ikk'! ;o)

    SvarSlet
  18. Hvor dejligt med en tur afsted til nye havevenner og fletværket er virkelig flot og dekorativt. Jeg er sikker på at både fugle, pindsvin og insekter bliver glade for de nye boliger:-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...