Vi havde talt om noget overdækket, men det ville straks være helt andet og større projekt, så vi endte istedet op i at lave et skyggeområde, så parasolen kunne køres lidt i pit. Der skal nemlig ikke meget vind til før den pågældende parasol danser rundt på terrassen og man tror man får den i nakken!
Men kom med indenfor og se projektet.
Vi starter i gavlen, ved drivhuset, hvor man bestiger et par trin til terrassen... |
Her går man imellem bambushegnet og videre ind i skyggeområdet. |
Indenfor et langt kig ned ad terrassen. |
Lige en lille fodnote til dem der sidder og tænker at den terrasse godt nok ser træt ud! Men det er lidt med vilje... Terrassen er bygget i lærketræ, som vi (desværre) gav et tyndt lag transparent træbeskyttelse. Dette fordi vi troede at man så ikke ville se slitage i gangarealerne. Det var dumt! Nu lader vi solen og tidens tand slide træbeskyttelsen af, så lærketræet istedet kan stå i dens naturlige grå nuance. Er der forslag til hvordan dette kan gøres hurtigere og bedre, hører jeg det meget gerne. Men vi skal tilbage til hygge-skygge-projektet.
Når man lige er kommet ind på terrassen og vender sig om, ser det sådan ud til den ene side... |
Og nu er vi igennem skygge-hygge området, og kigger os tilbage. |
Lidt fra en anden vinkel. |
Vi prøvede at lave et solsejl som gik nede under tremmerne (så planterne kan få frit spil ovenover). Desværre gav det en fornemmelse af tyngde, når man sad under det og det larmede meget når det blæste. Den ide opgav vi.
Og set nede fra haven. |
Tanken er nu at der skal vokse roser og clematis op og lægge sig på taget, så det giver en hyggelig flimreskygge. Det kommer nok til at tage et par dage, men jeg tror det er værd at vente på. Ved gavlen hvor vi gik ind står Coral Dawn og en lyserød clematis (hvad var det nu den hed!?), som jeg har fået i gave. Ved midterpælen skal der stå en Blush Rambler, som jeg købte i Fredriksdalhaven i sommer. Det var den helt store kærlighed, da jeg mødte den. Og så har jeg også en Akebia, som måske også skal være med.
Blush Rambler fotograferet i Fredriksdal, Helsingborg. |
Ud mod drivhuset står denne lyserøde skønhed, som jeg har haft i rigtig mange år. Den blomstrer uafbrudt til frosten kommer, skal blot gøres ren et par gange i løbet af sommeren. Desværre kender jeg ikke navnet, men overvejer om det kan være en Minnehaha, eller er blomsten for lille? Du må meget gerne komme med et bud.
Nu glæder jeg mig bare til næste sommer,
så vi snart kan komme ud til hygge i skygge igen!
Det ser skønt ud, et rigtigt hyggehjørne. Jeg har desværre ingen bud på hverken gulv eller roser, men jeg har nydt et indlæg fra dig :)
SvarSletBlush rambler ser dejlig ud.
Haveknus
Dejligt skygge område men kan desværre heller ikke hjælpe med hverken det ene eller andet.
SvarSletJeg kan godt forstå, at du valgte "Blush Rambler" for den er sørme smuk. Jeg synes, det er nogle gode valg I har gjort mht. terrassen og klematisserne og roserne vil sætte prikken over i'et! Det er en idé med de forskellige rum. Rosen ligner The Fairy, men din er vist en klatrerose, så det kan ikke være den.
SvarSletSom altid ser det dejligt ud, det I har lavet
SvarSletEr sikker på at I får en skønt sted at sidde til næste sommer og det bliver jo helt fantastisk når roserne er vokset op og I kan dufte dem.
Mit bud på din pink rose er også The Fairy i pink men jeg ved ikke om den kan blive så stor. Jeg har dog selv en i lyserød og den er godt på vej i vejret, så måske...?
Ha en dejlig dag
Mange hilsner Vibeke :)
Kære Fru Friis.
SvarSletSikke dog en dejlig terassehule I har fået banket ned. Det bliver et skønt og elsket opholdssted. Jeg elsker hulestemninger i haven. Fornemmelsen af at noget putter sig om een er tryg og afslappende. Hele verden lukkes ude når man giver den som hulebo, der trænger til lidt sjælefred.
Blush Rambler er smuk. Kan godt forstå, at det var kærlighed ved første blik.
Huleknus fra efteråret på Mors
SletHej Fru Friis!
SvarSletDet virker som en rigtig god smuk og naturlig løsning i har fundet til jeres terrasse, siger som de andre og tænker det må være the fairy, men vidste slet ikke de kunne blive så store;-) Den rambler er for lækker!
vi har også en stor terrasse i lærk, som vi gav olie da den var lagt, nu har den lagt der siden 11, og i sommers vaskede vi den i rent vand, da den var blevet meget glat og farlig at gå på i fugtigt vejr, og her ser det ud til at være løsningen, for det naturlige og sikre look.
Hilsen fra Anette
Godaften Fru Friis.Hvor er det bare blevet godt med jeres skyggehjørne på terrassen.Er vild med det hjørne med alle krukkerne og bambussen bagved...............superflot.
SvarSletDet bliver helt sikkert jeres ynglingssted til næste år.
Og den Blush Rambler er da en darling.
Har spurgt Kirsten ang. den krybende Sct. hansurt.Og hun siger at den er hårdfør.................men hun dækker den med nogle balde om vinteren.
Godaften Knus Jette
Det ser pænt og ordenlig ud hos dig - hyggeligt ;)
SvarSletHvor er det et fint projekt, jeg har i mange år ønsket mig sådan et grønt jernpindeskelet som de har i "syden" hvor der kan gro vinplanter ovenpå.....men nu har jeg efterhånden næsen for meget skygge i haven, så det bliver ikke i dette liv ;-)
SvarSletSkønt skyggehjørne I dér har kreeret. Overdækningen - giver skygge når det gror lidt til, og tror I bevarer letheden ved at lade klematis klatre op i det.
SvarSletBlush Rambler er fantastisk. SÅ flot på billedet fra Helsingborg op ad pergolaen. Akebia'en er jeg rigtig glad for, synes den er så fin, også bladene.
Det er et fint projekt I har der på terrassen, kan rigtigt godt lide tanken om den flimrende skygge og bambusbaggrunden til planterne.
SvarSletJeg tror godt at rosen kan være en Minnehaha - sammenlign selv med mit billede på Havefolket fra i søndags.
The garden will be even nicer next year :)
Kære Fru Friis.
SvarSletDejligt med sådan en skygge hule, den bliver helt eventyrlig, når klatreplanterne vokser hen over taget, så er drømmen opfyld :-)
God ide at bruge bambusvæggene som baggrund for planteropstillinger, det gør skyggehulen levende og spændende.
Kærlig hilsen Anette
Det var da et spændende projekt og det ser rigtig godt ud. Jeg kan godt lide alle de lyserøde farver. Det er lige noget for mig! Jeg tror, I får mange gode hygge-i-skygge timer derinde.
SvarSletDet er da en fin løsning I er kommet frem til :)
SvarSletHvis du mangler clematis til formålet, så kan jeg jo kun anbefale at besøge Clematis Westphal (tæt på Hamburg) Jeg havde jo den mest fantastiske oplevelse der i efterårsferien :)
http://ildkatten.blogspot.dk/2015/10/pa-besg-hos-clematis-westphal-nb.html
En flott runde du tok oss med på:)
SvarSletOg så flott med skygge området der plantene danner taket:)
Håper høsten er fin på dine kanter...hos oss er det litt av og på,men ingen frost ennå så hagen er fortsatt i blomst:)
Hold da op Fru Friis det har I da godt nok klaret til UG med kryds og slange - HVOR SER DET GODT UD, og SUPER HYGGELIGT, jeg for helt lyst til at sætte mig og bare nyde.
SvarSletKan lige forestille mig hvor fint det bliver med roser og clematis i loftet - fantastisk, men den er da godt nok også helt fantastisk din gamle rose.'
God søndag.
Mange hilsner
Anita
Hvor er det en flot skyggeløsning til terrassen, I har skabt.
SvarSletJeg tumler selv med tankerne om at skabe skygge til terrasser, men jeg skal lige have lagt terrasserne først. Men nu har jeg da fået fin inspiration til, hvordan det kan gøres, når jeg kommer så langt.
VH Nina
VH Nina
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Vær ikke i tvivl om at alle bliver læst og nydt, jeg får bare ikke altid tid til at svare hver enkelt. Det er skønt at have jer med på sidelinien. Haveknus fra mig. :o)
SvarSletHvor ser det hyggeligt ud jeres nye skyggeprojekt:-) Læ kan man bestemt også bruge på sin terrasse, og det bliver helt fantastiskt at sidde under når roser og clematis vokser op over.
SvarSletSmuk træterrasse
SvarSlet