På lagersalget er der virkelig ikke noget af interesse, men rundt om står der nogle potter med nogle halvdøde græsser i. De har sikkert været brugt til udstilling, og ingen har taget sig af dem i alt for lang tid. Jeg går rundt og rusker lidt i dem og får så spurgt om prisen. 10 kr. pr. stk. bliver der svaret. Samme pris om der er en eller tre planter i en potte. Jeg snupper 4 potter og vi vender næsen hjem til matriklen.
Her går jeg igang med at studerer og dele de græsser hvor der står 3 i potten. De får frisk jord og får studset frisuren af tørt og vissent græs. Nu finder jeg ud af at der er flere Carex græsser, bla en "Evergold" som jeg lige har set på planteskolen til 120 kr. pr. stk. Og nu begynder min hjerne at tænke i muligheder.... Ind til manden igen, og jo! Han vil gerne køre med mig derop igen og se om der er flere tilbage.
Nogen der kender navnet på den her langhårede fætter....?? |
Efter en ny køretur, en masse planten om og en hel del hårstudsning, ender jeg med at have 29 potter med græsser i. Udgift ialt: 150,- kr! Ikke alle vil klare det med livet i behold, dertil har deres skæbne alligevel været for svær, men hvis bare halvdelen klarer skærerne, så er jeg ovenud tilfreds.
Nu har de stået i drivhuset og er blevet kløet lidt bag ørerne på daglig basis. Enkelte har jeg allerede flyttet ud i krukker, andre står nu udenfor et beskyttet sted og bliver holdt øje med.
Ved du hvad den her er for en? Er den mon vinterhårdfør? |
De kom ind i mit liv på det perfekte tidspunkt. Et nyt projekt er undervejs i haven. Eller rettere en udvidelse af et tidligere projekt er det, og her vil det passe perfekt med lave græsser. Men se, det er en helt anden historie som må komme en anden dag.
Den her kan måske være Blå bjørnegræs?? |
Blandt dem her, var der både smalle og lidt bredere blade. Alle med hvide eller gule kanter. Nogle af dem må være Carex "Evergold" og måske en Carex "Ice Dance". |
Også en Carex græs, denne gang med helt grønne blade. |
Hyggetid i drivhuset... |
To af de karseklippede er kommet ud i haven, forhåbentlig til en blivende plads i mange år. Nu skal der bare komme lidt gang i væksten. |
Og et par af de andre unavngivne udflyttere. |
Jeg ved ikke om jeg har gjort et græs-genbrugsguld-kup, men jeg håber det! Og hvordan historien videre kommer til at forløbe, må I vente lidt med at høre. ;o)
Sikke et genbrugskup. Er sikker på de fleste vil vokse sig smukke, med din kærlige pleje.
SvarSletEr spændt på projektet :-) En græshave måske, eller et enkelt græsbed.
Kærlig hilsen Anette
Tillykke det er smukt med græsser i haven det risler så skønt...jo da dit kup er enestående...al mulig lykke til dig...nu fik jeg da opklaret mine græsser bla. Carex græs som jeg nyder de bliver ikke så høje..men helt fint i haven.
SvarSletSikke da et kup, de er helt fantastisk skønne de græsser, men Carex familien er stor så jeg har opgivet lidt at finde rundt i navnene. jeg er også sikke på at du nok skal få de fleste til at strutte til sommer, og jeg glæder mig til at se hvad du finder på i haven.
SvarSletJa måske er det et kup, måske ikke. Jeg er lidt mere skeptisk end de forrige kommentatorer. Det er rigtig mange græsser til din have, de breder sig vildt nogle af dem i hvert fald, og de er altså svære at slippe af med igen. Du kunne såmænd have fået flere af slagsen helt gratis af mig. Måske bliver Carsten lidt ked af, at han kørte dig derhen igen. Nå undskyld jeg hældte malurt i bægeret, jeg holder meget af mine græsser, men altså de bliver store.
SvarSletTrods alt held og lykke med dem
Kærlige hilsener fra
fru Høneballe.
Kære fru Høneballe. Jeg er da kun glad for at få nogle erfaringer, så ingen bad feelings der! Det er bestemt alt for mange græsser til min lille bitte have, men der går lidt krejler i mig, og jeg tænkte at andre måske kunne få glæde af mit overskud.... hvis der bliver noget!! Nu må vi se hvordan de klarer sig. Det bliver et afgrænset område, de skal bo på, men mere om det senere. Det kræver nemlig et ordenligt stykke motionsarbejde først!! ;)
SvarSletGodt du er glad for erfaringer, ja jeg tænkte også, at det var for mange, jeg er glad for, at det er et afgrænset område. Jeg har lige læst Villys svar, jeg har selvfølgelig også en del, som ikke er så slemme, men selv de gode og fine græsser bliver til større klumper med tiden, at dele dem er en svær ting, jeg delte mine i efteråret, Bent måtte bruge bajonetsav for at klare det. Der er meget motion i vores haver :)
SletFaktisk det er kun få prydgræsser sorter som spreder sig ud over det hele. Langt de fleste holder sig på deres plads og bliver smukkere og smukkere med årene. Ang. navne så du inviterer mig bare til kop kaffe, når alle de karseklippede får deres frisurer tilbage og jeg giver dig navnene på dem ;-) Mvh. Villy
SvarSletVi har sandelig en aftale Villy. :)
SletHej fru Friis. Det var dog et fantastisk græskup du har gjort dig. Du er heldig. Jeg er noget imponeret over at du kan nogle af navnene. Det er godt gået! Rigtig god fornøjelse med alle de flotte græsser i haven.
SvarSletDet er jo ikke nogen hemmelighed at navne ikke ligefrem er min spidskompetence. Det skyldes dog også rent tilfælde... Jeg skulle købe nogle græsser til min arbejdsplads, og havde stadig et par planteskilte liggende. Derfor havde jeg "styr" på både navne og pris. Jeg lover det ikke kommer til at ske igen... ;) ;)
SletHej Fru Friis, det kan da kun være et kup du der har gjort :o) dejligt at kunne glæde sig over en god handel.
SvarSletForsat god weekend.
Linda
Hej Fru Friis.Sikke da et kup du der gjorde.Er vild med græsser.
SvarSletHar lige plantet en carex Japansk star viser den idag.........det er den med striben.
Ohg den grålige er ganske rigtig en bjørnegræs.Den har jeg flere steder.
Nu håber jeg at alle dine græsser vil vokse sig store og flotte.Jeg klipper også mine ned efter vinteren.
God aften Knus Jette
Der er ikke noget bedre end at gå et ekstra godt kup! :D
SvarSletTillykke med det. Er sikker på at du har en fod idé med dem.
Personligt er jeg dog ikke så meget til græsser men har dog et par tønder med Japansk star som jeg er glad for. Dog fjernede vi tre store elefantgræsser i går som var begyndt at trykke drivhuset og vokse indenfor. Det duer ikke, så de måtte lade livet.
Glæder mig til at se fortsættelsen med dit kup ;)
Mange forårshilsner Vibeke
Herligt med gode billige planter - så gør det ikke så meget hvis de ikke fungerer og man sender dem videre igen på et tidspunkt. Jeg har også nogle græsser, men jeg må erkende at det er et område jeg ikke kender og jeg har svært ved at få nogle af dem igang og blive store selvom jeg har drænet jorden osv.
SvarSletJeg kan desværre ikke hjælpe med navne på nogle af dem. Jeg glæder mig til at se hvordan de arter sig i løbet af sæsonen :-)
Det var et godt køb du der har gjort :-)
SvarSletGræsserne med de hvide og gule kanter er superflotte i krukker. Det giver noget lethed :-)
Navnene på græs har jeg overhovedet ikke styr på. Det er vist en videnskab helt for sig selv ;-)
ohhh, elsker et godt køb :-)
SvarSletEt godt kup, du har gjort.
SvarSletDen brune græs er en Kobber-star. Der er flere slags.
Jeg har tre forskellige i græsbedet's kant, da jeg godt kan lide dens langhårede vækst. Det brune løv bruges til reder,fletninger og sjove arrangementer i haven.
Den sår sig lidt, så der er til at give væk af.
Mange tror den er vissen med dens brune farve.
Held og lykke.
Anne Marie