Amsterdams gemte haver - detaljerne...

Som lovet kommer lige en flok fotos, med lidt detaljer fra havebesøgene i Amsterdam. Uden så mange ord...

Muslingebelægning på stier, oplevede vi i to forskellige haver.
Det knasede så fint... 

Man kan også komposterer og lave kvashegn i små haver...

Krukker og fine keramikfigurer gik igen flere steder. 

Kugler gør sig altid godt i haven!
Og buketten sammen med det blå foto, var slet ikke til at stå for...

I mange haver kunne man købe lidt lækkerier til ganen.
Når man nu er på gåben, kunne vi nemt fristes
af et glas iskold hvidvin... eller to!

Den overdådige buket øverst til højre, gik igen i alle haverne.
Mon ikke det var haveselskabet som sagde tak for gæstfriheden...

Og hov! Der sidder Fruerne Friis sandelig...
- og nyder en lille canapé med gedeost og et glas kølig vin.

Og jeg er slet ikke færdig endnu!
Næste indlæg bliver fra en enkelt have, 

som jeg har lyst til at uddybe lidt.
Måske vi ses...! ;o)

Amsterdams gemte byhaver....

Nu kommer der rigtig mange billeder fra Amsterdams åbne byhaver. Jeg kæmper virkelig med at finde de mest repræsentative fotos, men let er det altså ikke. Jeg prøver at vise overbliksfotos fra haverne idag, så får I detaljer næste gang.

30 små byhaver holder åbent i den 3. weekend i juni. Vi nåede frem (på gåben) til alle 30 haver, dog var 2 af dem alligevel ikke åbne. Men 28 haver på 3 dage, er da også noget. Og det fortæller selvfølgelig at haverne er små og nemt overskuelige. 

Haverne var dels privatejet og dels i forbindelse med museer. Der var en frodighed overalt, som faktisk kom helt bag på mig. Træer, der må være tudsegamle, stod i de små haver og skabte skygge, loft og en intens, intim stemning. Fik mig virkelig til at tænke over, hvornår man "bør" (eller rettere ikke bør) fælde træer i små haver. 

Nøjagtig som vi kender det herhjemme, viser genkendelig skilte vej.
Alle steder går man ind fra gaden
og under huset igennem mere eller mindre private områder...

- og på den anden side af huset,
åbenbarer den ene have efter den anden, sig.

Der var rigtig stor interesse for de åbne haver,
og vi hørte både dansk, norsk, svensk, tysk og fransk
blive talt rundt omkring.
Nå ja... og hollandsk!
Overalt var der mange besøgende. 

I denne have blev der spillet klassisk, meditativ klavermusik.
Utrolig smukt og både ben og sjæl fik hvilet.

Masser af formklip rundt omkring.

Alt plads bliver udnyttet i flere højder. 

Bagerst i haverne, var det helt almindeligt at have et lille lysthus. Ikke sådan haveskurs-drivhusagtigt,
men et lækkert isoleret sted i gammel stil,
ofte med tekøkken, opholdsplads og hems med sovepladser.  

Den sidste plads udnyttes selvfølgelig med krukker.

En af de mere officielle haver.

Denne have faldt jeg pladask for.
Tror den får sit eget indlæg en anden dag.

Jeg tror bestemt det var havens ejer, der sad og fik en kop kaffe i vinduet...

- og her er hvad han kiggede ud på.
Bemærk igen det skønne havehus, bagerst i haven.

Og man måtte gerne kigge indenfor i havehuset.

Masser af frodighed i haven og de hævede terrasser.

Der er ikke noget at sige til at haverne er smalle,
de skal passe til huset!

Endnu en utrolig smuk have, med masser af formklip i flere lag.

Vand i haven, var der rigtig mange steder.

Her er det meget formelle blandet med det vilde i midten.

Og igen går vi i højden.
Denne have var nemlig kun 5 x 6 meter,
og trods det var der plads til både køkkenhave, prydhave,
siddepladser og kompost.

Det var blot et lille kig indenfor i
Amsterdams gemte byhaver. 

Håber du har lyst til at se mere en anden dag.

Amsterdam, blåregnens mekka...

For et år siden, så jeg i "Haven" en påmindelse om åbne byhaver i centrum af Amsterdam, den 3. weekend i juni. Min søster og jeg blev hurtigt enige om, at det måtte vi simpelthen opleve.

Konceptet er, at man køber en billet til 30 byhaver, som kun bliver åbnet for offentligheden den ene gang om året. Hver have må besøges en gang, og der bliver markeret på billetten, at vi har været der. Alle haverne ligger i gå afstand af hinanden i centrum af byen, og man går rigtig mange skridt.

Nu sidder jeg så her, lige hjemvendt fra 4 dages intens have-kanal-byvandring og forsøger at finde rundt i en bunke fotos. Hvad skal jeg vise, hvad bliver for meget og hvad skal bare smides ud!

I bliver nok nødt til at finde jer i op til flere indlæg med Amsterdam-foto-bombardement.

Mit sidste indlæg her på bloggen, handlede om min egen blåregn. Derfor starter jeg simpelthen med at vise jer alle de fantastiske blåregn, som det er gået op for mig, kravler rundt på husene i Amsterdam. Det har været et forunderligt syn, for ganske få uger siden.

Masser af gavle og husfacader i byen,
er beklædt med frodige og livskraftige blåregn.

Mange af dem i flere etagers højde. 

Og her tager rosens blomstring over, når blåregnen slutter. 

Blåregnsmarkise... 

Blåregnspergola... lige som jeg ønsker den i min have.

Op og ned af trappeopgange.

Velkomst til en husbåd. 

Dekoration på en anden husbåd.
Bemærk at begge steder, vokser planten kun i kummer.

Det er lige til at få hold i nakken af, når man skal følge al den frodighed op i himmelen! Men hvor er det smukt.

I kommer til at vente lidt med selve haverne, jeg har meget andet at vise inden da.

(PS. Damen i blåt er den anden fru Friis!)

På gensyn om snart... ;o)

Update på blåregns-pergolaen...

Dette forårs store projekt har været at lave trædesten og bunddække under vores pergola med blåregn. Det er nu 3. sommer den står i haven og endnu er den ikke dækket af hverken blåregn, akebia eller vedbend. Tålmodighed er en dyd.

Men vil den ikke samarbejde omkring frodighed i højden, så laver vi bare noget frodighed i bunden.

Vi spoler lige tiden tilbage til april måned.

Der graves ud...
Et arbejde der bestemt ikke står øverst på hitlisten, men det blev gjort!

Grus på og lidt planering.
Vi havde en ide om, hvis vi beholdt græskanterne,
var der noget at styre efter når stenene skulle lægges. Dum ide!

Masser af fed, våd lerjord
der skulle finde en anden plads i haven.

Og så blev stenene lagt.
En opgave som kunne have udløst et klippekort til kiropraktor, men det gik!
83 kg stykket er alligevel også en slags vægt at tumle.

Og jord blev kørt tilbage mellem stenene.
Hvorfor gå i fitness...??

Og så blev det maj, og underet skete at den ene blåregn valgte at blomstre en smule. Sjovt nok var det igen, den mindste af de tre. Men lidt har også vel også ret!

Set på afstand, kan I godt se den ikke er så forfærdelig høj...

Endelig kunne der plantes. Det blev til hostaer og forskellige græsser. Imellem stenene er der to forskellige slags krybende timian samt en krybende benved.

 

Som håbet, elsker bier og sommerfugle den krybende timian.
Nøjagtig derfor vi valgte den.

Og så venter vi bare lidt igen. På at jorden bliver dækket af hosta og timian. At blåregnen skyder vildt i vejret, og at akebiaen følger efter. 

Min næste drøm er at få en hængekøjestol op i midten. En som let kan klikkes af og på. Så skal jeg hænge der og dingle en varm sommerdag, mens blåregnen hænger i lårtykke stråler.... Nå, den sang har I vist hørt før. ;o)

PS. Og nu hedder næste projekt en søstertur 

til Amsterdams gårdhaver... ;o)