Rundt om drivhuset...

Jeg fik lige lyst til at inviterer jer en tur rundt om og ind i drivhuset. Uden så mange ord, bare kom med...

Velkommen i haven.
Fra gaden gennem havelågen.

Du bliver budt velkommen af to små keramikskilte,
lavet af en keramiker på Mors.
Til højre lige inden for lågen, finder du
"Matrikelgården" - "Potteskuret" - "Arbejdshjørnet"
- kært barn har mange navne.

Lige efter arbejdspladsen fører en sti ind til haveskur og vandingsdepotet.
På højre side rose, clematis og vindrue som kappes om pladsen.
Til venstre Syrisk rose og sommerblomster.

Nu er vi nået forbi drivhuset og om på den nye terrasse.
En murerbalje med dahlia er nylig blevet erstattet af
en gammel zink skraldespand. Et loppefund fra Løkken.
I spanden er kommet en gul Parykbusk, med et par Alunrod som bunddække.

Et lille kik i drivhuset.

Og endnu et kik... 

Det er min 8. sæson med drivhus, men den første sæson
hvor halvdelen af drivhuset ikke ligner en jungle.
I år kom en ekstra stol ind og jeg har virkelig forsøgt
at begrænse mig med beplantningen.

Til sidst lige et kik ned i haven, set fra drivhuset.

Imorgen tror jeg haven skal kigges efter i sømmene. Måske der er lidt der trænger til en afpudsning. Ferien synger på sidste vers. Den er som altid strøget af sted med rekordfart. Næste indlæg kommer til at handle om en B&B med en dejlig have, samt et par havebesøg. Men jeg kan allerede afsløre nu, at billedmængden bliver begrænset. Stor var min ærgelse nemlig, da vi kom hjem fra tur og jeg opdagede at en indstilling på kameraet var helt forkert... 

- nå, men den historie får I en anden gang. ;o) 

Skygge og hygge terrassen...

I 2015 fik vi lavet en pergola på vores store terrasse, dels for hyggens skyld men allermest for skyggens skyld. Vi var trætte af en dansende parasol, så snart der var en smule vind... og hvornår er der ikke det! (Indlægget fra sidste år kan læses her). I år har vi fået udvidet skyggetaget og roser og clematis er begyndt at kravle opad. Lige som jeg ønskede mig.

Starter lige med et maj foto,hvor Clematis Rubens Montana
er klatret op for at lægge sig på taget.

Når Montana er afblomstret kommer roserne.
Den pink står helt yderst, jeg mener det er en Minnehaha.
I midten kommer Blush Rambler, en virkelig darling
som blomstrer i min have for første gang i år.
Inspirationen til den kommer nedenfor.
De to roser klæder nu hinanden ganske godt. 

Vi tager lige en afstikker til Fredriksdalhaven i Helsingborg,
hvor jeg faldt pladask for Blush Rambler,
efter jeg havde oplevet dette syn. Hvem kan stå for det??

Tilbage i min egen have er Minnehaha (hvis altså det er den)
absolut heller ikke til at stå for.
Den har været i min have i mange år
og bliver til stadighed smukkere og smukkere.

Her ligger hun over taget på pergolaen. 

Et kik på terrassen mod drivhuset.

Et kik fra haven mod terrasse og drivhus.

Og endnu et kik langs terrassen.

Det var hvad jeg havde valgt at vise idag... ;o)

Små haver, små projekter...

Det siger man nok! Men selv om min have er lille, er det godt nok STORT at vores sidst projekt er blevet realiseret. Til stor glæde for os begge og helt klart et løft til haven. Men vi tager det lige fra en ende af.

Efter drivhuset blev opført i 2009 har jeg haft en gangsti og et smalt bed foran drivhuset. Da grunden skråner bliver det lille stykke jord holdt oppe af de gode gamle 70'er knækfliser. (Hvorfor lave om på noget der virker!). Jeg har prøvet lidt af hvert i det bed, fra frugtbuske til diverse stauder og dahlia. Noget med succes, men for det meste virkede det lidt rodet. 

Så kom ideen med at samle det hele, med en lille terrasse foran drivhuset. Der blev drøftet en del omkring fliser og afslutninger og hvad man nu kunne tænke sig af udfordringer. Til sidst kiggede vi på hinanden og sagde træterasse! Og træterrasse det blev og nu må du komme med på turen.

Absolut ikke en spændende årstid.
De planter jeg havde til venstre i bedet er fjernet.
Nu skal der bare fjernes et par meter af ligusterhækken.

Hækken er fjernet, og det er altså en liguster!
Det viste sig at der var sygdom i den, så det krævede ikke mange
kræfter at få den 35 år gamle sag op med rode.
Nu med kik ind til naboens nydelige brændestabel. 

I fælleskab med naboen forlænges det eksisterende raftehegn med et fag.
Den store trædesten foran døren graves op og gemmes til senere brug.

Pælene sættes i beton og der laves en ramme.

Der lægges strøer (tror jeg nok det hedder), som selvfølgelig er i vatter.
Efterfølgende blev de understøttet med fliser og tagpap. 

Og nu går det hurtigt...
 for lige pludselig er der en ny lærketræs terrasse.

Slutter lige med et før- og efter billede.
Det har da pyntet!

Behøver jeg at nævne at jeg er S U P E R G L A D for den nye lille terrasse. Den opfylder alle de tanker jeg havde i mit hoved. Den er rar at gå på og det føles naturligt at gå ind og ud af drivhuset. Den får havegang, drivhus og resten af haven til at hænge sammen på en helt ny måde. 

HURRA for det lille, store veludførte projekt... :o)

Blogtræf fra frøperspektiv...

Også jeg var kørt mod syd for at deltage i Malenes blogtræf i Hjerting. Vi var en skare halvgamle (altså i blogregi...) bloggere, der var samlet og snakken gik lystigt fra vi kom til vi gik. Vejret artede sig, efter dansk sommerstandard, ganske ordenligt. Altså tørvejr under hele seancen, dog med en frisk blæst i nakken, - men hvad gør det, når haven er skøn og selskabet iorden. Af en eller anden grund syntes jeg ikke at mængden af fotos fra min hånd, var helt tilfredsstillende. Gad vide om jeg har brugt stemmebåndet mere end klikfingeren!? Heldigvis kan du - kære læser - fornøje dig med skønne fotos på andre blogge, så her kommer blot en smule stemning, set fra frøperspektiv.

Nogle af de glade gæster i Malenes have.
Beklager til især herrene, som jeg ikke fik forviget.

Malenes have er fyldt med roser overalt,
som mine billeder slet ikke yder retfærdighed.
Her er hver en krog besat og selv om haven ikke er så stor,
er der tænkt i højder og mange rum med hygge og personlighed.

To som fandt hinanden. Og selvfølgelig har Isabella
også roser i hatten. Stor ros(e) til Malene for hendes evne til at integrere
børnenes legerum i haven på allerbedste vis.

Også jeg faldt for rosen Trier, som minder om Helena Lykkefund,
men er knapt så heftig i sin grokraft. Jeg må vist afsted til Fyn...

Og så var der det fineste kaffebord med blomster,
friskbagte boller, lagkage, jordbær og rosenporcelæn. Så hyggeligt. 

Tusind tak til Malene, Jakob og Isabella 

som åbnede deres have og hjem for os.

Og tak for hyggeligt selskab til 

resten af bloggerbanden også, 

I er bare godt selskab.