torsdag den 24. april 2014

De rosa pudderkvaste...


Jeg har vist den før, flere gange sikkert... men jeg bliver nødt til at gøre det igen.

Hvert forår er forventningens glæde skyhøj, når den japanske kirsebær begynder at røre på sig. Og fra den første spæde murren i knopperne og til de sidste lyserøde kronblade daler ned og siger tak for denne gang, så nyder jeg træet i fulde drag. 





Tilsyneladende er det en naturlov, at det skal regne og ruske en dag eller to, når den japanske blomstre. Sådan var det selvfølgelig også i år, men heldigvis var knopperne ikke fuldt udsprungne, så de klarede skærene i fin stil.





Faktisk begyndte udspringet omkring 10. marts, så hele forløbet har varet omkring 14 dage til nu.





Men nu står den også på det sidste og de rosa pudderkvaste drysser smukt i bede og på græsplænen.





Jeg vil nyde de sidste strofer af denne smukke forårsmelodi, som jeg aldrig bliver træt af at følge. 

Træet er faktisk det første vi plantede i haven for mere end 30 år siden, så vi kender hinanden rigtig godt.


Tak for denne gang min smukke ven,
vi ses igen til næste år ved samme tid... :o)

14 kommentarer:

  1. Det er sørme smukt, og hold da op, hvor har det mange år på bagen!

    SvarSlet
  2. Det er en meget smuk gammel ven du har dig der..den er ganske vidunderlig med alle sine små pudderkvaste :-)

    SvarSlet
  3. Det kan godt være at blomstringen nogle gange er lidt kort, men hvad gør det når det så er så smukt.

    SvarSlet
  4. Der er ikke noget bedre end at have sådan en smuk, gammel ven i sin have.

    SvarSlet
  5. Smukt :)
    Både træet og stroferne...

    SvarSlet
  6. Smukt træ og smuk historie. Jeg husker det min far havde i sin have, jeg har aldrig selv fået et.

    SvarSlet
  7. Jeg har beklageligvis ikke plads til flere træer i min lille have, men da jeg i påsken var på planteskole trak de lyserøde kirsebær voldsomt i mig. Et sådant træ burde være selvskrevet hos mig, men pladsen er optaget af et "rigtigt" kirsebærtræ med de lækreste bær i verden. Det blomstrer også nu, men er betydeligt mere beskedent. Fy for pokker hvor er dit træ vidunderligt!

    SvarSlet
  8. Hej. Det er et meget smukt træ, kan godt forstå, at du nyder det her i foråret. Det ser ikke voldsomt stort ud selvom det har 30 år på bagen, det synes jeg er meget godt!

    SvarSlet
  9. Det er da det dejligste træ i verden :)

    SvarSlet
  10. Det er det japanske national træ og det forstår man sandelig godt, så smukt det er når det blomstre og så smuk form resten af året - et rigtig dejligt og skønt træ. Jeg savner faktisk min japanske kirsebær, jeg havde i min tidligere have.

    SvarSlet
  11. Hej Fru Friis.Utroligt smukt træ...........elsker gamle træer.
    Har selv et Japansk kirsebær som jeg har arvet fra en veninde.........og det er vel en 25 år gammelt.
    Kan godt forstå at du nyder den smukke blomstring..........selv om den er kort.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  12. Hvor ser det skønt ud ;-)

    SvarSlet
  13. Lækkert; lige til at spise :)

    SvarSlet
  14. Sikke et himmelsk træ - kan godt forstå du elsker det.
    Vi havde et i haven, da jeg var barn og jeg husker specielt at danse rundt under det i en stille brise. Så faldt de lyserøde blade ned over mig som snefnug - fantastisk minde at have.
    Hilsen Heike

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...