Dagens vitaminpille...

Sikke'n dejlig dag det er idag, sang Stig Møller.... tjaaaeee.. det var vist dengang mor var dreng!

Jeg kan se på diverse blogge rundt omkring, at jeg bestemt ikke er den eneste, der har været ude og nyde det skønne vejr, man bliver bare i godt humør af sådan en vitaminindsprøjtning. Kulden har desværre godt fat endnu, græsplænen er hård som sten og der er stadig et stykke vej inden jeg kan få lov at flytte de sidste stauder, der hvor jeg skal plante en ny hæk.

Varme ønskes, så Kæmpestenbræk kan rejse sig af kulden igen.
I røret skal der stå Høstanemone,
så har jeg lidt styr på dem og jeg slipper for at flytte røret!!

Ikke fordi jeg får lavet så meget. Jeg nusser rundt og piller lidt her og der, men ligefrem at kalde det havearbejde er vist for flot. Fuglene fik dog fyldt godt op med foder, og det er da også noget...

Rimfrosten var længe om at slippe idag, solen gjorde hvad den kunne, men prøv at se hvor fine frostmønstre der blev i skyggen!

Fantastisk som frosten bare holder ved i skyggen.

Denne lille frø har godt nok både is i maven og frost om fødderne...

Sådan en  ½ time i læ i drivhuset og med solen i ansigtet,
så kan man sagtens glemme at det kun er januar :o)

Sikke'n dejlig dag det er i dag.

Jeg må synge, danse med dig
der er noget inde i mig, der siger
livet også er en leg.
Sikke'n dejlig dag det er i dag.

Se på solen, der skinner for dig,
selvom du i mørket ikke så,
at du var på vej.
Sikke'n dejlig dag det er i dag.

Gid alle børn på vor runde jord,
kunne elske
deres far og mor.
Sikke'n dejlig dag det er i dag.

Verdens vanvid, nej hvorfor dog det,
jeg elsker livet,
og det jeg ved.
Sikke'n dejlig dag det er i dag.

Ved I noget om det??

Dameblade kan måske være nyttige at blive klog på!

Forleden sad jeg og bladrede formålsløst i et sådant blad fra i sommer, og kom til at læse flg. husmoderråd:

Roser uden lus
Vil du være fri for lus i roserne, plukker du en masse brændenælder (brug handsker) og lægger dem i en balje vand ca. en uge. Så tager du 1 liter brændenældesaft og blander med 9 liter vand og vander roserne med det ca. en gang om ugen i tre uger. Roserne blomstrer, bladene bliver flotte og der er ingen lus.

Billedet er skamløst lånt fra Helsenyt...

Det lyder da rigtig meget fascinerende! Nemt at gå til, skader ikke miljøet og oven i købet er det billigt, men virker det??

Der står man skal vande med det, dvs. vande jorden og ikke bruse bladene? Altså forebyggende?
Hvis det virker på roser, så må det da også virke i drivhuset på chilli- og peberplanter, som har en irriterende evne til at rage lus til sig??
Jeg tror bestemt det skal afprøves denne sæson...

Er der måske nogle af jer drevne haverotter, der har erfaring med det her??

Egon Olsen...

- havde altid en plan!

 Det har jeg sandelig også og til den har jeg brug for følgende:

• 2-3 kg knofedt
• Flere poser frodige idéer med god spireevne
• En kiropraktor

Nu tror I måske at planen er lagt til mindste detalje, men her kører vi mere efter princippet "lad os se hvad der sker, så tager vi den derfra..." og på bedste Egon Olsen vis, er der mulighed for UPS'er undervejs!  Iøvrigt var det også ved historiens udspring, jeg kom til at udtale den formastelige sætning: "Nu kan der da ikke være mere tungt arbejde i den her have..." Hmmm....
Men lad os komme igang med planen:

Sidste forår fjernede vi et gammelt rhododendronbed, dog med en smule vemod, for det har fulgt os siden vi som de første ejere flyttede ind i huset. Nogle af planterne blev bortadopteret til et nyt kærligt hjem, 4 af planterne beholdt jeg selv mens en enkelt måtte gå over til de evige rhododendronmarker. Istedet lavede vi nogle højbede af rustent jern, - men UPS... hvad skete der så, da den grønne rhododendron mur forsvandt? Efter al den organiseren i haven gennem et par år, kunne jeg pludselig stå og kigge rundt på nogle små-øer der lå tilfældigt spredt i et stort grønt græshav! Den oprindelige "idé" handlede om enkelhed men pludselig manglede der sammenhæng.

Forvirring kræver handling, så fru friis kastede sig over tastaturet og skrev til sin allerførste cyperspace-haveven Inge Futtrup på facebook.  Efter lidt snak frem og tilbage, fik Inge den (for mig) geniale idé at lave et facebook-havekursus, med min have som første indlæg. Stor var min jubel, nu kom der nye øjne på og haveprojektet tog for alvor fat i løbet af sommeren 2010.

Den tegning som jeg sendte til Inge og som hun arbejdede videre på.



Inge har et dejligt tilbagelænet forhold til haven, altså sådan at forstå at her skal der være tid til refleksion, afslapning og nydelse, og haven tilrettelægges så den ikke bliver en tilbagevendende dårlig samvittighed, også hun arbejder med planter der afløser hinanden. Altsammen noget der lige passer til mit temperament.

Vi gik igang med det overordnede og som nævnt foregik det på facebook, men Inge lagde også en beskrivelse ind på sin egen haveblog, som I kan læse her. Efter flere forslag kom Inge frem til en haveplan, som så sådan ud:

Jeg faldt straks for de rette vinkler, vist nok fordi haven og terrassen er så firkantede, så kunne de rette linier føres videre i stierne. For at det hele ikke skal blive alt for firkantet og kedeligt, er tanken at alle bedene kantes med stauder der "vælter" lidt ud over græskanten, dels for at bløde linierne op og dels for holde græsset i ave.

Og hvor står vi så nu? Ja, vi har allerede lavet et par afstikkere fra planen, men sådan passede det nu bedst. Vi nåede at grave bedet omkring den japanske kirsebær fri i sensommeren, samt et lille bed omkring det der før var en bålplads. Lige nu ser det frygtelig kedeligt og trøstesløs ud, men jeg tror på at forårets komme, tilførsel af nærende kompost samt masser af buske og planter nok skal gøre underværker, -  og så er tålmodighed som bekendt en dyd som havefolket til stadighed skal afprøves i!

En skyet januardag er der jo ikke megen fest og farver over,
- men giv tid! Giv tid!

Har du lyst til et nærmere bekendtskab med Inge Futtrup, kan jeg kun anbefale hendes dejlige bøger, de er letlæste og superhyggelige. Lige nu venter jeg på at hun bliver færdig med "Staudehaven", hvor der helt sikkert bliver tips jeg kan bruge.

Her er god og underholdende læsning med masser af smukke billeder.
"Inges havetips" er en række små bøger med forskellige emner,
som sagt glæder jeg mig voldsomt til "Staudehaven" som skulle dukke op i forsommeren.

Tålmodighed - tålmodighed Fru Friis..!! ;o)

Staudehaven i Vissenbjerg

Jeg sad lige og læste indlægget fra Irishaven, "Noget for noget"! Berit skriver til sidst at hun gerne vil se Fyns Botaniske have - Staudehaven  i Vissenbjerg. Det kan jeg sandelig godt forstå, og for at skærpe appetitten lidt, bliver jeg jo li'som nødt til at bidrage med et par fotos fra vores besøg i sommer ;o)

Haven er delt op i en japansk have, skovhave samt staudehave med navne på alle stauderne. Derudover er der en fin planteskole hvor jeg formoder man kan købe det meste af det besete.

Her kommer lidt stemningsfoto fra august måned:

Først lige en lille hilsen til Irishaven, - den er da flot!

Ren idyl...

Den japanske have, - smukt anlagt.

Udsnit fra staudehaven, bemærk hvor højt vi er!

Mere staudehave...



Så tog jeg fotos af de planter jeg måske kunne tænke mig,
- problemet var bare at jeg ikke kunne se navneskiltene på fotos... gad vide hvad det er??

Nogen der kender den her...?



Denne planteskole - Staudehave vender vi helt sikkert tilbage til ;o)

Jeg lod mig besnære...

Som flere af mine medbloggere, er jeg også faldet i frø-fælden! Ikke de frøer på min bloghoved, men alle de fine frø der kan købes overalt i cyperspace.

Igår modtog jeg fra Frøbutikken, og når jeg nævner dem er det bestemt ikke fordi jeg får specialrabat, men fordi jeg lader mig besnære af deres indpakning. Ja, jeg ved godt at det lyder temmelig tåbeligt, først at købe for mange frø og så lade det gentage sig året efter, bare fordi jeg får en lille oplevelse af at pakke deres frø ud. Men jeg er selvfølgelig også den eneste i denne blogverden der falder for den slags charme, og det må jeg så leve med.... ikk'!?

Nu skal I se:

Først er frøposerne pakket fint i en cellofanpose,
bundet med sejlgarn og en lille vandkande...

Inde i cellofanposen er frøposerne pakket i limegrønt silkepapir...

- og til sidst kommer man ind til de fineste akvarelmalede frøposer!

Jeg syntes altså det er utroligt smukt, og tænk at man lægger sådan et arbejde i det. Jeg får en masse billeder i mit hoved, og forestiller mig at det må være en fuldblods haveelsker der har gjort sin hobby til sit erhverv. Blot et gæt, og svaret får jeg nok aldrig men mon ikke jeg bestiller igen til næste år? Og så glemte jeg jo lige at fortælle, at man også får en lille overraskelse med i form af en ekstra frøpose, i år var det en Salvie.

Da jeg alligevel var ude og køre denne dag, slog jeg lige et smut omkring genbrugsbiksen og købte mig en persienne. Så nu er jeg også klar til at skrive navneskilte til de kære små. Lamellerne skulle egentlig klippes med en persienneklipper, så de får fine runde hjørner der ikke skærer, - men jeg kunne altså ikke lige huske hvor jeg lagde den sidst... ;o)

Så skulle jeg være dækket ind med navneskilte for i år, - og måske også næste år!!

Til sidst et smut omkring Bilka for at købe en eller anden kedelig detalje og blev altså lige nødt til at slå et smut forbi boghjørnet og der lå så Camilla Plums blomsterbog til skaldede 69,- kr. - HAPS! Sagde fru friis!

Blot 69,- kr. for denne skønne bog, det er da et kup!

Åhh... det var en dejlig dag! :o)

Hip Hurra...

- det' min fødselsdag... - eller rettere det var det igår!

Ikke fordi det er noget at tale så forfærdelig meget om, men jeg ville bare lige vise at familien vist har forstået hvor hovedinteressen ligger lige nu!



Havebog, havehandsker og gavekort til de nye bede... - samt en lille forårsbebuder-frø, jamen er det da ikke herligt!


Jeg kom pludselig til at tænke på at for år tilbage ønskede min mor sig planter til haven, hvilket hun også fik, men dengang tænkte jeg "at hun da også skulle ha' noget personligt"!!

Sjovt som man ændrer holdning med tiden, nu syntes jeg pludselig at det er meget personligt at jeg til foråret kan købe et par buske el.lign. som jeg kan nyde i årevis og kan tænke, at dem har jeg fået af min mand, børn eller søster.  Ja, alder og tid kan nogle gange spille én et puds....

Og havebøgerne, ja de er da vist kommet for at blive. Jeg er stor tilhænger af at høre lydbøger, med en god krimi i ørerne kan jeg få en masse arbejde fra hånden, helt opslugt af hvad der sker i mine øregange! Dette er ikke muligt med en pragtfuld havebog, her er billederne jo det halve af oplevelsen så der er det absolut nødvendigt at forholde sig roligt og bare nyde og suge til sig. Så det vil jeg gøre de næste mange dage!

JUST hvor vejen slår en bugt...

Ja, det er måske en lettere omskrivning af en gammel sang, men jeg er altså slet ikke færdig med at vise haveferiebilleder, så næste runde går til Anne Just' Have i Hune.

Jeg kendte ikke noget til Anne Just og hendes have inden jeg begyndte at læse Claus Dalby og de fine ord han skriver om hende i hans bøger og på hans blog. Jo, jeg kunne måske svagt erindre en tv-haveserie som jeg ikke rigtig fik fulgt, men nu blev interessen vakt og vi besluttede at tage på havehotel i Nordjylland.

Det var sandelig en fortrinlig beslutning! Man kan sagtens få en rigtig god oplevelse ud af at besøge haven i den almindelige åbningstid, men vælger man at booke sig ind på havehotellet så har man også haven mere eller mindre for sig selv i aften- og morgentimerne.

Havehotellet er et ganske almindeligt 70'er parcelhus hvor værelserne er hyggeligt indrettet individuelt og man deler køkken og bad. Så kan man også leje sig ind i Værkstedet eller i Garagen, hvor man har eget køkken og bad. Vi endte i garagen og her boede vi skam godt!

Når først man er trådt indenfor i haven, glemmer man alt om at man befinder sig i det vindomsuste Nordjylland og endda ganske tæt på Vesterhavet. Her er ikke skyggen af sand og den muld der er blevet tilført grunden og lagt op i volde, er tæt besat af blomster og planter. Vi besøgte haven i august, men jeg er sikker på at hver årstid har sin charme og at man bør besøge haven flere gange for at få det fulde udbytte.

Haven er fyldt med smukke og finurlige detaljer og det hele vidner om en stærk personlighed og en kvinde der vidste hvad hun kunne lide. Blomster, keramik, skulpturer og masser af farver i skøn forening.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

I må finde jer i at jeg fører mig frem på dette sidste billede
men farverne i den gule have syntes jeg bare er fantastisk!

Åh, hvor jeg hygger mig med at gense disse billeder, der skal ikke herske tvivl om at vi vender

tilbage til Haven i Hune måske allerede i år - hvem ved...

Tak fordi du kiggede med :o)

Kære bloggere og andre medlæsere....

Nu vil jeg prøve at kaste et spørgsmål ud i cyperspace til alle jer kloge mennesker som måske kunne hjælpe mig lidt på vej.

Min søster og jeg planlægger en forårs havetur til det sydlige England evt. i uge 20 (16.-20. maj). Er der nogen der ved om det er for tidligt at tage afsted, om vi evt. skal vente til først i juni? Måske der er nogen der kender nyttige links eller blogge hvor man kan hente lidt viden og inspiration?

Mange grønne håbefulde hilsner fra fru friis

Ferieminder

Velkommen til BUGA 2009

Sommeren 2009 valgte vi at besøge den tyske Bundesgartenschau 2009 i Schwerin i Nordtyskland. Hvert 2. år afholder Tyskland en national haveudstilling i skiftende landsdele. Udstillingerne tager flere år at bygge op og holder åbent fra april til oktober. Vi vidste ikke særlig meget om hvad det var, havde læst lidt tilfældige artikler hist og pist men interessant så det ud og køreafstanden var til at holde ud. Så afsted drog fru friis og hendes tålmodige gemal og det kom vi bestemt ikke til at fortryde.

Hele udstillingen var bygget op omkring Schwerin Slot som i sig selv er det smukkeste torneroseslot omgivet af vand. Det gjorde jo heller ikke noget at vi havde valgt en dag, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.

En af de ting der hurtigt slog mig, da vi kom ind på området, var hvor lidt kommercielt det hele virkede. Selvfølgelig kunne du købe mad og drikkevarer og der var også mulighed for plante- og frøkøb, men det var ikke noget der virkede pågående. Alle steder var der små åndehuller med siddepladser, så man kunne tage et hvil i ro og mag og kigge på blomster og planter, eller man kunne lukke øjnene et øjeblik og nyde solen.

Altså var det bare at gå ombord i alle herlighederne og der var nok at kigge på, fornøjes over og være nysgerrige på, og efter en forrygende dag var vi helt enige om at sommeren 2011, skulle bilen køre mod Koblenz hvor BUGA 2011 bliver afholdt. Det er dejligt at ha' noget at se frem til og inden længe skal vi igang med at planlægge sommerferie. Herligt!!

Slotsgården

Slotsgården med orangeri.

Et kik ned mod Schwerin Slot



Schwerin Slot

Tone i tone

Denne gang de røde toner

Et kik ned til friluftskirken hvor der jævnligt blev afholdt gudstjeneste.

Blomsterflor

Jeg slutter lige med den altid smukke Solhat.

I sne står busk og urt i skjul...

Jeg har siddet og funderet over, at i 2010 lykkedes det os faktisk at have hele 5 måneder med sne, frost og kulde, ikke ligefrem noget vi er vant til i lille Danmark.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vinter ikke er min yndlingsårstid, specielt ikke når det meste af vinteren består af regn, tåge og mørke. En smule bøvlet er det da også når sneen pludselig vælter ud af himmelen og tilmed bliver liggende. Men når alt det så er sagt, så har det da også været utrolig flot og slet ikke så tosset at komme ud og få frisk luft, mens fortovet igen-igen skal ryddes, eller gå tur i skoven hvor sneen hænger i de flotteste formationer på grenene.

En af grundene til jeg ikke er så pjattet med vintertiden, skyldes måske også alle de år hvor jeg arbejdede i butik og på kontor. Det var mørkt når jeg tog hjemmefra og mørkt igen når jeg kom hjem. Idag arbejder jeg på døgninstitution, hvilket bestemt også har sin pris, men det helt fantastiske for mig, har været at have fri på alle mulige forskellige tidspunkter, hvilket føles som om jeg har meget mere tid til bl.a. at gå i haven. Måske det er noget pjat, men sådan føles det...

Og på arbejdet skal der gåes tur i nærområdet ved fjord og skov, vi kører ud på ture, vejret nydes i en dejlig have og om vinteren samles vi i bålhytten til sang og historie. Så alt i alt nyder jeg de få lyse timer vi har om vinteren langt mere, end jeg har gjort tidligere og det er bestemt med til at holde humøret kørende igennem den mørke periode.

Og nu er vi jo allerede nået til januar og inden længe viser de første forårstegn sig og årets aller-allerbedste sæson kommer! Når januar er klaret kan det kun gå fremad. Smuk har vinteren været, - og er stadigvæk, men åhh.. hvor jeg glæder mig.... :o)

Så derfor disse strofer:

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.