mandag den 22. august 2011

Masser af august

Inden vi får set os om er også august forbi, så jeg vil lige skynde mig at vise billeder fra en måned der har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt.


De sidste to år har mine dahlia stået i krukker pga sneglefobi, men da der ingen snegle dukkede op vovede jeg i år at få dahlia ned i et bed foran drivhuset. Farverne er ikke afstemt nøje, her skulle bare kunne klippes og nydes og aldrig har de været mere frodige og blomsterrige end i år, - fantastisk!





Også solhattene hygger sig...







Høstanemonerne trives.
Den lyserøde er blevet flyttet og er kommet meget flottere end jeg turde håbe,
og endelig er det lykkedes mig at få den hvide i blomst.
Håber sandelig at den har besluttet sig for at blive her.
Jeg elsker min hjortetrøst... og det samme gør sommerfuglene iøvrigt!

- og jeg tror den elsker den fugtige sommer, der er sandelig grokraft i den.
Jeg har også en hvid og en chokoladefarvet, men ingen af dem blomstrer endnu.

Regndråber faldt der et par stykker af hist og pist...

Der er stadig sommerblomster der ser fornuftige ud.



Pinky-Winky syrenhortensia er jeg også blevet lidt småforelsket i,
godt jeg har to af dem...
Hvor går sommerfuglene hen når det regner og blæser??
For pist væk er de, men så snart solen skinner igen
myldrer de frem til gavn og glæde for havetosserne :o)



Men vi kan ikke løbe fra at det er sensommer, 
så nu vil jeg gå ud og nyde det gode vejr i haven mens det er her.


Ha' en dejlig dag derude :o)

14 kommentarer:

  1. Hvor var du så henne igår??? Jeg har lige løftet sløret for mine udflugter - og løb på et par fælles havebekendte ;-) Dejligt ser der nu også ud i din have, hvor har du mange solhatte. Min hvide hjortetrøst med choko-løv vil heller ikke blomstre, men pyt, for løvet er så smukt.

    SvarSlet
  2. Det må siges at være august i fuldt flor. Skønne billeder fra din have.
    Hjortetrøst er på min ønskelisten ;-)

    SvarSlet
  3. Ups, jeg fik vist lige cuttet lidt af navnet.

    Ha' en god dag
    Ina

    SvarSlet
  4. Sikke frodigt og skønt dine bede tager sig ud.
    Jeg må altså se at få lavet sådan et solhatte-bed.....der er så "glade" :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  5. Uuuuhh, hvor ser det dejligt ud. Jeg er imponeret. Ikke mindst også af at du har styr på blomsternavnene :-)

    Jeg har forsøgt mig med dahlia i potter for - næsten - første gang i år og må sige, at jeg da er blevet helt pjattet med dem.

    Min have er vist desværre for lille til hjortetrøst men de ser utroligt dejlige ud. Dine pinky winky er også lækre. Selv erhvervede jeg mig vanilla fraiche i år, som lige nu er blevet jordbærfarvet men også rigtig dejlig. Den står indtil videre i potte. Gad vidst om det er godt for den i det lange løb.

    SvarSlet
  6. Skønt, skønt solhat-bed :)Jeg skal have flere solhatte i mit bed til næste år!

    SvarSlet
  7. Det er dejlige billeder. jeg glæder mig også til at få en hjortetrøst af min søster. Hos staudefeen så jeg også mange forskellige solhatte stå sammen, det ser bare godt ud.
    Dine dahlia er skønne.

    SvarSlet
  8. Wow - solhattene trives da godt nok hos dig - skønt at se :-)

    SvarSlet
  9. Flotte kollager du har lavet. Og så frodigt du har det. Dahliaer hopper jeg over ind til videre. Orker ikke at grave knolde op og udsættes for sorgen ved at de evt. ikke overlever :O)

    SvarSlet
  10. Ihh, hvor er det skønne august-billeder! Jeg synes, at der er stilstand ift. blomstring i min have, så mange tak for inspirationen til at få puttet lidt flere farver i haven :-)

    SvarSlet
  11. Ih altså fru Friis klokkeranker af begge farver - tillykke - tænk hvor "træt" du var af ordet klokkeranke sidste år:)
    Jeg er fuldstændig forlibt i dit solhattebed! I det hele taget har du flotte blomster her i august - Hjortetrøst har jeg besluttet skal ind i haven, måske til næste år:)

    SvarSlet
  12. Det ser vel nok farverigt og dejligt ud med alle de skønne blomster, du har i din have lige nu :-)

    SvarSlet
  13. Tak allesammen :o)
    Susanne I.: Jeg måtte desværre også give afkald på ca. 5-7 knolde som ikke kom ved forspirringen i år, - ærgeligt.
    Lisbeth: He-he... det havde jeg helt glemt, men jeg var godt nok noget muggen sidste år ved denne tid ;o)

    Iøvrigt kan jeg fortælle at jeg nakkede min første dræbersnegl i 3 år her til aften!!! Surt altså, men jeg vidste jo de var i området, så nu er freden åbenbart forbi for denne gang. Forbistrede bæstre!!!

    SvarSlet
  14. Det er da utroligt flotte blomster du har lige nu. Skønne solhatte, de står flot - ja, det gør det altsammen.

    Jeg kendte ikke rigtig hjortetrøst før, men det er da en flot plante :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...