onsdag den 4. januar 2012

Haveplan(er)...

Jeg opdagede lige at det næsten er et år siden jeg lavede mit første indlæg om min haveplan, så nu må det vist være på tide at følge op, og så passer det måske meget godt til disse blog-årskavalkade-dage! 

Og lidt er der da sket i årets løb, jeg har forsøgt at finde fotos fra samme vinkel, men det kan selvfølgelig ikke helt lade sig gøre.

De første billeder er fra august 2010 og de næste fra september 2011. Derudover kommer lidt opfølgning fra oktober 2011 fordi der lige røg et nyt bed ind fra højre. Håber sandelig ikke I finder det dræbende kedsomligt, da alle vinkler af min lille have er kommet med... sorry!!



Set fra terrassen, aug 10.


Sept. 11...

- og så lige okt. 2011


Set fra carporten, ned i haven. Aug. 2010

Sept. 2011

Og samme bed nede fra haven, op mod carporten, aug. 2010

Igen sept. 2011


Langs med hækken, henimod morgenterrassen. Aug. 10


Sept. 2011


Fra morgenterrassen op mod drivhuset, aug. 2010


Sept. 2011


Det lille rosenbed foran terrassen, aug. 2010


Sept. 2011 har bedet fået en anden vinkel, og der er plantet
et paradisæbletræ i hjørnet. (Det er måske lidt svært at se... ;o)


Så snupper vi den lige fra morgenterrassen,
langs hækken den modsatte vej, aug. 2010.

Det blev sept. 2011...

- og oktober 2011.


Slutter lige lidt fra oven, august 2010.

- og igen oktober 2011.

Det var godt nok en lang vej, gad vide hvor mange af jer der faldt af på vejen...

For os har det været en fantastisk rejse, og vi er slet, slet ikke færdige derude endnu. Jeg havde aldrig drømt om at ideerne i den grad stiller sig op i kø, når først man går igang. Nu kunne jeg sætte mig ned og ærgrer mig over at vi ikke startede for mange år siden, istedet har jeg besluttet mig for at blive 108½ år, lettere smådement men stadig istand til at holde en spade i hånden...

Vi venter stadig på det hele vokser lidt mere til, så der kommer nogle flere højdeforskelle, men mon ikke det lykkedes inden min 90 års fødselsdag!? Nu venter sommeren 12 ihvertfald, og jeg er sikker på den nok skal få det hele til at ændre sig lidt igen. Forventningens glæde er stor :o)

Og igen vil jeg sende en taknemmelig hilsen til Inge Futtrup som satte skub i mig og manden og haveplanerne, og dermed fandt jeg også ind i blogland som er med til endnu mere inspiration. Hvis ikke det er ringe i vandet, så ved jeg sandelig ikke... ;o)

Hvis du endnu har kræfter tilbage, kom jeg også lige i tanke om et andet af mine første indlæg og havens historie, det kan læses her!

Tak til jer der holdt ud hele vejen...:o)


37 kommentarer:

  1. Tak for rundvisningen - det var rigtig spændende.
    Ja, det kan ikke nytte at fokusere på ens alder, når det gælder haven. Så tror jeg man mister gnisten.
    Dine billeder fik mig også til at tænke på, hvordan græsplænen har det med stille og roligt at skrumpe ind til fordel for nye bede. Men efter min mening kan man ikke undvære græsfladerne til at skabe ro og hvile for øjnene.

    SvarSlet
  2. Tak for kigget - spændende at se udviklingen.
    Vores have har ikke så mange år på bagen og som min kloge storesøster siger når jeg syntes det går for langsomt med at vokse til - haven er nok som du vil ha' den når du går på pension ;0)
    Men virkeligheden er nok at der nok altid vil være noget at lave om, men så går tiden jo med det ;0)

    SvarSlet
  3. Det var spændende at se din have, dejligt med mange planer. Jeg kan se på billederne, at jeres hus og grund ligger ret højt, så mon ikke der er en god udsigt. Jeg øjnede i hvert fald lige fjorden i det fjerne.
    Jeg gætter også på, at du har fået nyt kamera siden august 2010, man behøvede faktisk ikke at kigge på årstallet, var slet ikke i tvivl :o)
    Tak for kigget, nu ved jeg lidt mere om din have.

    SvarSlet
  4. Det var en spændende rundtur....
    Værd at bemærke, at græsplænen er skrumpet ind, til fordel for flere blomster, det ser flot ud.
    Der er et pænt niveauforskel i jeres have. Det er der mange der misunder jer.
    Flot udsigt både sommer og efterår.
    Dejlig rundvisning.

    SvarSlet
  5. Sødeste Fru Friis
    Så har jeg været igennem samtlige billeder og link - og jeg kedede mig overhovedet ikke, tvært imod!
    Det er fantastisk at se havedrømme, der fødes og bliver til virkelighed. I love it! :-)
    Så tak fordi du delt det.
    Det er i øvrigt en af de fantastiske ting ved billeder, at man nogle gange først for alvor ser udviklingen, når man har mulighed for at sammenligne det. Det er jo svært at se græsset gro - og ligeså med stauder og træer, ja med haven i det hele taget, nå man render rundt i den hele tiden. Så er billeder fantastiske. Tænk, hvor meget, der er sket på bare et enkelt år. Selvom du ikke bliver 108½ (hvilket du sikkert er stædig nok til at blive), så tænk, hvor meget der kan ske på bare de næste tre, fire, fem år - jeg ser allerede frem til billederne :-)
    Jeg synes, det er en skøn have du har!
    Knus Signe

    SvarSlet
  6. He he, jeg fulgte også med hele vejen. Og jeg synes det er ekstra sjovt, for jeg fulgte med via Inge dengang haven "blev til". Og var så heldig at opleve den live i 2011 - jeg håber at 2012 byder på et gensyn??

    SvarSlet
  7. Hei:)
    Så flott rundtur i hagen din:)
    Og det er jo gøy med bilder som viser utviklingen...og dine forandringer har da blitt virkelig flotte:)
    Gleder meg til fortsettelsen:)

    SvarSlet
  8. Jeg kedede mig heller ikke et sekund. Det er spændende med så mange før og efter billeder.
    Efterhånden som der kom flere billeder tænkte jeg, at nu ryger det sidste stykke græs snart. Men du har jo fulgt planen helt fint, så der er sikkert stadig græs tilbage om et par år med mindre Inge kommer indenom igen ;-)
    Jeg nedlægger selv meget græsplæne hvert år.
    Tak for rundturen. Den var meget inspirerende ;-)

    SvarSlet
  9. Selvfølgelig holder vi da ved hele vejen! - vi er jo lige så tosset med have som du er ;-)
    Sikke en forandring og udvikling din have har været igennem på bare et år. Det er vildt godt - liv endelig ved på den måde - også med at fotografere det hele, så vi kan følge med her på sidelinjen.
    Du må da også ha' investeret en del med alle de mange nye planter?!

    SvarSlet
  10. Jeg elsker at se før og efter billeder, så ingen problemer med at komme igennem ;-)

    Det er noget af en udvikling jeres have har været igennem de senere år, og jeg må sige det er bestemt blevet til den gode side.

    Inden du får set dig om, har du højdeforskelle i haven, om bare 3-5år, når det hele har taget godt fat, er det ikke til at forstå det er gået så hurtigt ;-)
    Inden du bliver 90, er du sikkert allerede i gang med udtyndig, for at det ikke skal blive en ufremkommelig jungle.
    Nyd din have, og glæd dig over at der stadig er plads til nye planter og projekter.

    SvarSlet
  11. Jo jo der er godt nok sket meget i den Friiske have ... Jeg er total pjattet med det nye rafte-bed, men det har jeg vist fortalt.
    Hygge hygge
    Kh Lone

    SvarSlet
  12. hej Fru Friis` Frøbo
    Tak for dine dejlige billeder af din skønne have.
    Er vild med alle dine mange bede.
    Er også betaget af din flotte terrasse.I det hele taget en super have.
    Hilsen fra Jette (majas arvs søster)
    Håber snart at få min egen blog,når jeg får styr på alle de forskellige tekniske ting

    SvarSlet
  13. Tusind tak for en skøn rundtur :-D
    Det er tydeligt, at du er blevet haveinteresseret. Man kan se der er kommet mere styr på tingene. Det ser rigtig godt ud.
    Jeg er helt vild med jeres flotte træterrasse. Den har virkelig været et plus for jeres hus. Det ligner jo en hel million nu ;-D
    Skøn have du/i har.
    Havehilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  14. Det er altid sjovt og se før og efter billeder. Jeg kan også selv tage mig i at kigge gamle have billeder, hvor man sidder og mindes den svundne tid med meget arbejde. Er nu glad for jeg har nået det, som jeg har.
    Iøvrigt en hammerende flot terresse :-D
    En dag er jeg altså nød til, at gemme mig derude, sammen med frøerne, så jeg kan se hvad du går og laver.

    Knus Madam Bæk

    SvarSlet
  15. Jo flere billeder, jo bedre... vi smovser i dem :o)
    Spændende tur rundt i din flotte have. Hvor er jeg misundelig på din grønne plæne, og sikke en baggrund du har set fra terrassen... lækkert :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  16. Kære Fru Friis. Ja jeg var så også med hele vejen. Sikken skønne billeder, utrolig flot have og hold da op en udsigt. Jeg faldt helt i staver og tanker fløj afsted.

    Da jeg så dine Sankt Hansurt tænkte jeg på mine. De står lidt mærkeligt, men efter at set dine billeder skal jeg nu have min samlet i en rundkreds og så enten med lyserød akelejer eller høstanemoner. Som man da kan få inspiration på disse skønne haveblogge.

    Mange hilsner herfra
    Lise Lotte

    SvarSlet
  17. nej kedeligt, dét var det ihvertfald ikke, det var faktisk rigtig sjovt at se de forskellige vinkler og årstider.

    SvarSlet
  18. Hvis du ikke har set det, så har Annika på bloggen Naturliga Ting i dag et indlæg om en ældre herre med rolator, som stadig er i haven HVER DAG. I denne tid mener han dog ikke, at det kan betale sig at gå ud efter eftermiddagskaffen! Meget opmuntrende indlæg: http://naturligating.blogspot.com/2012/01/ett-fantastiskt-mote.html

    Så du skal nok nå dine drømme, hvis du har tænkt dig at blive 108+ :-). Det ser allerede nu fantastisk dejligt ud - og jeg fulgte skam også med hele vejen :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  19. Årh hold op fru fnis. Det var en vidunderlig tur. Og det er nogle af de indslag, jeg virkelig holder af. Sådan nogle, hvor man kan danne sig et indtryk (eller flere) af haven og af den tid der er gået, de tanker, planer og ideer, der har været og slutteligt resultaterne. Som jo aldrig har to streger under.
    Jeg har det lige som dig: vil være metussalem og opleve alt det der sker. Vi har ikke skullet bo så længe i vores hus, for jeg ville jo ud på landet og have en udsigt og en skrånende have som din. Men nu bliver vi boende og det er faktisk først efter 13 år på samme matrikel, vi (jeg) går ordentligt igang med haven.
    Så nu bliver jeg har altså!!!
    Må,forresten lige høre:går i med kantklipperen hver uge gennem hele sommeren langs stenene omkring træerne? Og hvilken en vil du anbefale? Vores knækker hele tiden snoren. Og jeg gider ikke kravle rundt på knæ.
    Nå.
    Lang smøre. Men det må stå som en form for "tilbagebetalingsret for dine skønne og ind i melle. Lange smørere (hedder det det?) på min blog.
    Fnis
    Kh. Marianne
    I den Helbredende have

    SvarSlet
  20. Det kan man da kalde havevandring. Og jeg gik med hele vejen :)
    Incl. links.
    Her er virkelig tale om et par foretagsomme folk, som ikke ligger på den lade side, så man kan da blive helt forpustet over at følge jer.

    Der ser skønt ud i din have og det var sjovt at se udviklingen og jeg er da heller ikke i tvivl om at der nok skal ske et og andet i løbet af 2012. Haven er jo ikke statisk og det har du i hvert fald givet en fin illustration af.

    Tak for kigget.

    kh Ulla

    SvarSlet
  21. Tak for turen og jeg kedede mig heller ikke. Skønt at se før og efter billeder. Der vil altid være nye ideer og projekter uanset hvor længe man har været igang med haven, så pyt med alderen. Men det ville da være dejligt at kunne arbejde i haven når man bliver 108:0)
    Annette

    SvarSlet
  22. Hvor er det herligt at komme ind og læse alle jeres skønne svar, - tak for dem :o)

    Birgitte, hvor er Sture sød, så er det bestemt et mål at blive 108+. Søren Ryge viser næste uge et program med en 100 årig der stadig går i haven. Måske det er en genudsendelse, men jeg er sikker på det er værd at se igen. Jeg bliver nu så glad af al den livskvalitet. :o)

    Marianne, nu er det ikke længere sten, men lange trærabatter "vi" skal rundt om med trimmeren. "Vi" betyder at det ene og alene er manden min der drøner rundt med den tingest, jeg aner ikke hvordan man starter den. Han har dog fået lovning på en ny, da han også siger nogle underlige lyde indimellem, - og det handler jo om at han skal være en tilfreds mand så jeg selv slipper for den slags arbejde... ;o)

    Madam Bæk, du behøver altså ikke kravle rundt og ligne en frø, du er velkommen alligevel. Og det gælder iøvrigt også jer andre hvis jeres vej skulle falde forbi Kolding.

    Haveknuzz fra frøfruen

    SvarSlet
  23. Ja jeg holdt ihvertfald også ud hele vejen, selv om jeg føler jeg kommer halsende her længe efter de andre. Men sådan er det også i virkeligheden, fordi jeg falder i staver over et eller andet skønt :-)
    Jeg elsker før og efter billeder, og jeg elsker havevandringer, og dette var jo en skøn kombination, så hvordan skulle man kunne kede sig :-)
    I har en skøn have, og så jeg synes det er så dejligt ligesom at kunne 'finde rundt' nu efter din billedserie.
    Jeg kan slet ikke vente med at se alle dine nyskabelser blomstre til sommer, det bliver da helt wow :-)

    SvarSlet
  24. A Pro pros "komme forbi Kolding", Jette, tror du så du kan hjælpe mig med en god bed & breakfast i nærheden af Geografisk have?
    Det må gerne være et lille hyggeligt sted.
    Jeg skal bruge overnatningen d. 4/5 og d. 5/5 begge dage inklusiv. Men jeg foretager selvfølgelig selv bookningen.....
    :)

    Knus fra Marianne

    SvarSlet
  25. Marianne, du kan selvfølgelig låne drivebænken i drivhuset, - det er blot lidt småt med privatliv... :o/
    Derfor har jeg istedet sendt dig en mail med forslag :o)

    SvarSlet
  26. Kære fru Fniis

    Hvor er det skønt, at du har været så forudseende, at du har taget før/efter billeder. Jeg må sige, at du (I?) har været meget flittige og nået meget på kort tid. Dejligt ser det ud :-)

    Det med niveauforskelle kommer vel, når alt det nye har fået ordentligt fat. Jeg glæder mig selv til, at alt det nye blæser opad i min have.

    Forresten vil jeg lige benytte lejligheden til at gøre en vis jyde frøgrøn ved at fortælle, at Tourtøzerne er ved at gøre klar til en ny Tour :0)

    SvarSlet
  27. Lysegrøn - mellemgrøn - mørkegrøn - FRØGRØN... misundelse er en ualmindelig grim ting... c".)

    SvarSlet
  28. Hej Jette
    Nå var det dig, der var den heldige. Fulgte også med dengang på Facebook med stor interesse... Sjovt at tænke på... Inge er bare alletiders !!! Vi har også skrevet lidt sammen, da jeg er en meget grøn nybegynder udi i haveverdenen.
    Desværre kom min interesse først i en sen alder, men selvfølgelig bedre end aldrig ;))
    Vi ses bestemt i Geografisk have. Bor i nærheden Af Fredericia, så der er ikke så langt.
    Mangler du flere til at planlægge noget til denne dag ? så sig til...

    MVH
    Lena fra Håstrup

    SvarSlet
  29. Er der præmier til os, som holdt ud ;)

    Det er en skøn have, du har. Den ser stor ud - men måske snyder det med udsigten. Er det også dit det skrånende stykke ?

    SvarSlet
  30. Som min søster kommenterede i et indlæg her, har du en skøn have. Hun synes at jeg skal lade mig inspirere af dig, da jeg har masser af plæne der trænger til at bliver til blomsterbede:-)
    Efter at have set den forandring der er sket med din have, må jeg helt sikker i gang i år. Lad det blive forår, så jeg kan komme igang med at grave plæne af......
    Tusind tak for en spændende haverejse.

    Kolding er ikke så langt væk fra mig. Vil gerne se din have rigtigt engang.

    Gitte (majasarv.blogspot.com)

    SvarSlet
  31. Rigtig gode billeder. Hvor har du dog en smuk have.
    Jeg fulgte med hele vejen og blev mere og mere interesseret for hvert et billede.
    Tak for rundvisningen.

    SvarSlet
  32. Hvor har I dog haft travlt i 2011 - men det har garanteret være skønt og fornøjeligt. Og hvor er det også blevet flot. Jeg kan særligt godt li' de flotte jernkanter i stedet for stenene - og linierne er også blevet gode.
    Og hvor skal I dog nyde det hele til sommer :)
    Godt nytår
    Marie-Louise

    SvarSlet
  33. Hej. Sikke en dejlig have I har og det var rigtig interessant! Jeg synes, det er meget flot, at du har afgrænsede bede flere steder i græsset og jeg skal love for, at det er velholdt. Det ser ud til at være nogle rigtige dejlige terrasser i har. Tusind tak for rundvisningen - hele vejen!

    SvarSlet
  34. En sån förvandling du åstadkommit på bara ett år! Så många nya rabatter och planteringar - jag är imponerad.

    Sedan blev jag full i skratt när jag såg alla dina grodor/fröer... jag är själv väldigt glad i dessa små figurer :-)

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  35. Hej Jette,
    ja jeg faldt ikke af på vejen.
    Hvor er det dog en SKØØØØN have du har.
    Nu har vi snart boet i vores hus (ganske almindeligt parcelhus)i 12 år, og vi er ikke nået halvvejs endnu synes jeg (vil ikke sige hvad manden mener om det hi hi).
    Problemet har været arbejdsløshed og ustabile indtægter, der er jo vigtigere ting, når der er små børn i familien.
    Men nu sidste år fik jeg nyt drivhus, manden har bygget haveskur til mig og anlagt terrasser, så jeg synes vi er kommet så lang med den del af haven, som kun vi kan se.
    Det der irriterer mig er det som huset og haven præsenterer udefra når man kommer hertil. MEN det koster jo med ny indkørsel ... og efter at have fulgt med hos Hr. Dalby er ideerne jo ikke blevet mindre.
    Nå det blev en længere historie. Men dejligt at se hvad det kan blive til. Elsker at følge med hos dig, selvom jeg ikke lægger kommentarer så tit.
    KH Helle Torning, Fyn

    SvarSlet
  36. Kære Fr. Vandkande og Helle fra Fyn.

    Velkommen til, hyggeligt med nye "ansigter".
    Dejligt at du vil kommenterer Helle, og sjovt at høre om din have. Hvis det er nogen trøst lå vores have hen som natur"park" i alt for mange år, men også der var der andre prioriteringer som kom først, men pludselig en dag er der hul igennem, - og så er vi ikke til at stoppe :o)

    SvarSlet
  37. Jow, jow jeg holdt også ud og nød det hele vejen. Hvor er det blevet godt med alle bedene og stierne og det bliver det helt sikkert forsat nu du har fået hul på ideerne. Jeg husker tydeligt din haveplan fra de første indlæg:)
    Der er sket meget i det sidste år bl.a. er der kommet så mange havebloggere at det er svært at nå at følge med allesteder, pyy-ha:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...