Man skal vælge sine kampe med omhu!
Så idag valgte jeg græsplænen...
Som I måske kan fornemme er græsplænen ikke prioriteret ret højt her på matriklen. Fuglefodring, skvalderkål i græskanten og forårets væld af mælkebøtter, det hele får en tur med plæneklipperen og så må det være godt.
Men idag syntes jeg alligevel jeg ville prøve at kæmpe mig igennem noget af alt denne gule pragt. Efter nøjagtig en times koncentreret arbejde med min nye
mælkebøttefjernerdims, var der samlet en sækfuld rendyrkede og meget velnærede mælkebøtter. Dette efterlod en del huller i græsplænen, men derudover kan man egentlig ikke se at jeg har været der.
 |
| Den kamp skal vist kæmpes over nogle år... ;o) |
Heldigvis dukkede posten op med pakke fra
Odenia, så blev fokus ændret.
 |
| Verbena Peach Blossom og Burgundy |
 |
Nu står de i drivhuset og gror lidt til,
inden sommerens forventede blomsterflor. |
Og så får I lige et par billeder som er knapt så grumsede som dem igår.
Med en lille sang vil jeg ønske jer
en dejlig solrig 1. maj, med lige nøjagtig
de kampe som I finder værd at kæmpe.
Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken,
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.
Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha' det godt.
Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg reserver blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel're slå min plæne
end slå løs på pæne folk.
Livet er en dejlig gave.
Jorden er en dejlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.
Halfdan Rasmussen, 1955
