Da Fru Pedersen gik i sort...

For ca. 3 uger siden sad jeg og nørklede med collager, fra et sommerbesøg i Fru Pedersens have. Som altid er det superhyggeligt at sidde og komponerer disse collager og genkalde sig stemningen fra et dejligt havebesøg.

I soveværelset stod min seng og forsøgte at overbevise mig om at der skulle soves, men jeg blev nødt til lige at forberede de sidste billeder og så skulle der bare lige laves en smule tekst.

P L I N G...

- sagde computeren, 

efterfulgt af et hurtigt lysglimt 

samt larmende tavshed!

Jeg har normalt ikke problemer med at udgyde Kaptajn Haddock eder, men i dette tilfælde lignede jeg vist mest en pausefisk fra de hedengangne DR akvarium ved teknisk uheld. Der var kun én sætning der gav ekko i min hjerne: "Hvornår har du sidst lavet back-up, Fru Friis?" Og jeg kendte godt svaret...!

I skal nok nøjes med at få den korte version af historien. De sødeste mennesker, mødt på facebook, ofrede en lørdag og reddede mine data (Læs: 5Gb have- & barnebarn billeder), anbefalede mig en ny computer og i skrivende stund har den været i brug i ca. 1 time og mine fotos er fundet frem. Pyyh... hvor er det en lettelse at være på sporet i cyperspace igen.

Så skal vi ikke bare se at komme igang

med det besøg i Fru Pedersens have? 

Jeg er overbevist om at I sagtens kan fornemme, hvor hyggeligt der er i denne store landbohave. I hver en krog er der små (eller lidt størrer) arrangementer og jeg er fuld af beundring over for det kæmpe arbejde, der ligger i at holde det frisk og pænt. Foruden alt det almindelige havearbejde med plæner, kanter, bede og køkkenhave. Alt så lige tilpas afslappet og stemnigsfyldt ud.

Desværre fik vi ikke hilst på Fru Pedersen selv, men hendes mor trådte til og viste gæstfrit rundt blandt alle herlighederne.

Vi havde den dejligste dag i haven,

og vender helt sikkert tilbage.

Grønne stemninger hos Tanten...

Nu skal vi altså på havebesøg, og vi skal først til Mors til Tante Grøn's have.

I week-enden den 13.-14. september holdt Tante Grøn ekstra ordinær åben have. Jeg fik hanket op i Søsteren Friis og så gik det ellers nordpå.

Der ventede os en have sprængfyldt med efterårsstemninger. Tanten har et meget veludviklet pusle- og pyntegen, og hvis haven prøvede at lukke ned for vinteren, så blev det i den grad "modarbejdet" med smukke kreationer i alle hjørner.

Men ikke så megen snak, tag med rundt i haven og se og nyd for dig selv.

Det blev en skøn dag i haven på Mors og vi drog hjemad med sanserne mættede med smukke indtryk.

Tak for et herligt sensommerbesøg. :o)

Insekthotel.com...

Dagen er gået med at redde seng... til insekterne altså!

Selvfølgelig skal de også have et sted at putte sig og kunne trække dynen langt op over følehornene, inden vinteren sætter ind.

Faktisk har jeg allerede et par værelser med udsigt...

Der er "brændekurven"...

Der er brændestablen under terrassen...

Der er brændestablen i højbedet...

Og der er det færdigindkøbte bambusbo...

Så egentlig har mine små havevenner allerede mulighed for overnatning, men derfor kan man godt bygge ud med et par værelser og til det formål blev det gamle fodrebræt brugt.

Til hotellet er brugt: 

• Tykke paprør hentet i en affaldscontainer på et byggemarked
• Sten med hul
• Bark og kogler
• Bambuspinde
• Valmuekapsler og stilke, alt er tørret
• Træuld
• Bølgepap
• Brunt pap der har været gennem en makulator
• Frøstande fra bla Hjortetrøst 

Alt pusles på plads og til sidst sættes trådnet for. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det ser dejligt ordentligt ud... ;o)

Og aftenen sænkede sig over hotellet og natlampen blev tændt, så alle kan finde hjem i seng.

Go' nu nat

og gå nu lige hjem

mens du stadig er ved dine fulde fem.

Jeg ved godt at på din vej

lurer fristelser på dig

.............(nynnes)

go' nu nat

og gå nu lige hjem.

Go' nu nat

men gå nu ikke bort.

Vi har livet for os, selvom det er kort.

Vi skal dele tykt og tyndt.

Bare se at få begyndt -

vi er her ikke kun til pynt!

Go' nu nat

og gå nu lige hjem.

Scchhh.... Kan vi så få ro....!

Lyden af efterår...

Septembers himmel har bestemt været meget blå i år. De skønneste og milde sensommer dage har lokket til havedage med jord under neglene og drømme om næste års frodighed. Det er nu der skal planlægges og omrokeres. Graves og ordnes.  Løg skal i jorden og drivhuset så småt lukkes ned.

Idag har jeg fri og troede at det lige netop var disse sysler dagen skulle gå med. Men den sidste septemberhimmel bød ikke på hvide lammeskyer, men derimod på gråvejr med en stille og helt perfekt haveregn.  Lige fugtigt nok til mit humør idag, så jeg nøjes med at iføre både mig og kameraet en regnfrakke og gik ud og nød den våde have. Lyden af efterår lød som en sagte rytme fra træernes dryppen på hostabladene og fornemmelsen af nærvær og stille forfald var helt perfekt.

Kom med rundt, hvis du har lyst...

En meget smuk september er slut,

lad os se hvad oktober kan byde på... :o)

Morgenterrassens opgradering...

Kender I det at et bestemt hjørne af haven kan skabe flere vanskeligheder (undskyld... udfordringer!) end andre?

Sådan har bedet omkring vores morgenterrasse, givet anledning til panderynken hos mig. Flere gange er bedet lavet om og hver gang tror jeg på at NU er den der! Men ak og ve... næste sæson ser det igen rodet og lidt sjusket ud.

Terrassen er vifteformet og rundt om den er et smalt bed. Jeg startede ud med at kalde det chokoladebedet med mørke blade og blomster. Det gik ikke! Så blandede jeg orange og røde blomster ind i det... det var heller ikke rigtig godt!

Sidste sommer blev det til et græsbed, med en blanding af høje og lave græsser. Igen virkede det rodet, måske fordi de høje græsser endnu ikke var særlig kraftige. Men nu har græsserne holdt flyttedag og ind er istedet flyttet nogle roser med tilbehør. Næste sommer vil så afsløre om denne sammensætning er den helt rigtige eller om jeg må på den igen.

August 2014:

September 2014:

Græsserne er fjernet, men buskene er bevaret. Imellem er plantet den skønneste bunddækkerose, Amber Cover, med ravgule blomster sammen med gule Jakobsstiger og blå akelejer. For at stramme op på bedet er der plantet en lille buksbomhæk.

På denne side er den skønne blærespirea selvfølgelig bevaret og også her er plantet en Amber Cover rose, sammen med Montbresia Lucifer og Japansk blodgræs. Det er lidt svært at se, jeg ved det... men jeg håber I kan visualiserer!

Og så lige et par billeder af den smukke bunddækkerose som jeg faldt helt impulsivt og pladask for. Jeg glæder mig vildt til at se den blomstrer smukt i haven til næste sommer.

Selv om nogle bede udvikler sig i sneglefart, så er processen også en stor og dejlig del af havelivet. Derfor vil jeg igen tro på at bedet nu er som jeg ønsker det og vente en hel lang vinter på at se resultatet.

Har du også et problemhjørne i din have...?

Fra vand til sand...

Tænk, jeg troede bestemt at jeg før har fortalt jer historien om den "flyvende" kuffert. Lige nu er det dog komplet umuligt at finde det indlæg, så I får historien - enten igen eller for første gang!

Min gamle far, rejste først i 60'erne til Indien i et år, som ingeniør. På det tidspunkt fløj man ikke bare hjem i tide og utide, for at besøge kone og børn. Efter et års ophold i et spændende land, havde han samlet dette og hint og for at få genstandene bragt hjem, blev det pakket i en metalkiste og sejlet til Danmark. Kisten endte efterfølgende på mine forældres loft, fyldt med minder fra en svunden tid.

Mange år senere skulle huset sælges, dets beboere var ikke længere. Kisten fortsatte sin rejse til Kolding og stod nu på mit loft et par år. Lige indtil maj måned 2013 hvor jeg besluttede mig for at den måtte frem i lyset og bruges til noget fornuftigt.

Den blev kigget efter i krogene, malet indvendig og tætnet med silicone. Nu skulle den nemlig springe ud som vandbassin.

Maj 2013

Og sådan blev det. Kisten blev fyldt med sten, vand og planter... og en lille frø! Planen var også at der skulle bo et par guldfisk, men så langt nåede jeg aldrig. Det viste sig nemlig at vandet i den grad blev inficeret med grønne trådalger! Uf da, hvor er det noget djævelskab!

Sommer 2013

Man har næsten en fornemmelse af at det hele bobler og syder. Jeg fjernede alger i et væk men fandt aldrig en metode, hvor jeg kunne holde vandet bare nogenlunde rent.

Altså måtte der sættes en ny strategi igang, og det kan være sin sag! Især når man har fået manden til at tætne og male, så kræver det en ret god forklaring på, hvorfor der nu skal bores huller i bunden.

Forklaringen blev dog godtaget, så nu blev der hentet grus hjem, blandet med jord og derefter fyldt i kisten lige til randen. En ny placering blev det også til og nu så kisten sådan ud:

Juni 2014

September 2014

Og så er den historie ikke meget længere. Kufferten har haft et indholdsrigt (!!) liv, først som rejsekuffert fra det spændende Indien. Siden en hengemt tilværelse med minder som indhold. Derefter atter ud i lyset forklædt som vandbassin og sidst men bestemt ikke mindst, et kuffertliv som stenbed. Det sidste er jeg ret godt tilfreds med.

Og her skal den have lov til at stå, til den falder fra hinanden og går over til de evige kuffertmarker.

Snip snap snude, 

så er den historie ude... ;o)