Jørn & Ingers have Silkeborg

En herlig week-end som bl.a. er blevet brugt på besøg i åbne haver.

Den første meget fine oplevelse har jeg glædet mig til at besøge længe, nemlig Jørn & Ingers have i Silkeborg. Jørn har også havebloggen Havetid, hvor han allerede har vist utrolig flotte billeder fra sin have, men jeg bliver altså nødt til at gentage eller supplerer, for sådan et skønt sted kan ikke vises for meget.




Allerede i forhaven begynder de fine detaljer,
her en græs eller siv med fødderne i vand...






Her er en herlig frodighed med alle slags grønne farver og farvepletter indimellem. Masser af fantastisk, flotte klippede buksbom i alle størrelser. Store træer og små træer, stier der snor sig og forskellige siddepladser i små aflukker så haven kan iagttages fra alle hjørner og vinkler.



En fantastisk frodighed.



Men det jeg faldt helt og aldeles for, er hvordan Jørn og Inger bruger sten, kunst og finurligheder rundt omkring og allevegne. Jeg gik konstant med næsen i jorden og øjnene flakkende rundt for at få alle detaljer med og suge indtrykkene til mig, for tænk nu hvis jeg overså noget...!

Men kik selv med på dette lille udpluk fra haven.

Sten med naturlige huller var der et utal af
og alle faldt de så naturligt ind i helheden.
Det må vist blive mit nye samlerobjekt... ;o)

Enkelt og udtryksfuldt...

Smukke granittrug var det også mange af...

Løvet og krukken er bare perfekt sammensat...

Dette kan vist ikke kaldes hovedløs gerning... ;o)

Denne have er bare helt sin egen og et produkt af mange års glæder og helt sikkert også hårdt arbejde fra Jørn og Inger. Skal den sammenlignes med noget, kunne det være Anne Just' have i Hune som også mixer planter, kunst og finurligheder samt holder de stramme linier og det frodige look.

Jeg må helt sikkert tilbage til haven i Silkeborg, for til august ser den garanteret helt anderledes ud og måske der alligevel er et eller andet jeg har overset. Har du mulighed skulle du unde dig selv den oplevelse og så er det jo heller ikke så ringe at slå en lille havesnak af med værtsparret over en kop kaffe.

Til sidst skal I da også lige se denne pragtfulde tudse. Jeg tror næsten min mand har forstået at sådan en får jeg nok svært ved at leve uden ... ;o)

Pindgris i haven...

Åbent brev til Frk. Solhat!

Kære Frk. Solhat

I nogle dage har jeg haft problemer med Blogger, og har ikke kunnet lægge kommentarer hos enkelte af jer.

Igår læste jeg dit indlæg: En lille lort... og stor blev min glæde, for jeg havde jo lige gået i min have og haft den samme oplevelse, dog tog jeg ikke fotos! Jeg bliver altid så glad, når de små sorte forårsbebudere ligger på min græsplæne.

Derfor strøg jeg til tastaturet og skrev en længere epistel på din blog om min erfaring med pindgris i haven, men næ nej.... indlægget kunne ikke udgives. Idag prøvede jeg igen med et nyt indlæg hos dig, dette gik fint igennem og jeg strøg videre og ville skrive om den lille gris endnu engang. Og atter blev jeg snydt og kunne ikke komme igennem!

Men nu presser historien sig på, så derfor dette brev - og I andre må hjertens gerne læse med... ;o)

(Foto lånt fra nettet)

Da yngste datter for flere år siden tabte interessen for kaniner, stod jeg tilbage med lidt "udstyr". Heriblandt en omvendt træ-vinkasse med udskåret indgangsparti. Hvorfor smide noget ud som andre kan bruge, så derfor blev kassen placeret dybt inde i et rhododendronbuskads, hvor vi sjældent kom. Oven på trækassen lagde jeg et "kobber"fad og derpå en tung sten. Herefter overlod jeg resten til naturen.

Om der flyttede nogen ind var svært at sige, pindsvin går stille med dørene, men deres efterladenskaber på græsplænen har jeg altid holdt øje med og hilst velkommen. Da jeg så arvede en lille hund, var jeg ikke længere i tvivl. Pjevs yndede i de sene aftentimer at møve sig godt ind i buskadset, hvor han så stod og gøede af pindsvineboet, sikkert til stor irritation for beboeren.

Sidste forår valgte vi at nedlægge bedet, og arbejdede os derfor ind til boet som selvfølgelig skulle skånes.



Husbonden igang med det hårde arbejde,
med strenge instrukser om at værne om det lille hus, som anes bag hans ben.



Pindsvinebo med "kobber"tag!
Nedrivningen omkring boet er en barsk realitet!

Til sidst var det kun boet tilbage og det store spørgsmål meldte sig! Var der nogen hjemme? Hvad gør vi ved boet? Jeg løftede ganske forsigtig på huset, men beboeren havde trukket sig ganske givet pga uroen, men der var tydelige beviser på redebygning.




Her har en eller anden snuppet en vintersøvn...

 
Enkelte rhododendron blev flyttet til en midlertidig plads i skel ned til marken, og her flyttede boet også med. Jeg lagde et spor af kattemad i håb om at fru Pindgris så kunne "snifle" sig vej hjem igen. Sommeren gik og jeg turde ikke røre ved noget, men da efteråret meldte sig og det var puttetid for pindgrise, flyttede vi hele molevitten igen! Denne gang fik rhododendronen sin endelige plads og boet fulgte med og fik samtidig en overdækket terrasse.

Nu med overdækket terrasse i form af en 30 x 60 klinke iført marksten.
Derudover er der sat rigeligt med kattemad og vand
i håb om at lokke overnattende gæster til.
(Problemet med kattemad er blot at kvarterets katte er blevet lettere overvægtige...)

Boet set lidt ovenfra, jeg forsøger at dække godt af med blade,
og med tiden ordner naturen vel den del for mig...

Jeg har endnu ikke vovet at lette på huset, for at se om der har været indbyggere. Jeg tror det nu ikke, men huset bliver stående så mon ikke til vinter? Iøvrigt har jeg tænkt på at lægge en acrylplade som loft under klinken, så kan man let løfte det øverste låg og kigge forsigtigt ind, uden at forstyrre.

For rigtig mange år siden - før vi fik officielt pindsvinebo - havde vi faktisk pindsvineunger i haven. Jeg tog fotos af dem, hvor de i aftenskumringen løb på græsplænen og gladeligt henover mine fødder. De var noget af det kæreste...  Desværre var det i papirfotos-tidsalderen, og hvor er det nu de billeder med pindsvinene ligger...!!?

I ved selvfølgelig alle at pindsvin IKKE må få mælk!? Kun vand ellers får de dårlig mave. Kattemad er god føde for dem og så elsker de avokado... :o)

Vil du vide mere om pindsvin er der en fin side her, hvor megen god information kan hentes.

Så derfor kære frk. Solhat,

tak for dit indlæg om lort i haven,

og her var så mit svar!

Kærlig hilsen fru Friis

Over åen efter vand...

I et tidligere indlæg (omkring klip-klap'er) truede jeg med at I skulle høre om resten af vores lille tur til Sjælland.

Nu har jeg jo læst og hørt så meget om Gartneri Toftegaard, så nu skulle det altså besøges, så efter at have købt hegn i Faxe drog vi videre til Køge og det fine gartneri.





Der er mange drivhuse, men det er kun det ene hvor der er butik.


Sidste efterår var jeg til et foredrag med Lene Tvedegaard som driver gartneriet. Det er altid spændende at lytte til mennesker som har noget at fortælle og som brænder for en sag, og sådan oplevede vi Lene den efterårsaften.

Det der er så imponerende ved gartneriet, er det fantastiske udbud der er af chilli- og tomatplanter. Det er meget svært at begrænse sig, men pladshensyn og pengepung må til sidst være den afgørende faktor for, at man ikke fylder mere i kurven. Meeeen... der var da godt nok lige et par planter mere der kunne have være interessante!!

Tomater, chilli og krydderurter i lange baner.

Skal jeg nu ha' den der.... eller den her....eller.....

Om det kan betale sig at dyrke tomater på denne måde, vil jeg overhovedet ikke komme ind på, - det regnestykke giver vist sig selv...  Men vi drog hjem i en bil der duftede af tomatplanter og hvor man knapt kunne kigge ud af bagruden som var forvandlet til Randers Regnskov, og havde haft en udbytterig og dejlig tur ud i det blå.

En journalist kom forbi...

- og det kom der så det her ud af:

http://drivhusklubbenjuliana.dk/2011/05/06/fru-fiis-og-hendes-drivhus/

Ja, så så man lige sig selv som reklamesøjle for Juliana,

men det var en vældig rar journalist og en hyggelig og udbytterig samtale.

Jeg elsker jo når nogen gider snakke drivhus eller have med mig... ;o)

Lars Lund er havejournalist og  foredragsholder samt forfatter på bogen :
Det økologiske drivhus.

Jeg kendte ikke bogen men nysgerrig er jeg jo,
og Lars fortalte nogle ting som jeg måtte vide lidt mere om,

så det tog mig ikke lang tid at få handlet bogen på nettet.

Glæder mig til den dumper ind af døren i næste uge.

Hyggehejsa fra mig til jer :o)

Det smukke i forfald

På vores tur til Faxe lå der pludselig dette gamle drivhus.

"Stop bilen" råbte jeg dramatisk med fægtende arme...

Manden så måske en smule undrende ud, men han er jo vant til lidt af hvert,

så han ventede tålmodigt imens jeg sneg mig nærmere for at kigge.

Der var såmænd ingen grund til dramatik, her lå vel engang et gartneri

og nu er der kun de sørgelige rester tilbage.

Men lige der midt i solskinnet på en fredelig landevej,

syntes jeg faktisk det var rigtig smukt.

Ud i det blå...

- kun med klip-klap'er på...

Dette indlæg kunne også hedde "At gå over åen efter vand",
men det andet lyder da hyggeligere, ikke sandt...?

Hos en medblogger har jeg set et link til Unikke Hegn, så vi tog en rask beslutning og drog mod Faxe for at kigge på birkerishegn. Hegnet er tiltænkt vores morgenterrasse, hvor der er blevet meget bart efter hvidtjørnen er forsvundet.


Råmateriale til birkerishegn.



Unikke Hegn har til huse i den smukkeste landidyl og vi blev mødt af venlige ord og varm kaffe, og det varede ikke længe inden vi havde bestilt hegn. Hegnet bliver specialfremstillet så det passer nøjagtigt til terrassen, og det bliver rigtig spændende at få det sat op om nogle uger.

- og sådan kommer det færdige hegn til at se ud.
Naturligt og lidt råt!

Turen sluttede ikke her, men da jeg har diskuteret lidt med fotos på Blogger idag, får I fortsættelsen af "klip-klap-turen" en anden dag.

Det sner! Det sner!

Ja, nu begynder blomstringen på den Japanske Kirsebær at være ovre for denne gang og drysse som sne i december, men sikken formiddabel blomstring det har været i år. Ingen frost om natten til at svide blomsterne og ingen hård kuling som blæser det hele i smadder lige når blomstringen begynder.

Istedet har vi haft masser af varme og stille dage og den har kunne folde sig ud  i sin allerskønneste blomsterpragt... åhhhh... hvor jeg elsker det træ :o)

I et par år har jeg forsøgt at sende en clematis op i træet, for at få en blomstring senere på sæsonen, dette er sådan set også lykkedes, men clematis'en blomstrer inde i kronen mellem bladene, så man bemærker den ikke rigtigt. Så var det, at jeg hos Madam Bæk lærte lidt om beskæring af clematis, og måske det hjælper... vi får se, jeg vender tilbage senere på sæsonen.

Om vinteren er træet fyldt med fugle som henter foder i og omkring træet, det er en fornøjelse at sidde inde i varmen og kigge på. Og lige nu er der gang i det første hold unger i musvitkassen, så der er liv og glade dage i det skønne træ, året rundt.

Ha' en forrygende dag,

ønsker frøen og fru friis :o)

Projekt "Sid ned" del 1

I vinterens mørke har min husbond nørklet lidt med noget beton!

Hmmm......

Det kan godt være det ikke ser ud af noget særligt, men jeg er faktisk ret godt tilfreds med denne betonblok som også fik sig en makker!

For ud af denne grå masse har vi nu fået en ny havebænk til en særdeles overkommelig pris, og haven kan studeres i ro og mag fra en ny vinkel.

Under bænken er plantet en bunddække
som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på... :o)

Og det er nu ikke så ringe endda... c",)

Hvor er det altså hyggeligt...

- at være haveblogger!

Jeg nyder min (næsten) daglige læsning af alle jeres små og store aktiviteter, det giver masser af dejlig inspiration, et lille smil og store grin og endda en tåre i øjenkrogen.

I dag modtog jeg en hilsen fra en haveblogger som var stødt på et par frøer på sin vej, og derfor ville hun lige sende et foto af dem til mig! Det er da en utrolig sød handling og tanke, og jeg blev rigtig glad for denne lille gestus.

Når man nu er en frøelsker, så er de da bare det sødeste.... ;o)

Så tusind tak til Anette for frøhilsnen og tak til alle jer andre fordi I er så hyggelige! ;o)

Klar - parat - start...

- og sæt igang...!

Endelig - endelig - endelig.... føler jeg at drivhuset er  kørt i stilling til Sæson 3 i min drivhustidstabel.

Alt for megen god havetid er gået med andre syslerier i familien, men det skal jo også passes, -  så'en for en god ordens skyld... :o)

Men nu er der puslet og sået og med den varme der loves den næste uge, regner jeg med at det hele går stærkt. Og hvem ved, måske jeg kan indhente det forsømte alene på varmen?

Kom bare med indenfor...

Det varer lidt endnu... c".)



- men lidt sker der da!



Efter Claus Dalby kursus, går det forrygende med Klokkerankerne...

Uhhh.... Kæmpeverbena trænger til at blive priklet...

Så må det snart være kaffetid... :o)

Og på den måde gik endnu en dejlig dag i haven.

2 poser kartofler, tak!

Ja, så gerne! Vi kan levere i juni måned...

I søndags fik jeg lagt kartofler i 6 murerspande og sat dem i drivhuset. Dette prøvede jeg også sidste år, med et lidt blandet resultat. Én sommer gør jo ingen erfaring, så derfor prøver jeg igen i år, - bare sådan lidt for sjov, lige til en kartoffelmad med purløg eller nykogte kartofler med smørklat... uhmmmm.....

Der kommer forhåbentlig lidt mere at kigge på...

Da jeg kom til dagens havebloglæsning faldt jeg over et indlæg fra Pia, (Find Inspiration), hvor hun lægger kartofler i blomsterjordsposer! Ganske vist har jeg set at man kan købe sådan nogle kartoffel-sætnings-poser, men det her var da meget sjovere. På Pia's blog er der også et link til en englænder der viser fremgangsmåden. (Bemærk iøvrigt hvordan han står med ryggen til kameraet...  ;o).

Nu står der så to kartoffelposer i mit drivhus, lidt under ½ fyldt med jord og 4-5 sættekartofler i hver, og efterhånden som spirerne vokser, hælder man lidt mere jord derned.

Egentligt burde Bauhaus betale lidt reklamekroner... :o)

Jeg kunne selvfølgelig komme lidt sækkelærred omkring poserne, for at højne skønhedsindtrykket, meeennn... er det nu ikke også at gøre så meget ud af det!?

Det spændende bliver nu, hvor mange kartoffelmadder der kommer ud af 2 blomsterjordsposer og 6 murerspande? :o)

Her arbejdes...

Tænk engang! Min mand mener at jeg roder!

"Visse-Vasse" mumler jeg lettere fortørnet, lidt organiseret uorden vil altid fremkomme, når der arbejdes! Jeg er af den overbevisning at det skal være skidt før det kan blive rigtig godt, men døm selv... :o)

Men bortset fra det har det været nogle dejlige dage i haven,

selv om jeg absolut ikke blev færdig.