onsdag den 15. august 2012

Jeg stener...

Så er vi igen kommet hjem fra en dejlig sommertur, denne gang på Mors og med udflugt til Fur.

Jeg må med skam erkende at denne landsdel lå hen i mørke tåger for mig... de kan vist noget med brændeovne... nå ja og så selvfølgelig den skønne have hos Tante Grøn og Syrenprinsen, men det indlæg må I pænt have lidt tålmodighed med... :o)

Nu er min horisont så udvidet med den smukkeste natur og panoramaudsigter som kan tage vejret fra enhver og jeg er komplet forelsket i øen.

Noget andet jeg er forelsket i er natursten og det fandt jeg i rå mængder på øen. På et tidspunkt fornemmede jeg at min (ellers tålmodige) mand fik den der rynke i panden der betyder "Mon-ikke-det-er-nok-nu-agtig". Bilen hang måske en smule med bagenden da vi vendte næsen hjemad.


Strandene er stenene og det er det rene guld
der ligger og venter på at blive samlet op...


Denne stenrække har jeg været år om at samle...


- men på rekordtid fik vi samlet
så der er til endnu et par rækker.

Udover hulstenene (hvad er det nu man kalder dem... noget med ko...??), fandt jeg også Vandpytsten. Disse skal bruges til en pigstensbelægning, hvor de skal ligge og samle regnvand i hullerne. Inspirationen er selvfølgelig fra Jørn (Havetid), som er en mester i denne disciplin.


Lagt rigtig ned i pigstensbelægningen,
dannes der fine små vandhuller.


Og sørme om ikke også vi fandt et søpindsvin,
en sten hvor skallen af søpindsvinet dannede hullet
samt noget andet fossilagtigt. Jeg er altså helt solgt... :o)

Lige lidt fra Furs moleraflejringer.


Jo det var sandelig en udbytterig stenoplevelse på Mors og Fur, og I slipper heller ikke for flere indlæg fra øen...

Da vi kørte hjemad så jeg pludselig dette drivhussyn og vi måtte stoppe for at lure en smule. Et foto røg i kameraet ikke fordi jeg vidste hvad det skulle bruges til, men da jeg kom hjem fandt jeg så ud af hvor det var jeg havde været. Jeg skulle vist ha' cirklet lidt mere rundt om matriklen.... ;o)

Ingen tvivl om at her sker noget spændende.
Det viste sig at være Havenarkomanens badeanstalt,
hvilket jeg først fandt ud af
da jeg sad ved computeren igen :o)


Nu vender vi lige snuden mod Kolding og et par billeder fra haven som den så ud her til morgen, lidt blomster skal der jo være...


Evas Drejeblomst i selskab med Kattehale.

Drejeblomst og stokrose...

Kvæsurt og den skønneste lathyrus.

Og Solhatten i solskin...

Nu vil jeg skynde mig ud i det skønne vejr og nyde de sidst feriedage inden hverdagen for alvor banker på igen.

Nyd haven, vejret og hinanden derude :o)





27 kommentarer:

  1. Jeg har også noget med sten, og de der vandpytsten er jeg også helt forelsket i. Har selv set dem hos Jørn, og det ser bare godt ud.
    Sjovt at du lige skulle komme forbi Havenarkomanen uden at vide det. Det er jo godt vejr at nyde det sidste af din ferie i.

    SvarSlet
  2. Det gør du helt sikkert, bare ikke ret lang tid af gangen ;)

    ...Jo den del af Danmark er så skøn og dejlig, kommer der jævnt tit da vores familie bor på Salling, så mange udflugter går til Mors,Fur eller andre naturperler i området.

    Min datter har været på Galtrup Efterskole så I det år tog jeg jævnt tit turen til denne skønne Ø.

    Jette jeg har altså lidt ondt af din mand... Du udsætter ham da for lidt af hvert, den stakkel... Han må efterhånden være hærdet...

    Så skønne blomster du har i haven lige nu, tror faktisk jeg er ved at falde for de der solhatte, de er altså smukke.

    Tak for kigget - ha' en skøn dag

    SvarSlet
  3. Ja sten kan bruges til meget, flot med sådan en kæde, og flot at du fandt så mange. Jeg går sjældent ved stranden for så kan jeg ikke holde bukserne oppe på hjemvejen, lommerne bliver fyldt :o)
    Smukke blomster du kom hjem til. Og tænk at du fik set badeanstalten, det var lidt sjovt. Da vi var på Mors fandt jeg slet ikke ud af, hvor Marlene bor henne, jeg kiggede ellers langt efter smukke haver, men der var ingen badeanstalt, jeg kunne tage bestik af, det er jo heller ikke sikkert jeg kom forbi.

    SvarSlet
  4. Hej Fru Friis.Det var da sjovt at i lige skulle komme forbi
    "badeanstalten" Elsker også sten,men manden er
    ikke meget for at tage dem med hjem.
    Flot billed af solhatten.
    Nu vil jeg fortsætte med at pakke.Tager til
    Nice i morgen tidlig.Kan være jeg fandt et par
    sten med huller.
    God dag Jette

    SvarSlet
  5. Oh - du må ha lignet mig når jeg er på standtur - med rumpen lige i vejret og næsen nede i strandkanten. Men husk man må kun tage så meget med hjem som der kan være i en hat (der er vist ingen angivelse af, hvor stor hatten kan være)Som dig er jeg inspireret af Jørns vandpyttesten - det ser knagme godt ud på hans billeder, men min fascination af forstenede søpindsvin og smukke sten strækker sig nu langt bagud i tid.

    SvarSlet
  6. Det lyder så skønt og afstressende at gå og samle sten og jeg er helt med på dit trip over alle de lækkerier I fik med jer hjem - sten du bare videre;)
    At komme hjem til så smukke blomster i sin egen have er også dejligt - jeg er sikker på at du nyder det - nu vil jeg også gå ud og nyde det sidste af eftermiddagen.
    Knus

    SvarSlet
  7. Åh, hvor kan jeg kende det. Folk der kommer fra ferie taler tit om dejlige udsigter og solnedgange..... Jeg har ikke altid set det hele, da jeg altid, som du, har blikket mod jorden. Sten, rav, sten, konkylier, sten, muslingeskaller og og og. Og sikke nogle dejlige sten. Glæder mig til at se de fine pigsten. Flot med Lathyrus og Kvæsurt i samme farve!!

    SvarSlet
  8. Mange flotte stener du har samlet!..og det er jo også minner fra turer og ferier:)
    Herlige blomsterbilder:)
    Nyt de flotte sommerdager du har...før jobben kaller igjen:)

    SvarSlet
  9. Ja, der skal ikke megen fantasi til at se dig på stranden :) Sten ER nu også dejlige. Fantastisk flot billede af molerskrænten :)

    Sikke pudsigt at du stod uden for Marlenes have og så først fandt ud af det da hun lavede sit indlæg om badeanstalten. Altså!

    Må også lige komplimentere den smukke lathyrus sammen med kvæsurt - mon det nytter at spørge om navnet på lathurus'en?

    Hækklipning er en kunst. Vi har samme arbejdsfordeling og samme "hujen rundt" om planterne. Blot ikke en fin hæk-klipper-sti - men tak for inspirationen.

    Det ser ud til at du får et par skønne sommerdage mere her i slutningen af din ferie. Enjoy :)

    SvarSlet
  10. Nej desværre Ulla... det nytter ikke!! ;o)))

    SvarSlet
    Svar
    1. - men mon ikke der kommer nogle frø der kan sendes nordpå? :o)

      Slet
    2. Jo, det ville da være en dejlig ting :)

      Slet
  11. Det der med vandpytsten skal jeg vist lige have kigget lidt mere på. Det ser spændende ud.

    Flot kombination med lægekvæsurt og lathyrus.

    SvarSlet

  12. Velkommen hjem.
    Gode billeder af både blomster og sten.
    Jeg mener vi kaldte sten med hul i for..VOLLEKO...
    Tak for kigget.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
  13. LÆKKERT DRIVHUS!!!! ;O)))
    Og sikke et held du ikke kom ind og så min noget forsømte have :D

    SvarSlet
  14. Nu har du vel ikke fået en søko med hjem :) skønne sten, jeg havde heller ikke kunnet stå for fristelsen.

    Ja sikke da et lækkert drivhus. Altså når jeg tænker på arbejde med at samle vores, tak siger jeg bare...for et arbejde de er gået i gang med.

    Skønne billeder fra haven.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  15. øh - forresten det hedder da vist en hulko, min mor påstod, at de som børn legede. at de var køer som børnene så flyttede rundt og tøjrede et nyt sted, når "køerne" havde spist græsset på det første sted !!

    SvarSlet
  16. Søde Fru Friis,

    Tusind tak for nogle umanerligt hyggelige timer i dit og gemalens dejlige selskab. Tak fordi I inviterede os med hjem til et glas køligt vin på jeres skønne B&B terrasse.

    Er glad for at høre, at I kunne lide vort lille verdenshjørne heroppe i Klisterkanalen. Hvor er det dejligt at se sit hood så smukt omtalt. Mors er heldigvis meget andet end det "Udkantsdanmark", som en eller anden smart politiker har fundet på, at kalde bl.a store dele af det nordvestlige Danmark. Det er sådan et nedladende ord. Os der bor her nyder den smukke natur, roen, at der er højt til loftet..... ja, og de mange sten ved stranden naturligvis:o)

    Det er skønt at lege skattejagt på de lokale strande. Tillykke med dit første forstenede søpindsvinefund. Her kaldes de også for "tordensten" og "zeppedejesten". Vikinger og andet godtfolk, troede at et forstenet søpindsvin kunne beskytte ens hjem mod brand. Og jeg mener, at Brandvæsener har Zeppedejestenen som logo, men tør ikke lægge hovedet på "bloggen".

    Hulstenen har vi også altid kaldt for "Hulkøer", og jeg er så gammel, at jeg rent faktisk har leget med hulkøer som barn. En snor gennem hullet og et søm til at tøjre køerne med, så var der underholdning til flere timer for en lille pige på landet. Ja, små hjerner små fornøjelser:o) Jeg havde rigtig mange køer, der gik på græs og havde travlt med at flytte dem hele tiden. De måtte jo endelig ikke sulte.

    Skøn sensommerblomstring du vendte hjem til. Jeg er meget stolt og glad over den Evigglade drejeblomst, du havde med til mig, så jeg nu også kan melde mig ind i Evigglade Drejeblomstklubben:o)

    Hvor sjovt, at du fotograferede Marlenes pragtfulde drivhus uden at vide, at det var Havenarkomanes hood, I havde forvildet jer ud i:o)

    Knus og tusind tak for sidst

    SvarSlet
  17. Beautiful photographs, fantastic flowers. I am greeting

    SvarSlet
  18. Uha - jeg kan sagtens følge dig Fru. Friis. Jeg er også blevet forelsket i sten. I søndags var vi på tur og datteren og jeg havde hver vores pose med. Mand og søn sad i bilen og gemte sig imens :-) Til sidst kunne jeg ikke få mig til at tage flere sten - der var rimelig mange mennsker.. Men da jeg kom hjem havde jeg så mange planer med disse sten - at der slet ikke var nok!! Jeg må afsted igen :-)

    SvarSlet
  19. Åh min barndoms ferier ved Limfjorden hvor vi også legede med "hulkøerne". De store hvide skaller var hestene - i min verden. Og så lavede vi indhegning af snore og småpinde. Skal vi lege sammen?

    Jeg har samme stensamlermani - og ved du hvad? Jeg glemte at tage nogen med hjem fra Østrig!!

    Mors er skøn.

    SvarSlet
  20. Jeg elsker alle jeres dejlige kommentarer og nu har jeg også styr på hulkøer, zeppelejesten og vollekøer. Tak for det :o)

    SvarSlet
  21. Hvor er verden altså bare lille og Danmark en naturskøn perle lige der midt i det hele :0) Landskabet omkring Limfjorden og er helt fantastisk og jeg fornemmer det ikke er sidste gang du kommer på de kanter.

    Mine unger har også samlet hulsten i uanede mængder i år dog på fyn.........men vandpytsten vil jeg da kigge efter næste gang jeg skal til vandet ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  22. Kære fru Fniis

    Jeg kan godt forstå din besættelse af sten efter at have været på besøg i Jørns dejlige univers. Jeg fik også sten på hjernen efter et besøg hos ham. Det er nu ikke bare stenene. Han forstår om nogen at placere dem! Det gik så galt, at jeg sidste sommer betalte en utrolig stærk mand for at flytte 2 meget store sten, som den forrige haveejer havde placeret på hver side af den ene låge til min have. Nu står de og pynter mellem hostaer. Den mand må forresten om nogen være kandidat til førtidspension på grund af nedslidning, efter at have været hos mig et par gange.

    Jeg havde drømt om at tage til Mors igen denne sommer, for jeg fik slet ikke nok af stedet i juni. Og dette indlæg giver mig ikke mindre lyst.

    Skønne blomster fra din have du viser.

    SvarSlet
  23. PS: Jeg synes nu ikke, at udtrykket "udkantsdanmark" er nedsættende. Slet ikke. Det får mig til at tænke på bugtede veje, marker og små søde huse.

    SvarSlet
  24. Nøøøøj hvor er der mange fine skatte på de øer... tak for turen, og jeg vil glæde mig til endnu flere indlæg ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...