Et klistret kys...

Det er måske en lidt kryptisk overskrift, men der er en forklaring.

I december måned stødte jeg på skønne mistelten i en forhave her i Kolding, hvilket der kom et blogindlæg ud af (kan læses her).  I indlægget får jeg et svar fra Anne Marie (Lønbæks planteskole), hvor hun tilbyder mig misteltenbær, når de er modne. Det tilbud kunne jeg selvfølgelig ikke modstå.

Bærrene er nu ankommet og jeg har forsøgt at lege fugl-med-klistret-bær-i-næbbet.

Og det er virkelig en klistret affære! Frøet mases ud af skallen og ligger godt beskyttet i noget slimet stads som samtidig laver lange tråde, som ost på en pizza. Nu er kunsten at placerer det slimede frø på en ny, glat og tør gren af æble eller paradisæble, ved en knop.

Anne Marie fortæller at fuglene hos hende sætter bærrene overalt. På planteskilte, sækkevogn, vandhaner og opbindingsstokke. De har nok deres hyr med "pizzaosten"... 

Her de helt friske bær tørret ud på grenene.

Efter ca. ½ time er frøet tørret og skulle sidde fast. Jeg må dog indrømme at jeg har været ude og tjekke nogle gange, om de stadig hænger der. Måske der kunne komme en fugl forbi, som syntes der lige hang en lækkerbidsken!

Og her er der gået et par dage.
Frøet er tørt og skulle gerne blive hængende.

Som altid undres og fornøjes jeg over, hvor finurligt naturen er indrettet. Frø pakkes ind i slim og limes på de rigtige træer. Og det må være en slags misteltenlotto, som gør at nogle af frøene lander på de rigtige træer og begynder at spire. 

Nu har jeg gjort hvad jeg kunne, så er det bare at vente med min "vanlige" tålmodighed! Om føje år kan jeg blive kysset under min egen mistelten.... I hope! 

Og skulle du blive fristet til at prøve det samme, så ved jeg at Anne Marie stadig har frø til overs, og du kan komme langt med en frankeret svarkuvert, sendt til hende.

Engang om føje år, har jeg måske dette syn i haven...

Tusind tak til Anne Marie 

for velvillig assistance og levering af misteltenfrø.

Hvad rør' sig...

Set fra et blogsyn, har jeg ikke været meget aktiv denne vinter. Der har dog været lidt liv, dog har jeg bevæget mig i andre kredse af de sociale havemedier. Det har fået mig til at tænke på forskelligheden af  Blogge, Facebookgrupper og Instagram, som er de verdener jeg cirkler i. Kan man nøjes med en af delene? Hvad er deres styrker og svagheder?

Det hele startede med Facebook. Det var her jeg startede drivhusgruppen "Drivhusglæder og haveguf", bare fordi jeg M Å T T E dele min begejstring over mit nye drivhus med nogen.

Gruppen har udviklet sig over al forventning og med det hører lidt arbejde i tæt samarbejde med min med-Admin. Så er der også alle de andre havegrupper jeg har kigget indenfor i. Det griber hurtigt om sig, med alle de havelåger man lige skal tale hen over og følge med i hvad der sker.

Fordele: I FB-grupperne kan du lægge et spørgsmål, et foto eller en video op, og få hurtigt svar og respons tilbage. Der kommer hurtigt gang i debat, snak og moralsk opbakning. Jeg er blandt interessefæller og intet spørgsmål er for dumt. Her mødes havefolket fra den absolutte nybegynder til den hærdede øko-gartner.

Ulemper: Fordi det er nemt at lægge en kommentar, kommer sindene nogle gange i kog og der ryger et par finker af panden. (Her kommer Admin på arbejde...). Reklamer er alle vegne på FB. Personer fra nær og fjern vil gerne ind og reklamerer for lige nøjagtig deres produkt. Nogle gør det direkte, nogle forsøger at skjule det og atter andre spørger pænt. (Her kommer Admin også på arbejde, hvilket tager fokus fra det interessefælleskab vi er der for.)

Jeg springer videre til Instagram.

Man har et standpunkt til man tager et nyt!! Jeg havde svoret at jeg ikke skulle på Instagram, men det holdt kun til for et lille års tid siden. I begyndelsen blev det ikke til så meget, jeg havde problemer med mit fotoarkiv og det hele gik lidt langsomt. 

Men nu er den nød knækket og de sidste måneder er der gået sport i Instagram. Jeg skulle lige lære betydningen og effekten af #hashtags og så var jeg kørende.

Fordele: Instagram er (endnu) et "rent" medie, uden en masse reklamehejs. Man deler lynhurtigt sit foto uden nødvendigvis så megen snak omkring det. Fotoet er i fokus. Det er muligt at kommenterer, men det er ikke det der fylder. Man "liker" for at tilkendegive sin sympati. Via #hashtags kommer ens foto pludselig ud i den store verden og der kommer respons tilbage fra mennesker man på ingen måde ellers har kontakt med... det er sjovt! 

Ulemper: Pludselig taler vi sammen på engelsk! Måske helt naturligt for mange, men mit usikre skoleengelsk er jeg ikke helt klar til at dele med verden. Men pyt! Jeg fortsætter bare på dansk, og da foto som sagt er i fokus, forstås det meste af de fleste. 

Sidst men absolut ikke mindst er der havebloggene. Det er her man kan fortælle historien og blive mere personlig. En af grundene til jeg ikke har været så aktiv, er bla at jeg ikke har haft en historie at fortælle, og det vil jeg helst. Historier om stort og småt, krydret med fotos er det der gør en blog interessant. Her kan man gå i dybden eller holde sig på overfladen, vi bestemmer selv. 

Fordele: Helt klart historiefortællingen og fotoserierne. Blogforfatterens personlighed skinner igennem på bloggen og vi lære hinanden at kende, - på et vist plan. Havefolk mødes og relationer opstår. Selv om det er en tidsrøver er det en meget hyggelig tidsrøver, og man bliver faktisk lidt klog af at læse blogs... ;o)

Ulemper: Tiden! Det tager tid at skrive og tage de rigtig fotos. 

Hvilke havemedier flyver du rundt i og hvorfor...? 

Kamelia...

Nu er det vist på høje tid, jeg får sparket lidt liv i min blog igen!

Og hvorfor ikke bare kaste sig ud i et festfyrværkeri af kamelia. Væksthusene i Geografisk Have i Kolding holder åbent i week-enderne og helligdage mellem 5. marts - 10. april 2016, og for den beskedne sum af 20,- kr, kan man nyde det smukke syn af Kamelia i blomst.

Jeg har ingen bud på navne, har end ikke forsøgt at lede efter dem. Jeg har blot gået rundt og nydt den eksotiske blomst som kan minde om både Hibiscus, Rose og Rhododendron.

Var det næste ikke et lille 

sommer-og-sol-på-eksotisk-sted-indsprøjtning...!?

Armchair gardening, boganmeldelse og give-away...

Det er virkelig tid for frønethandel og hygge i sofaen med en god havebog. Biblioteket er frekventeret og et par bøger lå allerede herhjemme og ventede på en anmeldelse og på at komme videre ud i verden til et par af jer.

Grønne altaner og terrasser er sådan en rigtig hygge-have-billedbog. Sådan lidt som at læse et lækkert magasin. Man bladrer rundt og hapser ideer, som måske lige var den detalje der ville tage sig rigtig godt ud i sin egen have eller på terrassen. 

Forlaget skriver om bogen:

Alle små udendørs områder kan friskes op og forandres med den rigtige beplantning og styling. Find ud af, hvordan man med kreative løsninger og alternative idéer kan dyrke blomster, krydderurter, bær og grøntsager på meget lidt plads. 

Isabelle Palmer viser, hvordan du får mest muligt ud af den udendørs plet, du har til rådighed. Bogen præsenterer dig for smarte løsninger, genbrug af fx vinkasser og olivenoliedunke og et udvalg af planter, der kan mixes og matches, så de opfylder netop dit behov for enten pryd- eller køkkenhave. Uanset om du bor på stenbroen og blot har en lille altan eller blomsterkasse til rådighed eller måske har fået lov til at bruge et hjørne af din bygnings fælles tagterrasse til at skabe en hyggelig krog med duftende blomster og smukke læplanter, kan du med sikkerhed finde inspiration og overraskende løsninger, når Isabelle Palmer deler ud af sine tips og tricks til de fineste grønne oaser. 

Isabelle Palmer har skabt den succesrige netbutik The Balcony Gardener, som specialiserer sig i produkter til små byhaver. Hun har altid været en ivrig gartner og ønskede sig sin egen lille, grønne oase på sine små altaner, og hun startede senere netbutikken for også at kunne inspirere andre. Isabelle bor i London-bydelen Hampstead.

"Grønne altaner og terrasser" ryger fluks videre til Ulla som har en stor, dejlig terrasse midt på Nørrebro.  Mon ikke der kan barsles med en ide eller to...!?

Isabelle Palmer: Grønne altaner og terrasser

Forlaget Turbine

Udgivet på dansk 2015. Pris kr. 250,-

Den næste bog er heller ikke målrettet den erfarne og garvede gartner. Men lækker er den, og til den knapt så kyndige haveejer som gerne vil dyrke sine egne krydderurter og bagefter tilberede dem i eget køkken, er den en god starter. Det er en sjov ide at lade en gartner og en kok samarbejde om en havebog. Og så er der masser af lækre fotos til inspiration, specielt i køkken afsnittene.

Forlaget skriver:

"Krydderurter sætter prikken over i´et i enhver ret, og denne bog er frugten af samarbejdet mellem en gartner og en kok. Bogens første halvdel hjælper læseren i gang med dyrkningen af egne krydderurter, mens den anden halvdel er fuld af udsøgte kulinariske retter, hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er brugen af friske krydderurter fra egen have.

Krydderurter er som regel nemme at dyrke, og da de ofte trives fint i krukker, er det et godt sted at starte for nye haveejere og folk, som ikke har så megen plads til rådighed. Selv med en beskeden arbejdsindsats kan man høste grønne, friske,sunde krydderurter til et væld af forskellige, lækre retter. Bogens opskrifter er udførligt beskrevet, og der er både gode, gamle kendinge og spændende nye variationer.

Det er nemt, sjovt og lækkert!"

Denne bog har jeg allerede lovet til Henriette, som har 80 m2 drivhus med det lækreste udekøkken. Jeg har oplevet hendes bugnende krukker med krydderurter, tomater i rækker og hendes evner til at trylle i et drivhuskøkken. Nu er der lidt ny inspiration at hente...

Lisa Baker Morgan & Ann McCormick: Lav din egen urtehave.

Forlaget Turbine.

Udgivet på dansk 2015. Pris kr. 249,-

Den sidste bog er en rigtig havegufbog for frøelskere. Den er fyldt med nyttig viden omkring fordele ved frøbytte, frøsamling og opbevaring, viden om frø og frøavl, frøkatalog, ordliste og om at oprette frøbanker. Jeg har svært ved at se, at der mangler noget om emnet i denne bog. Bogen er udgivet i samarbejde med Frøsamlerne i Danmark, det borger også for kvaliteten i min verden.

Samtidig er bogen også sådan lidt retrolækker. Trykt på noget der skal ligne gammeldags karduspapir med tapestrimler, men uden at det bliver popsmart. Der mangler bare de private notater hist og pist i denne frøsamlers bibel, men dem må du selv bidrage med. 

Forlaget skriver:

"Frøbytte handler ikke kun om at bytte frø: Hele processen fra såning til høst af hjemmedyrkede frø er fascinerende, smuk og givende. Bogen giver al den fornødne viden, så man bliver godt rustet til at begive sig ud til sit første
frøbyttemarked. Bogen Frøbytte giver desuden baggrunden for, hvorfor det er vigtigt, at vi vedbliver at bevare og udveksle frø, særligt lokalt. Der er også henvisninger til mange interessante foreninger og frøbanker til gavn for de frønørder, der vil deltage aktivt i det verdensomspændende arbejde med at bevare verdens frøarv."

Har du lyst til eje denne bog, så læg en bemærkning her på bloggen og du kommer med i lodtrækningen om en uges tid. 

Josie Jeffery: Frøbytte

Forlaget Turbine i samarbejde med Frøsamlerne i Danmark

Udgivet på dansk 2015. Pris kr. 250,-

Nu vil jeg tilbage under tæppet 

mens teen stadig er varm... ;o)

Hot nytår i Thyborønhabit...

Kære alle havevenner. 

Allerførst et stort og rungende GODT NYTÅR fra Frøboet. Må det blive fyldt med frodighed og blomstrende oplevelser. Og lad os fortsat dele vores haveinteresse på kryds og tværs, i vore egne haver, i besøgshaver og måske vi også er så heldige at mødes derude.

Nu er vi kommet på den rigtige side af nytår. Maven er lidt tung, bukserne strammer blot en smule og dagene er fortsat mørke og kolde. Men der sker altså et eller andet når vi når ind i januar. Der skal for alvor kigges efter frø, både i gemmerne og på nettet. Turen rundt i haven er en smule mere intensiv... har alle det godt og hvor meget sne og frost mon der kommer!? Men det lysner lige så stille derude, dag for dag og tanker om et langt og varmt forår, dukker naturligt op.

Et nyt haveår venter lige om hjørnet og jeg fik faktisk startet lidt idag. Naboens juletræ skulle pelses, til fordel for mine roser. Men det krævede også at jeg blev iført lidt vinterpels for at kunne være udenfor, og her kom mit seneste genbrugskup til ære og værdighed for første gang.

Her i huset kaldes dette antræk for en Thyborønhabit. Det håber jeg sandelig ikke, de tager ilde op i Thyborøn, for det er bestemt kærligt ment. Og praktisk og varm er den, så nu er der ingen undskyldning for ikke at kunne komme i haven på alle årstider. 

Roserne blev puttet med gran. Løg som jeg havde overset i skyndingen, lå på jorden og spirede - de er nu under jorden, hvor de hører til. Nogle primula som var blevet efterladt i en bunke på jorden, er også sat ned i deres rette element. Ganske vist er det kun små haveprojekter, men jeg fik frisk luft og D-vitaminer og haveåret er skudt igang!

Billeder blev der ikke så mange af, men jeg vender snart tilbage med nyt fra Frøboet.

Nytårshaveknus fra mig :o)

Misteltenens julemagi...

Der er et eller andet uimodståelig dragende over misteltenen. De fleste af os kender den vel mest fra julefilm eller måske har vi købt en misteltengren hos blomsterhandleren, og ladet os kysse under dens stedsegrønne fine grenværk.

Forleden dag kom jeg tilfældigt forbi en forhave her i Kolding, hvor der stod ikke mindre end 4 paradisæbletræer på rad og række, alle beklædt med store, flotte mistelten. Det måtte jeg simpelthen standse op og nyde synet af, og senere også vende tilbage med kameraet.

Misteltenen er en halv snylter, fordi den fra sit værts træ stjæler vand og mineraler. Den blomstrer i maj- juni og efterfølgende dannes de karakteristiske hvide bær.  Den kan blive op til en meter i diameter og vil med tiden svække sit værts træ. Dette gør at træet - og ikke misteltenen - pådrager sig sygdomme og efter 20-30 år afgår ved døden. Uden værts træ heller ingen mistelten, men forhåbenlig har fuglene sørget for artens beståen og spredt dens frø.

Det er også muligt at det er os selv der spreder frøene. Jeg har faktisk forsøgt mig en enkelt gang, hvor jeg fik nogle friske bær på en planteskole. Selv om jeg gjorde mig umage med at smøre bærrene ud i grenhjørnerne på æble- og paradistræ, lykkedes det desværre ikke med en spiring. 

Men i år har jeg bare nydt disse træer, som jeg mødte på min vej. Ganske vist blev jeg ikke kysset, mens jeg stod der, måske man ikke gør den slags under åben himmel i et pænt villakvarter! Måske jeg bare skal gå ud og købe mig en gren, og hænge den op i min stue. Mon ikke det kan udløse et ekstra kram og et kys!?

Vil du læse lidt mere om mistelten, er der et par gode sider HER og HER.

Jeg ønsker dig en herlig december, 

med masser af magiske misteltenkys, 

drysset på din vej... ;o)

Som en muldvarp i mørket....

- mosler jeg rundt i mulden!

Det er som om jeg slet ikke kan blive færdig derude i haven. Jeg startede med et enkelt bed - Flimrebedet - som trængte til en opstramning. Så er det dominoeffekten træder i kraft. Hvis det skal være muligt at flytte stauder og buske andre steder hen, skal der også være ledigt der. Inden man ser sig om, er den helt store efterårsrokering sat igang.

Men hyggeligt er det altså. Især når efteråret viser sig fra den smukkeste side, som tilfældet har været de sidste uger. Stille vejr og lune temperaturer kombineret med tilpas fugtig havejord. Hvad kan man ønske sig mere? Nå jo... Flere lyse timer! For det kommer til stadighed bag på mig at dagen er kort og tilmed bliver kortere endnu. Min hjerne har ikke indstillet sig på november og jeg skal altså liiiige ordne lidt mere derude. 

Idag var min fridag og jeg havde fået lov at hjælpe en veninde i hendes have. To projekter som vi har gået og luret på hele sommeren, blev udført og vi var slemt tilfredse med os selv bagefter. At man så også snakker så godt mellem spadestik og drøftelse af muligheder, gør dagen endnu mere perfekt. 

Imorgen gælder det så min egen have igen. Desværre er regnen lovet til Jydeland, men lad os nu se hvor galt det går. Så længe det ikke står ned i lårtykke stråler, har jeg inter problem med at være derude. 

Og de sidste to bede skulle meget gerne komme i hus også. Det vil være rigtig rart at kunne afslutte med de sidste løg der skal i jorden, for derefter at kunne sige tak for denne sæson. Så er det kun at vente på foråret og nyde forventningens glæde. 

Jeg har slet ikke fået taget før-og-efter fotos at bedene. Som nævnt i indledningen, bliver det mørkt inden jeg er nået til vejs ende med det jeg troede jeg kunne nå den dag. Den sidste halve time foregår i halvmørke og resultatet får jeg først set næste morgen. Og der er jo heller ikke så meget at se, for mange at stauderne får lige en studsning, så det er mest pinde jeg kigger på! Men hvad gør det, at man kigger på en pind, når filmen inde i hovedet viser farver og frodighed!

Iøvrigt har jeg investeret i en pandelampe.... Jeg har ganske vist ikke brugt den endnu, syntes måske det er lige til den nørdede side. På den anden side kan det måske give et par naboer lidt at undre sig over og jeg kunne hente ½ time mere i haven.

Jeg kunne selvfølgelig også bare erkende at det faktisk er vinter og blot sætte mig i sofaen med en havebog...

- jeg skal bare liiiige..... 

mosle lidt mere i mulden! ;o)

Projekt hygge i skygge...

I foråret fik vi lavet et lille hygge-i-skygge-projekt. Vores terrasse er stor og går i husets længde. Derfor er der basis for at dele den lidt op i rum, nøjagtig som i haven.

Vi havde talt om noget overdækket, men det ville straks være helt andet og større projekt, så vi endte istedet op i at lave et skyggeområde, så parasolen kunne køres lidt i pit. Der skal nemlig ikke meget vind til før den pågældende parasol danser rundt på terrassen og man tror man får den i nakken!

Men kom med indenfor og se projektet.

Vi starter i gavlen, ved drivhuset,
hvor man bestiger et par trin til terrassen...

Her går man imellem bambushegnet
og videre ind i skyggeområdet.

Indenfor et langt kig ned ad terrassen.

Lige en lille fodnote til dem der sidder og tænker at den terrasse godt nok ser træt ud! Men det er lidt med vilje... Terrassen er bygget i lærketræ, som vi (desværre) gav et tyndt lag transparent træbeskyttelse. Dette fordi vi troede at man så ikke ville se slitage i gangarealerne. Det var dumt! Nu lader vi solen og tidens tand slide træbeskyttelsen af, så lærketræet istedet kan stå i dens naturlige grå nuance. Er der forslag til hvordan dette kan gøres hurtigere og bedre, hører jeg det meget gerne. Men vi skal tilbage til hygge-skygge-projektet.

Når man lige er kommet ind på terrassen
og vender sig om, ser det sådan ud til den ene side...

- og sådan til den anden side.
Bambushegnet danner bagrund for lidt planteleg.

Og nu er vi igennem skygge-hygge området,
og kigger os tilbage.

Lidt fra en anden vinkel.

Vi prøvede at lave et solsejl som gik nede under tremmerne (så planterne kan få frit spil ovenover). Desværre gav det en fornemmelse af tyngde, når man sad under det og det larmede meget når det blæste. Den ide opgav vi.

Og set nede fra haven.

Tanken er nu at der skal vokse roser og clematis op og lægge sig på taget, så det giver en hyggelig flimreskygge. Det kommer nok til at tage et par dage, men jeg tror det er værd at vente på. Ved gavlen hvor vi gik ind står Coral Dawn og en lyserød clematis (hvad var det nu den hed!?), som jeg har fået i gave. Ved midterpælen skal der stå en Blush Rambler, som jeg købte i Fredriksdalhaven i sommer. Det var den helt store kærlighed, da jeg mødte den. Og så har jeg også en Akebia, som måske også skal være med.

Blush Rambler fotograferet i Fredriksdal, Helsingborg.

Ud mod drivhuset står denne lyserøde skønhed, som jeg har haft i rigtig mange år. Den blomstrer uafbrudt til frosten kommer, skal blot gøres ren et par gange i løbet af sommeren. Desværre kender jeg ikke navnet, men overvejer om det kan være en Minnehaha, eller er blomsten for lille? Du må meget gerne komme med et bud. 

Nu glæder jeg mig bare til næste sommer, 

så vi snart kan komme ud til hygge i skygge igen!

Gram, Vejle, Mia og Tine...

I juli måned skrev jeg om mit besøg hos Rosenmageren Per. Dengang købte jeg et par roser, men måtte styre mig pga pladsmangel. Siden har jeg fundet ud af, at jeg blev nødt til at vende tilbage og supplerer lidt op. Der var et par roser der rumsterede i mit system...

Men først måtte der skabes noget plads og det er denne årstid helt perfekt til. Jeg har knoklet - har jeg! Men mere om det en anden dag, lige nu skal vi til Bjerlev til Rosenmageren.

I juli købte jeg en Gram Slotsrose. Hvad jeg ikke lige havde tænkt på, var at der hvor den skulle stå, havde jeg plantet dahlia. Altså har mit køb fra juli, stået i sin potte lige til nu, og det var måske ikke det bedste.. men den lever. Sagen var blot at jeg fortrød at jeg ikke købte to af denne, - det har jeg så nu!

Først en collage fra mit besøg i juli måned.
Gram Slotsrose er bare pragtfuld.

Nu er mine dahlia gravet op for i år og istedet er bedet plantet til med to stk. Gram Slotsrose, en på hver side af Iceberg Climber. Iceberg tabte fuldstændig "pelsen" her sidst på sommeren, men trods det giver hun alligevel et sidste blomsterflor. Nu glæder jeg mig til næste sommer, hvor Gram Slotsrose skal op og kigge ind på terrassen, det kan kun blive smukt.

En anden rose der har rumsteret i mit sind, var Vejle Rosen. I får lige et genbrugsfoto fra juli måned.

Da vi besøgte Per igår, stod Vejle rosen stadig i fuldt flor. Så smukt! 

Nu er den så flyttet ind her på matriklen i to eksemplarer. På hver side af  espalieret havde jeg før Kæmpe Stenbræk. De er nu erstattet af to Vejle Roser og som naboer i espalieret står Mme Alfred Carrier og Eden Willestrup. Det skal også nok blive et lyserødt candyfloss flor til sommer.

Beklager rodet i baggrunden,
men jeg er lige blevet færdig med rydde det gamle bed...

Den tredje rose, der har hjemsøgt mig, er Rosen Mia. Den får I også lige et gensyn med.

Der skulle også skaffes plads til den, men efter en større omrokering er den nu plantet lige overfor bedet med Amber Cover, Compassion samt clematis My Angel. Mon ikke de kan blive gode genboer?

Men nu har vi så balladen. Jeg kom for at købe de tre roser (og ikke andet), men som altid er der fristelser hvor man kommer frem. Jeg opdager til min "rædsel", at Per har fremelsket en rose som hedder Tine. Det smukkeste eksemplar med gul midte der toner ud i flødefarvet. Rosen var en skønhed, og når nu min ældste smukke datter hedder Tine, - ja så er det jo et "must have". Men bliver jeg så også nødt til at bestille en rose der hedder Sanne, som den yngste smukke datter.... og hvad med det sødeste barnebarn Vera!!?? Uha, det går galt det her... ;o)

Desværre kan jeg ikke vise et foto at Tine lige nu, det må vente til næste sommer. Men her står Mia og Tine ved siden af hinanden, måske ikke nemt at se, - I må tro mig på mit ord!

Det har været en pragtfuld dag i haven idag. 

Men pludselig blæste efteråret ind 

over haven i eftermiddag. Jeg er slet ikke klar med haven endnu, 

så jeg håber det kun er et kortvarigt efterår 

inden vi vender tilbage til sensommer... ;o)

Engle og prinsesser....

Jeg er fuldstændig pjattet med de små klokkeformede clematis og har efterhånden fået et par stykker.

En af dem har dog voldt mig nogle kvaler, nemlig Princess Diana. Lige så skøn hun er, lige så meget primadonna har hun været i min have. To år i træk har jeg plantet hende, hvor hun blomstrer rigt og smukt den pågældende sommer, for derefter at forsvinde. Denne sommer troede jeg igen hun havde svigtet mig efter vinteren, men langt hen på sommeren, opdagede jeg pludselig en bladranke og stor var min glæde... der var liv! Forventede dog ikke blomstring, men se så hvad jeg fandt idag. Måske ikke de smukkeste eksemplarer, men hele to blomster var der. Hun er altså noget af det yndigste, også selv om det blev en meget sparsom blomstring fra hendes side i år. Hun må have en ekstra dyne over sig når vinteren nærmer sig.

Princess Diana

Til gengæld har jeg meget mere held med Princess Kate. Hun står i det trompetformede blomster espalier på terrassen, sammen med rosen Awakening. Begge blev plantet foråret 14 og begge har det rigtig godt. Princess Kate er måske lidt spinkel endnu, men hun er meget tæt på at have nået toppen af espalieret og der taler vi alligevel ca. 2,30 m. Hun har blomstret et par måneder og lige nu står hun både med blomster og frøstande fra første blomstring. Hun er bestemt en royal darling, jeg forventer mig rigtig meget af. 

Princess Kate

Det sidste eksemplar har ikke blåt blod i årene, men er til gengæld en lille engel. Hun er bragt med hjem fra vores forårstur til Holland, hvor jeg faldt pladask for hende. Blomsten er brunlig på ydersiden, og på indersiden er den gul over i orange. Jeg var lidt længe om at få hende plantet rigtigt, skulle lige have skabt lidt plads. Måske det er grunden til at også hun blomstrer meget sent, til gengæld er der masser af blomster her i oktober. Hun har bofællesskab med rosen Compassion, og ved siden af de to står rosen Amber Cover. Jeg er overbevist om at næste sommer, bliver dette fællesskab noget af det smukkeste. Glemte jeg at fortælle hendes navn? Hun hedder da My Angel.

My Angel

Håber I har nydt denne 

utrolig smukke dag i haven... ;o)